A A A A A
Bible Book List

Esajas 18-22Dette er Biblen på dansk (DN1933)

18 Hør Land med de surrende Vinger hinsides Ætiopiens Strømme, du, som sender Bud over Havet i Både af Siv på Vandspejlet: Gå, I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som frygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder. Alle I Jorderigs Folk, som bygger på Jord: Rejses Banner på Bjerge, så se, når der stødes i Horn, så hør! Thi så sagde Herren til mig: "Rolig ser jeg til fra mit Sæde som glødende Luft i Solskin, som Dugsky i Høstens Tid." Thi før Høst, når Blomstring er endt, når Blomst sætter modnende Drue, afskærer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han bort. De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren Føde for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.

Til hin Tid skal der bringes Hærskarers Herre Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder, til Stedet, hvor Hærskarers Herres Navn bor, til Zions Bjerg.

19 Et Udsagn om Ægypten. Se, Herren farer på letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet. Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige. Ægyptens Forstand står stille, dets Råd gør jeg til intet, så de søger Guder og Manere, Genfærd og Ånder. Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, en Voldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren, Hærskarers Herre. Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør; Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen, alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere. Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed. Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus; 10 Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert. 11 Kun Dårer er Zoans Øverster, Faraos viseste Rådmænd så dumt et Råd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?" 12 Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers Herre har for mod Ægypten! 13 Hans Fyrster blev Dårer: Fyrster i Nof blev Tåber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten. 14 I dets Indre har Herren udgydt Svimmelheds Ånd; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy. 15 For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

16 På hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers Herres svungne Hånd, som han svinger imod det. 17 Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers Herre har for imod det. 18 På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål og sværge ved Hærskarers Herre; en af dem skal kaldes Ir-Haheres. 19 På hin Dag skal Herren have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse. 20 Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers Herre i Ægypten; når de råber til Herren over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem. 21 Da skal Herren give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære Herren at kende på hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til Herren og indfri dem. 22 Herren skal slå Ægypten, slå og læge; og når de omvender sig til Herren, bønhører han dem og læger dem. 23 På hin Dag skal der gå en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien. 24 På hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt på Jorden, 25 som Hærskarers Herre velsigner med de Ord: "Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!"

20 I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, på den Tid talede Herren ved Esajas, Amoz's Søn, således: "Gå hen og løs Sørgeklædet af dine Lænder og drag Skoene af dine Fødder!" Og han gjorde således og gik nøgen og barfodet. Så sagde Herren: "Som min Tjener Esajas i trende År har vandret nøgen og barfodet som Tegn og Varsel mod Ægypten og Ætiopien, således skal Assyrerkongen slæbe fangne Ægyptere og bortførte Ætiopere med sig, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet Bag til Skændsel før Ægypten." Da skal de forfærdes og blues over Ætiopien, som de så hen til, og over Ægypten, som var deres Stolthed Og de, som bor på denne Strand, skal på hin Dag sige: "Se, således gik det med den, vi så hen til, til hvem vi tyede om Hjælp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne undslippe!"

21 Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land Så svart et Syn blev mig meldt: "Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!" Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som, fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk, mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst. Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I Fyrster, salv eders Skjolde!" Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde. Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter på Æsel, en Rytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!" Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de råbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!" 10 Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers Herre, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

11 Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: "Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?" 12 Vægteren svarer: "Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!"

13 Et Udsagn: "I Ødemarken". Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner! 14 Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød! 15 Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, på Flugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.

16 Thi så sagde Herren til mig:"Et År endnu, som Daglejeren regner Året, og det er ude med al Kedars Herlighed. 17 Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt Herren, Israels Gud, har talet."

22 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene, du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig! Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget. Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde! Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers Herre, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig; Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud; og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de. Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer, og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand, 10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk. 11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. 12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers Herre, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk. 13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!" 14 Men Hærskarers Herre åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers Herre, "får I ikke sonet, førend I dør!"

15 Så siger Herren, Hærskarers Herre: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna: 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen! 17 Se, Herren slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, 18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus! 19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post. 20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn, 21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus. 22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op, 23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus. 24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne, 25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi Herren har talet!

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes