A A A A A
Bible Book List

Jeremias 30-31 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

30 Det ord, som kom til Jeramias fra Herren. Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog. Thi se Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger Herren, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.

Dette er de Ord, Herren talede til Israel og Juda. Så siger Herren: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og Ufred; spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn blegne? Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses. På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, vil jeg sønderbryde deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede. De skal tjene Herren deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem. 10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra Herren, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham. 11 Thi jeg er med dig, lyder det fra Herren, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.

12 Thi så siger Herren: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart. 13 Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse. 14 Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange. 15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig. 16 Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd. 17 Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra Herren; du kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."

18 Så siger Herren: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå, bvor det stod. 19 Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Råb; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder. 20 Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast for mit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham. 21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder det fra Herren. 22 I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. 23 Se, Herrens Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved. 24 Herrens glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstå det.

31 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit Folk. Så siger Herren: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile, i det fjerne åbenbarede Herren sig for dem: Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde. Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Håndpauke, gå med i de legendes Dans. Vin skal du atter plante på Samarias Bjerge, plante skal du og høste. Thi en Dag skal Vogterne råbe på Efraims Bjerge: "Kom, lad os drage til Zion, til Herren vor Gud!"

Thi så siger Herren: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: "Herren har frelst sit Folk, Israels Rest." Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem. Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

10 Hør Herrens Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord; 11 thi Herren har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Hånd. 12 De kommer til Zions bjerg og jubler over Herrens Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer. 13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen. 14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra Herren.

15 Så siger Herren: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte. 16 Så siger Herren: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fra Tårer, thi derer Løn fordin Møje,lyder det fra Herren; fra Fjendeland vender de hjem; 17 og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra Herren, Børn vender hjem til deres Land.

18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er Herren min Gud. 19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel." 20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra Herren. 21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke på Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer! 22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi Herren skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.

23 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, når jeg vender deres Skæbne: "Herren velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!" 24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder. 25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl. (26 Herved vågnede jeg og så mig om, og Søvnen havde været mig sød.)

27 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg tilsår Israels Hus og Judas Hus med Sæd at Mennesker og Kvæg. 28 Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra Herren.

29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme. 30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, får selv ømme Tænder.

31 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus, 32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren; 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. 34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend Herren!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.

35 Så siger Herren, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Månen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, så Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers Herre: 36 Når disse Ordninger viger fra mit Åsyn, lyder det fra Herren, så skal også Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Åsyn. 37 Så siger Herren: Når Himmelen oventil kan udmåles og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra Herren.

38 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da Byen skal opbygges for Herren fra Hananeltårnet til Hjørneporten; 39 og videre skal Målesnoren gå lige ud til Garebs Høj og så svinge mod Goa; 40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være Herren helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes