5 Mosebog 5-7

Dette er Biblen på dansk

5 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. ² Herren vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. ³ Det var ikke med vore Fædre, Herren sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live. ⁴ Ansigt til Ansigt talede Herren med eder på Bjerget ud fra Ilden. ⁵ Jeg stod dengang som Mellemmand mellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.

⁶ Han sagde: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. ⁷ Du må ikke have andre Guder end mig. ⁸ Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; ⁹ du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, ¹⁰ men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! ¹¹ Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! ¹² Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! ¹³ I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, ¹⁴ men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. ¹⁵ Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! ¹⁶ Ær din Fader og din Moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, Herren din Gud vil give dig. ¹⁷ Du må ikke slå ihjel! ¹⁸ Du må ikke bedrive Hor! ¹⁹ Du må ikke stjæle! ²⁰ Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! ²¹ Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

²² Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem. ²³ Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig ²⁴ og sagde: "Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør. ²⁵ Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds Røst, må vi dø! ²⁶ Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet? ²⁷ Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter." ²⁸ Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; ²⁹ gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig. ³⁰ Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte; ³¹ men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!" ³² Gør derfor omhyggeligt således, som Herren eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre; ³³ følg altid den Vej, som Herren eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I skal tage i Besiddelse!

6 Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som Herren eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse, ² for at du alle dine Levedage må frygte Herren din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Søn og din Sønnesøn, og få et langt Liv. ³ Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som Herren, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der flyder med Mælk og Honning.

⁴ Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. ⁵ Og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke. ⁶ Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; ⁷ og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op; ⁸ du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som et Erindringsmærke på din Pande, ⁹ og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte.

¹⁰ Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget, ¹¹ Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt, ¹² vogt dig da for at glemme Herren, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset; ¹³ Herren din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge! ¹⁴ I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, ¹⁵ thi Herren din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil Herren din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.

¹⁶ I må ikke friste Herren eders Gud, som I gjorde ved Massa. ¹⁷ I skal omhyggeligt holde Herren eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har pålagt dig; ¹⁸ og du skal gøre, hvad der er ret og godt i Herrens Øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i Eje. som Herren tilsvor dine Fædre, ¹⁹ idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som Herren har sagt!

²⁰ Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som Herren vor Gud gav eder?" ²¹ så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd. ²² Og Herren udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten, på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne; ²³ men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre. ²⁴ Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket. ²⁵ Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"

7 Når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du, ² og når Herren din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Skånsel. ³ Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres Sønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn; ⁴ thi så vil de få din Søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre Guder, og Herrens Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast. ⁵ Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde. ⁶ Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden. ⁷ Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at Herren har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk; ⁸ men fordi Herren elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at Herren med stærk Hånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af Ægypterkongen Faraos Hånd; ⁹ så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud, ¹⁰ men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer Gengældelse over ham. ¹¹ Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

¹² Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, så skal Herren din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre. ¹³ Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig! ¹⁴ Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg; ¹⁵ og Herren vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil lægge dem på alle dem, der hader dig.

¹⁶ Og alle de Folk, som Herren din Gud giver dig, skal du fortære uden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig. ¹⁷ Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?" ¹⁸ så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og hele Ægypten, ¹⁹ de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærke Hånd og den udstrakte Arm, hvormed Herren din Gud førte dig ud; således vil Herren din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du frygter for. ²⁰ Ja, også Gedehamse vil Herren din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet. ²¹ Vær ikke bange for dem, thi Herren din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud. ²² Herren din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi så bliver Markens vilde Dyr dig for talrige. ²³ Men Herren din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå dem med stor Rædsel, indtil de er udryddet. ²⁴ Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem. ²⁵ Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed, ²⁶ og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!