25 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: ² "Hos ham er der Vælde og Rædsel, han skaber Fred i sin høje Bolig. ³ Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op? ⁴ Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren? ⁵ Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene ⁶ endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!

26 Så tog Job til Orde og svarede: ² "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! ³ Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! ⁴ Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? ⁵ Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene; ⁶ blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. ⁷ Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; ⁸ Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; ⁹ han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; ¹⁰ han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. ¹¹ Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel; ¹² med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt; ¹³ ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. ¹⁴ Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?

27 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog: ² "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu: ³ Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen, ⁴ skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig! ⁵ Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld. ⁶ Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

⁷ Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse! ⁸ Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl? ⁹ Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham? ¹⁰ Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham? ¹¹ Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke; ¹² se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker? ¹³ Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige: ¹⁴ Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød; ¹⁵ de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem. ¹⁶ Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler ¹⁷ han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri; ¹⁸ han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig; ¹⁹ han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer; ²⁰ Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort; ²¹ løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted. ²² Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd; ²³ man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

12 På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem, ² og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd. ³ Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage. ⁴ Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket. ⁵ Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham. ⁶ Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet. ⁷ Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne. ⁸ Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!" ⁹ Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn. ¹⁰ Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham. ¹¹ Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning." ¹² Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade. ¹³ Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter. ¹⁴ Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten. ¹⁵ Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel." ¹⁶ Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede. ¹⁷ Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.

¹⁸ Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter. ¹⁹ Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der. ²⁰ Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land. ²¹ Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem, ²² Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes." ²³ Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede. ²⁴ Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. ²⁵ Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.