22 Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette Ord ² og sig: Hør Herrens Ord, Judas Konge, som sidder på Davids Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som går ind ad disse Porte! ³ Så siger Herren: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og Enken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod på dette Sted. ⁴ Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder på Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, deres Tjenere og Folk: ⁵ Men hører I ikke disse Ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra Herren, at dette Hus skal lægges øde. ⁶ Thi så siger Herren om Judas konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, til folketomme Byer; ⁷ Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skal fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden. ⁸ Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre: "Hvorfor handlede Herren således med denne store By?" ⁹ Og man skal svare: "Fordi de forlod Herren deres Guds Pagt og tilbad og dyrkede andre Guder."

¹⁰ Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke. ¹¹ Thi så siger Herren om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen: ¹² men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.

¹³ Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn, ¹⁴ som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale," som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det rødt. ¹⁵ Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel; ¹⁶ han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra Herren. ¹⁷ Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold. ¹⁸ Derfor, så siger Herren om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" eller grædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!" ¹⁹ Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.

²⁰ Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære. ²¹ Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre min Røst var din Skik fra din Ungdom. ²² For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab går dine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab. ²³ Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, når Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!

²⁴ Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Om også Konja, Kong Jojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg rev ham bort. ²⁵ Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deres Hånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldæernes Hånd. ²⁶ Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø; ²⁷ men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem.

²⁸ Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender? ²⁹ Land, Land, Land, hør Herrens Ord: ³⁰ Så siger Herren: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda.

23 Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra Herren. ² Derfor, så siger Herren, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra Herren. ³ Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige. ⁴ Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra Herren.

⁵ Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet. ⁶ I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: Herren vor Retfærdighed.

⁷ Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da det ikke mere hedder: "Så sandt Herren lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!" ⁸ men: "Så sandt Herren lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.

⁹ Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for Herrens Skyld, for hans hellige Ords Skyld. ¹⁰ Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret. ¹¹ Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra Herren. ¹² Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra Herren. ¹³ Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk. ¹⁴ Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra. ¹⁵ Derfor, så siger Hærskarers Herre om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet. ¹⁶ Så siger Hærskarers Herre: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra Herrens Mund. ¹⁷ De siger til dem, der ringeagter Herrens Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!" ¹⁸ Thi hvem stod i Herrens fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det? ¹⁹ Se, Herrens Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved. ²⁰ HerrenS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det. ²¹ Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de. ²² Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab. ²³ Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra Herren, og ikke en Gud i det fjerne? ²⁴ Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra Herren. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra Herren. ²⁵ Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!" ²⁶ Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde ²⁷ og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal? ²⁸ Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra Herren. ²⁹ Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra Herren, og som en Hammer, der knuser Fjelde? ³⁰ Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som stjæler mine Ord fra hverandre. ³¹ Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra Herren." ³² Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra Herren, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra Herren. ³³ Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er Herrens Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra Herren. ³⁴ Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "Herrens Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge. ³⁵ Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede Herren?" og: "Hvad talede Herren?" ³⁶ Men om Herrens Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers Herres, vor Guds, Ord. ³⁷ Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede Herren?" og: "Hvad talede Herren?" ³⁸ Og dersom I siger: "Herrens Byrde" derfor, så siger Herren: Fordi I siger dette Ord: "Herrens Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "Herrens Byrde!" ³⁹ se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn ⁴⁰ og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.

1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt, ² i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet fra evige Tider, ³ men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling: ⁴ til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Frelser!

⁵ Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som jeg pålagde dig, ⁶ såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige. ⁷ Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, ikke til slet Vinding, ⁸ men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from, afholdende; ⁹ en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og at gendrive dem, som sige imod.

¹⁰ Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre Sindet, især de af Omskærelsen; ¹¹ dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved at føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld. ¹² En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge." ¹³ Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i Rette, for at de må blive sunde i Troen ¹⁴ og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden. ¹⁵ Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet. ¹⁶ De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gerning.