5 Mosebog 8-10
Dette er Biblen på dansk
8 Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren tilsvor eders Fædre. 2 Og du skal komme i Hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. 3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens Mund, lever Mennesket. 4 Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve År: 5 Så vid da og tag dig til Hjerte, at Herren optugter dig, som en Mand optugter sin Søn. 6 Og hold Herren din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje og frygter ham. 7 Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og Dal, 8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning, 9 et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
10 Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige Land, han gav dig. 11 Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig. 12 Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem, 13 og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, 14 lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset, 15 ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe, 16 ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig! 17 Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen Hånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom." 18 Men kom Herren din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, således som det nu er sket. 19 Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I skal gå til Grunde. 20 Som de Folk, Herren lader gå til Grunde for eder, skal I gå til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde Herren eders Gud!
9 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker; 2 over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!" 3 Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som Herren har sagt dig. 4 Når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod Herren mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at Herren driver dem bort foran dig! 5 Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob. 6 Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!
7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod Herren. 8 Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder. 9 Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke, 10 og Herren gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. 11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav Herren mig de to Stentavler, Pagtens Tavler. 12 Og Herren sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!" 13 Og Herren sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse; 14 lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!" 15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue; 16 og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, Herren havde foreskrevet eder. 17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne. 18 Og derpå faldt jeg ned for Herrens Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, så I fortørnede ham. 19 Thi jeg frygtede for, at Herren skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den Gang! 20 Også på Aron blev Herren vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron. 21 Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.
22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hattåva fortørnede I Herren. 23 Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I Herren eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. 24 I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder.
25 Så faldt jeg ned for Herrens Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi Herren havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder, 26 og jeg bad til Herren og sagde: "Herre, Herre, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd! 27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd, 28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi Herren ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen! 29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"
10 Ved denne Tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ! 2 Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!" 3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden. 4 Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. 5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig.
6 Og Israelitterne drog fra Beerotbene Jåkan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted. 7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.
8 På den Tid udskilte Herren Levis Stamme til at bære Herrens Pagts Ark og til at stå for Herrens Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag. 9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; Herren selv er hans Arvelod, som Herren din Gud lovede ham.
10 Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren bønhørte mig også denne Gang; Herren vilde ikke tilintetgøre dig. 11 Da sagde Herren til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, 13 så du holder Herrens Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. 14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; 15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt. 16 Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive! 17 Thi Herren eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe, 18 som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder. 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. 20 Herren din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge! 21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set! 22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!