35 Herrens Ord kom til mig således: ² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det ³ og sig til det: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark, ⁴ dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er Herren. ⁵ Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden, ⁶ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.

⁷ Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går; ⁸ jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde. ⁹ Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er Herren. ¹⁰ Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt Herren var der, ¹¹ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig; ¹² og du skal kende, at jeg er Herren. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!" ¹³ Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.

¹⁴ Så siger den Herre Herren: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig; ¹⁵ som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er Herren.

36 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord. ² Så siger den Herre Herren: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!" ³ derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre Herren: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde, ⁴ derfor, Israels Bjerge, hør Herrens Ord: Så siger den Herre Herren til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om, ⁵ derfor, så siger den Herre Herren: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov. ⁶ Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre Herren: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån. ⁷ Derfor, så siger den Herre Herren: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån. ⁸ Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem. ⁹ Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås; ¹⁰ jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges; ¹¹ jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er Herren. ¹² Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse. ¹³ Så siger den Herre Herren: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!" ¹⁴ derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre Herren. ¹⁵ Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre Herren.

¹⁶ Herrens Ord kom til mig således: ¹⁷ Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn. ¹⁸ Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder. ¹⁹ Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem. ²⁰ Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er Herrens Folk, og dog måtte de ud af hans Land!" ²¹ Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til. ²² Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til. ²³ Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er Herren, lyder det fra den Herre Herren, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne. ²⁴ Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land. ²⁵ Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder. ²⁶ Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte. ²⁷ Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud, ²⁸ I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. ²⁹ Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder. ³⁰ Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene. ³¹ Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder. ³² Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre Herren, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus! ³³ Så siger den Herre Herren: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges; ³⁴ det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi. ³⁵ Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet." ³⁶ Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, Herren, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, Herren, har talet, og jeg fuldbyrder det.

³⁷ Så siger den Herre Herren: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker; ³⁸ som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er Herren.

1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed: ² Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.

³ Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, ⁴ hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær, ⁵ så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab ⁶ og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt ⁷ og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed. ⁸ Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; ⁹ den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder. ¹⁰ Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an. ¹¹ Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige.

¹² Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til Stede hos os. ¹³ Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt, ¹⁴ da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende. ¹⁵ Og jeg vil også gøre mig Flid for, at t til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde. ¹⁶ Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt, ¹⁷ nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." ¹⁸ Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg. ¹⁹ Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, ²⁰ idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning. ²¹ Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.