A A A A A
Bible Book List

Jeremias 46-48 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

46 Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene. Til Ægypten, om Ægypterkongen Farao Nekos Hær, som stod ved Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel slog i Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regeringsår. Gør Skjold og Værge rede, kom hid til Strid! Spænd Hestene for, sid op på Gangeme, stil eder op med Hjelmene på, gør Spydene blanke, tag Brynjeme på! Hvorfor er de rædselsslagne, veget tilbage deres Helte knust, på vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er Rædsel, lyder det fra Herren: De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord ved Eufrats Flod falder de og styrter. Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Strømme? Det er Ægypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som Strømme. Det tænkte: "Jeg vil stige op og oversvømme Jorden, ødelægge dem, som bor derpå."

Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke frem, Kusj, Put, som bærer Skjold, og Luderne, som spænder Bue. 10 Dette er Herrens, Hærskarers Herres Dag, en Hævnens Dag til Hævn over hans Fjender. Sværdet æder sig mæt og svælger i deres Blod; thi Herren Hærskarers Herre har Offerslagtning i Nordens Land ved Eufrats Flod. 11 Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter! Forgæves bruger du Lægemidler i Mængde; der er ingen Lægedom for dig. 12 Folkene hører dit Råb, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt snubler over Helt, sammen styrter de begge,

13 Det Ord, Herren talede til Profeten Jeremias, om at Kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og slå Ægypten. 14 Forkynd det i Ægypten, kundgør det i Migdol, kundgør det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og gør dig rede, thi Sværdet fortærer trindt om dig.

15 Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi Herren jog den bort. 16 Din brogede Folkesværm falder og styrter; de siger til hverandre: "Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort Fædreland for det hærgende Sværd!" 17 Kald Farao, Ægyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige Tid gå forbi. 18 Så sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Hærskarers Herre: Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han. 19 Skaf dig Rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens Datter! Thi Nof skal ødelægges og afbrændes, så ingen bor der. 20 En smuk kvie er Ægypten, men en Bremse fra Nord falder over det. 21 Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet over dem, deres Hjemsøgelses Tid. 22 Dets Røst er som den hvislende Slanges; thi med Hærmagt farer de frem, og med Økser kommer de over det som Brændehuggere. 23, De fælder dets Skov, lyder det fra Herren, fordi den ikke er til at trænge igennem. Thi de er talrigere end Græshopper, ikke til at tælle. 24 Til Skamme bliver Ægyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Hånd. 25 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i No og Farao og Ægypten med dets Guder og Konger, Farao og dem, der stoler på ham; 26 og jeg giver dem i deres Hånd, som står dem efter Livet, i kong Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres Hånd; men siden skal Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra Herren.

27 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skræmme ham. 28 Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.

47 Herrens Ord, som kom til profeten Jeremias om filistrene, før Farao slog Gaza. Så siger Herren: Se, Vande stiger fra Nord, de bliver en Strøm, der svømmer over, de oversvømmer Landet og dets Fylde, Byerne og dem, som bor der. Menneskene skriger og jamrer, alle, som bor i Landet. For Lyden af hans Hingstes Hovslag, hans Vognes Drøn, hans raslende Hjul får Fædre ej set efter Bøm, thi Hænderne er slappe, nu Dagen er kommet at ødelægge alle Filistre, at udrydde hver Hjælper, som levnes Tyrus og Zidon; thi Herren ødelægger Filisterne, Resten af Kaftors Ø. Skaldet er Gaza blevet, Askalon tilintetgjort. Du Rest af Anakiter, hvor længe vil du såre dig? Ve, Herrens Sværd, hvornår vil du falde til Ro? Far i din Skede, hvil og vær stille! Hvorledes får det Ro, når Herren opbød det mod Askalon og Havets Strand og stævned det did?

48 Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned. Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig. Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud! Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig. Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen. Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe. Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som Herren har sagt. Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der. 10 Forbandet være den, der er lad til at gøre Herrens Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod. 11 Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke. 12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke. 13 Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på. 14 Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?" 15 Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers Herre. 16 Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt. 17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir! 18 Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger. 19 Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?" 20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget, 21 at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat, 22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, 23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon, 24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær. 25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra Herren. 26 Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod Herren; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter. 27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom? 28 Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand. 29 Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte. 30 Jeg kender, lyder det fra Herren, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger. 31 Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke. 32 Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned. 33 Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin. 34 Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker. 35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra Herren. 36 Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heress Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde. 37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk. 38 Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra Herren. 39 Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer. 40 Thi så siger Herren: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab. 41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte. 42 Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod Herren. 43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra Herren; 44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra Herren. 45 I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså. 47 Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra Herren. Så vidt Moabs Dom.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes