A A A A A
Bible Book List

5 Mosebog 17-20 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

17 Du må ikke ofre Herren din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg, som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt, idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen, Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i Israel, da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til Døde. På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn. Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det onde af din Midte.

Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du stå op og drage til det Sted, Herren din Gud udvælger, og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen, hvorledes der skal dømmes i Sagen. 10 Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende fra det Sted, Herren udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig. 11 Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende. 12 Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør Tjeneste der for Herren din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel. 13 Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke mere handler formasteligt.

14 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, og får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig, 15 så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som Herren din Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke tage til konge over dig. 16 Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi Herren har jo sagt til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!" 17 Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld i Overflod. 18 Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne; 19 og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage, at han kan lære at frygte Herren sin Gud, så han tager Vare på alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem, 20 for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i lange Tider må have Kongemagten i Israel.

18 Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens Ildofre og af det, der tilfalder ham. Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; Herren er hans Arvelod, som han lovede ham. Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet. Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham. Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i Herrens Navn.

Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil må han gøre Præstetjeneste i Herren sin Guds Navn, lige så vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for Herrens Åsyn der. De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.

Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder. 10 Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom, 11 ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde; 12 thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at Herren din Gud driver dem bort foran dig. 13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. 14 Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. 15 Herren din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på. 16 Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre Herren min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!" 17 Da sagde Herren til mig: "De har talt rettelig! 18 Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! 19 Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab. 20 Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!" 21 Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det Ord, Herren ikke har talt?" 22 så vid: Hvad en Profet taler i Herrens Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!

19 Når Herren din Gud får udryddet de Folk, hvis Land Herren din Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse, da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig i Eje. Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som Herren din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen. Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham, når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til en af disse Byer og redde Livet, for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han ikke i Forvejen havde båret Nag til ham. Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig! Og dersom Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre, fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, idet du elsker Herren din Gud og vandrer på hans Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre, 10 for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som Herren din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.

11 Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter til en af disse Byer, 12 skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv. 13 Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det må gå dig vel.

14 Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, Herren din Gud vil give dig i Eje.

15 En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, når det angår Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres. 16 Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud, 17 skal begge de stridende fremstille sig for Herrens Åsyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid, 18 og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder, 19 så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte. 20 Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en sådan Udåd i din Midte. 21 Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!

20 Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til Folket, og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem! Thi Herren eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr." Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget. Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget. Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget." Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte, som han selv er det!" Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.

10 Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde den Fred. 11 Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig 12 Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den, 13 og når Herren din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle af Mandkøn ned med Sværdet. 14 Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad Herren din Gud giver dig. 15 Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her; 16 men i disse Folks Byer, som Herren din Gud giver dig i Eje, må du ikke lade en eneste Sjæl i Live. 17 På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne, Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som Herren din Gud har pålagt dig, 18 for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I forsynder eder mod Herren eders Gud.

19 Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de også skulde rammes af Belejringen? 20 Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes