4 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HerrenS Hjælp!" ² Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker. ³ Nogen Tid efter bragte Kain Herren en Offergave af Jordens Frugt, ⁴ medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og Herren så til Abel og hans Offergave, ⁵ men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved. ⁶ Da sagde Herren til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? ⁷ Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!" ⁸ Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

⁹ Da sagde Herren til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?" ¹⁰ Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden! ¹¹ Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd! ¹² Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!" ¹³ Men Kain sagde til Herren: "Min Straf er ikke til at bære; ¹⁴ når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!" ¹⁵ Da svarede Herren: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og Herren satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel. ¹⁶ Så drog Kain bort fra Herrens Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

¹⁷ Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn. ¹⁸ Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek ¹⁹ Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla. ²⁰ Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg; ²¹ hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte. ²² Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama. ²³ Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme! ²⁴ Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"

²⁵ Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!" ²⁶ Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde Herrens Navn.

5 Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; ² som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet "Menneske", da de blev skabt. ³ Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; ⁴ og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; ⁵ således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han. ⁶ Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj; ⁷ og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre; ⁸ således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han. ⁹ Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan; ¹⁰ og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre; ¹¹ således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han. ¹² Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; ¹³ og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre; ¹⁴ således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han. ¹⁵ Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered; ¹⁶ og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre; ¹⁷ således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå døde han. ¹⁸ Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok; ¹⁹ og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; ²⁰ således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han. ²¹ Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem, ²² og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre; ²³ således blev Enoks fulde Levetid 365 År; ²⁴ og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. ²⁵ Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek; ²⁶ og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre; ²⁷ således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han. ²⁸ Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn, ²⁹ som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trøst i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som Herren har forbandet." ³⁰ Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre; ³¹ således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han. ³² Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.

6 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre, ² fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. ³ Da sagde Herren: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

⁴ I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage. ⁵ Men Herren så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang. ⁶ Da angrede Herren, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet. ⁷ Og Herren sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!" ⁸ Men Noa fandt Nåde for Herrens Øjne

⁹ Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. ¹⁰ Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet. ¹¹ Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret; ¹² og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

¹³ Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. ¹⁴ Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig; ¹⁵ og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj; ¹⁶ du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk. ¹⁷ Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå. ¹⁸ Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner: ¹⁹ og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være, ²⁰ af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live. ²¹ Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde." ²² Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

2 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: ² "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham." ³ Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; ⁴ og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. ⁵ Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten: ⁶ Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel." ⁷ Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne. ⁸ Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhører eder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det." ⁹ Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var. ¹⁰ Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade. ¹¹ Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra. ¹² Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.

¹³ Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." ¹⁴ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten. ¹⁵ Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."

¹⁶ Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise. ¹⁷ Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: ¹⁸ "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."

¹⁹ Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger: ²⁰ "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv." ²¹ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land. ²² Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne. ²³ Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.