Amos 1-5
Dette er Biblen på dansk
1 De Ord, som Amos, der hørte til fårehyrderne fra Tekoa, skuede om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam, Joas's Søn, i Israel, to År før Jordskælvet.
2 Han sagde: Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Hyrdernes Græsmarker sørger, vissen er Karmels Top.
3 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Damaskus, ja fire, jeg går ikke fra det: de tærskede Gilead med Tærskeslæder af Jern 4 så sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal æde Benhadads Borge; 5 jeg knuser Damaskus's Portslå, udrydder Bikat-Avens Borgere og den, som bærer Scepter i Bet Eden; Aramæerne skal føres til Kir, siger Herren.
6 så siger Herren: For tre Overtrædelser af Gaza, ja fire, jeg går ikke fra det: de bortførte hele Byer og solgte dem til Edom 7 så sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal æde dets Borge; 8 jeg udrydder Asdods Borgere og den, som bærer Scepter i Askalon; jeg vender min Hånd imod Ekron, og den sidste Filister forgår, siger den Herre Herren.
9 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Tyrus, ja fire, jeg går ikke fra det: de solgte hele bortførte Byer til Edom uden at ænse Broderpagt 10 så sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal æde dets Borge.
11 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Edom, ja fire, jeg går ikke fra det: med Sværd forfulgte han sin Broder og kvalte sin Medynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig på Harme 12 så sender jeg. Ild mod Teman, den skal æde Bozras Borge.
13 Så siger Herren: For Ammoniternes tre Overtrædelser, ja fire, jeg går ikke fra det: de oprev Livet på Gileads svangre Kvinder for at vinde sig mere Land 14 så sætter jeg Ild på Rabbas Mur, den skal æde dets Borge under Krigsskrig på Stridens Dag, under Uvejr på Stormens Dag. 15 Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, siger Herren.
2 Så siger Herren: for tre overtrædelser af Moab, ja fire jeg går ikke fra det, de brændte Edoms Konges Ben til kalk 2 så sender jeg Ild mod Moab, den skal æde Herijots Borge; og Moab skal dø under kampgny, Krigsskrig og Hornets Klang. 3 Af hans Midte udrydder jeg Hersker og dræber alle hans Fyrster, siger Herren.
4 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Juda, ja fire, jeg går ikke fra det: de ringeagted Herrens Lov og holdt ej hans Bud, ledet vild af deres Løgneguder, til hvilke deres Fædre holdt sig 5 så sender jeg Ild mod Juda, den skal æde Jerusalems Borge.
6 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Israel, ja fire, jeg går ikke fra det: de sælger retfærdig for Sølv og Fattigmand for et Par Sko, 7 træder ringes Hoved i Støvet og trænger sagtmodige fra Vejen. Søn og Fader går sammen til Skøgen og søler således mit hellige Navn. 8 På pantede Kapper strækker de sig ved hvert et Alter, og i deres Guds Hus drikker de Vin, der er givet i Bøde. 9 Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran eder, høje som Cedertræer, stærke som Egetræer, udrydded deres Frugt foroven som og deres Rødder forneden. 10 Det var mig, som førte jer op fra Ægypten og lod eder vandre i Ørken i fyrretyve År, så I tog Amoriternes Land. 11 Jeg tog blandt eders Sønner Profeter, Nasiræere blandt eders unge. Er det ej sandt, Israeliter? lyder det fra Herren. 12 Men I gav Nasiræerne Vin, og Profeterne bød I ej at profetere. 13 Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen vakler, når den er fuld af Neg. 14 Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej bruge sin Kraft; ej redder Helten sit Liv, 15 ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ej bjærger nogen Rytter sit Liv; 16 den kækkeste Mand iblandt Helte skal den dag våbenløs fly, så lyder det fra Herren.
3 Hør dette Ord, som Herren taler imod eder, isralitter, imod hele den slægt jeg førte op fra Ægypten: 2 Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg på eder hjemsøge al eders Brøde.
3 Vandrer vel to i Følge, når det ikke er aftalt? 4 Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter en Ungløve Røsten, uden den har Fangst? 5 Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en Fælde vel sammen, uden noget er fanget? 6 Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden Herren står bag? 7 Nej! Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne. 8 Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre Herren taler, hvo profeterer da ej?
9 Lad det høres over Asdods Borge og dem i Ægyptens Land! Sig: "Kom sammen på Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde, det hårde Tryk i dets Midte !" 10 De ved ej at gøre det rette, lyder det fra Herren, de, som opdynger Uret og Vold i deres Borge. 11 Derfor, så siger den Herre Herren: Fjender skal fare gennem Landet, dit Værn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine Borge.
12 Så siger Herren: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinneben eller en Ørelap, således skal Israels Børn, som bor i Samaria, reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde. 13 Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre Herren, Hærskarers Gud: 14 Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser, hjemsøger jeg Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden. 15 Både Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene ødes, de mange Huse går tabt, så lyder det fra Herren.
4 Hør dette Ord, I basankøer, I, som bor på Samarias Bjerg og kuer de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at vi kan drikke!" 2 Den Herre Herren svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge, 3 og slæbes gennem Murbrud een for een og slænges på Mødding, lyder det fra Herren.
4 Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring Slagtofre næste Morgen, Tiender Tredjedagen, 5 brænd syret Brød til Takoffer, byd højlydt til Frivilligofre! I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre Herren. 6 Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. 7 Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Måneder til Høst; på een, By lod jeg det regne og ikke på en anden; een Mark fik Regn, og en anden fik ikke og tørrede hen; 8 to tre Byer kom vankende hen til en anden for at få Vand at drikke og fik ikke Tørsten slukket; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren.
9 Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtørrede eders Haver og Vingårde, og Græshopper åd eders Figentræer og Oliventræer; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. 10 Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten; jeg vog eders unge Mænd med Sværdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Næse; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. 11 Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Bålet; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. 12 Derfor vil jeg handle således med dig, Israel. Fordi jeg vil handle således med dig, så gør dig rede til at møde din Gud, Israel!
13 Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer på Jordens Høje, Herren, Hærskarers Gud erhans Navn.
5 Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus: 2 Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op. 3 Thi så siger den Herre Herren: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.
4 Thi så siger Herren til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve! 5 Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet. 6 Søg Herren, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.
7 Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!
8 Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, Herren er hans Navn! 9 Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.
10 De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. 11 Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. 12 Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. 13 Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.
14 Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. 15 Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da Herren, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.
16 Derfor, så siger Herren, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; 17 i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger Herren.
18 Ve eder, som længes efter Herrens Dag,! Hvad vil I med Herrens Dag? Mørke er den, ej Lys. 19 Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange. 20 Ja, Herrens Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin. 21 Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger, 22 om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til. 23 Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke. 24 Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk. 25 Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?
26 Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder. 27 I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger Herren; Hærskarers Gud er hans Navn.