7 Når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du, ² og når Herren din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Skånsel. ³ Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres Sønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn; ⁴ thi så vil de få din Søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre Guder, og Herrens Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast. ⁵ Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde. ⁶ Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden. ⁷ Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at Herren har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk; ⁸ men fordi Herren elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at Herren med stærk Hånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af Ægypterkongen Faraos Hånd; ⁹ så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud, ¹⁰ men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer Gengældelse over ham. ¹¹ Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

¹² Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, så skal Herren din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre. ¹³ Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig! ¹⁴ Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg; ¹⁵ og Herren vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil lægge dem på alle dem, der hader dig.

¹⁶ Og alle de Folk, som Herren din Gud giver dig, skal du fortære uden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig. ¹⁷ Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?" ¹⁸ så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og hele Ægypten, ¹⁹ de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærke Hånd og den udstrakte Arm, hvormed Herren din Gud førte dig ud; således vil Herren din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du frygter for. ²⁰ Ja, også Gedehamse vil Herren din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet. ²¹ Vær ikke bange for dem, thi Herren din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud. ²² Herren din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi så bliver Markens vilde Dyr dig for talrige. ²³ Men Herren din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå dem med stor Rædsel, indtil de er udryddet. ²⁴ Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem. ²⁵ Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed, ²⁶ og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!

8 Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren tilsvor eders Fædre. ² Og du skal komme i Hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. ³ Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens Mund, lever Mennesket. ⁴ Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve År: ⁵ Så vid da og tag dig til Hjerte, at Herren optugter dig, som en Mand optugter sin Søn. ⁶ Og hold Herren din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje og frygter ham. ⁷ Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og Dal, ⁸ et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning, ⁹ et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.

¹⁰ Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige Land, han gav dig. ¹¹ Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig. ¹² Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem, ¹³ og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, ¹⁴ lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset, ¹⁵ ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe, ¹⁶ ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig! ¹⁷ Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen Hånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom." ¹⁸ Men kom Herren din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, således som det nu er sket. ¹⁹ Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I skal gå til Grunde. ²⁰ Som de Folk, Herren lader gå til Grunde for eder, skal I gå til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde Herren eders Gud!

9 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker; ² over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!" ³ Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som Herren har sagt dig. ⁴ Når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod Herren mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at Herren driver dem bort foran dig! ⁵ Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob. ⁶ Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!

⁷ Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod Herren. ⁸ Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder. ⁹ Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke, ¹⁰ og Herren gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. ¹¹ Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav Herren mig de to Stentavler, Pagtens Tavler. ¹² Og Herren sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!" ¹³ Og Herren sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse; ¹⁴ lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!" ¹⁵ Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue; ¹⁶ og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, Herren havde foreskrevet eder. ¹⁷ Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne. ¹⁸ Og derpå faldt jeg ned for Herrens Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, så I fortørnede ham. ¹⁹ Thi jeg frygtede for, at Herren skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den Gang! ²⁰ Også på Aron blev Herren vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron. ²¹ Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

²² Også i Tabera, Massa og Hibrot Hattåva fortørnede I Herren. ²³ Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I Herren eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. ²⁴ I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder.

²⁵ Så faldt jeg ned for Herrens Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi Herren havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder, ²⁶ og jeg bad til Herren og sagde: "Herre, Herre, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd! ²⁷ Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd, ²⁸ for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi Herren ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen! ²⁹ De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"

¹⁹ Og da det blev Aften, gik han uden for Staden. ²⁰ Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af. ²¹ Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet." ²² Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud! ²³ Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. ²⁴ Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder. ²⁵ Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser. ²⁶ Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"

²⁷ Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham. ²⁸ Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?" ²⁹ Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting. ³⁰ Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!" ³¹ Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? ³² Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. ³³ Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."