2 Samuel 4-7

Dette er Biblen på dansk

4 Da Isjbosjet, Sauls Søn, hørte, at Abner var død i Hebron, tabte han Modet, og hele Israel grebes af Skræk. ² Nu havde Isjbosjet, Sauls Søn, to Mænd, der var Førere for Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Sønner af Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi også Be'erot regnes til Benjamin; ³ dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag. ⁴ Sauls Søn Jonatan havde en Søn, der var lam i Fødderne; han var fem År gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet. ⁵ Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og Ba'ana gav sig på Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag; ⁶ og da Dørvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i Søvn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi ⁷ og trængte ind i Huset, hvor Isjbosjet lå på sit Leje i Soveværelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derpå tog de Hovedet og vandrede i Løbet at Natten gennem Arabalavningen ⁸ og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Søn, han, som stod dig efter Livet; i Dag har Herren givet min Herre Kongen Hævn over Saul og hans Afkom!"

⁹ Da svarede David Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og hans Broder Ba'ana: "Så sandt Herren lever, som har udfriet mig af al Trængsel: ¹⁰ Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Død, i den Tro at han bragte et Glædesbud, ham greb jeg og lod dræbe i Ziklag for at give ham Løn for hans Glædesbud; ¹¹ hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, når gudløse Mænd har myrdet en retfærdig Mand på hans Leje i hans eget Hus, kræve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!" ¹² Derpå bød David sine Folk dræbe dem, og de huggede Hænder og Fødder af dem og hængte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.

5 Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod! ² Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!" ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for Herrens Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel. ⁴ David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve År. ⁵ I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.

⁶ Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed vilde de sige: "David kommer ikke herind!" ⁷ Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. ⁸ På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man: "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!" ⁹ Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter. ¹⁰ Og David blev mægtigere og mægtigere; Herren, Hærskarers Gud, var med ham.

¹¹ Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus. ¹² Da skønnede David, at Herren havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

¹³ David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter at han var kommet dertil fra Hebron, og der fødtes ham flere Sønner og Døtre. ¹⁴ Navnene på dem, som fødtes ham i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, ¹⁵ Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia, ¹⁶ Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.

¹⁷ Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen, ¹⁸ medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. ¹⁹ David rådspurgte da Herren: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede David: "Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!" ²⁰ Så drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde han: "Herren har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. ²¹ Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog dem.

²² Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen. ²³ Da David rådspurgte Herren, svarede han: "Drag ikke imod dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. ²⁴ Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du skynde dig, thi så er Herren draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær!" ²⁵ David gjorde, som Herren bød,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer.

6 David samlede alt udsøgt Mandskab i Israel, 30000 Mand. ² Derpå brød David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken Hærskarers Herres Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. ³ De satte da Guds Ark på en ny Vogn og førte den bort fra Abinadabs Hus på Højen, og Abinadabs Sønner Uzza og Ajo kørte Vognen, ⁴ således at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark. ⁵ David og hele Israel legede af alle Kræfter for Herrens Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bjælder og Cymbler. ⁶ Men da de kom til Nakons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud og greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede. ⁷ Da blussede HerrenS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet ved Siden af Guds Ark. ⁸ Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. ⁹ Og David grebes den Dag af Frygt for Herren og sagde: "Hvor kan da Herrens Ark komme hen hos mig!" ¹⁰ Og David vilde ikke flytte Herrens Ark hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. ¹¹ Herrens Ark blev så i Gatiten Obed-Edoms Hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.

¹² Da nu Kong David fik Underretning om, at Herren for Guds Arks Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik han hen og lod under Festglæde Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus til Davidsbyen. ¹³ Og da de, som bar Herrens Ark, havde gået seks Skridt, ofrede han en Okse og en Fedekalv. ¹⁴ Og David dansede af alle Kræfter for Herrens Åsyn, iført en linned Efod. ¹⁵ Således bragte David og hele Israel Herrens Ark op under Festjubel og Hornblæsning. ¹⁶ Men da Herrens Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet; og da hun så Kong David springe og danse for Herrens Åsyn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte. ¹⁷ De førte så Herrens Ark ind og stillede den på Plads midt i det Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brændofre og Takofre for Herrens Åsyn. ¹⁸ Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Hærskarers Herres Navn ¹⁹ og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels Mængde, både Mand og Kvinde, et Brød, et Stykke Kød og en Rosinkage; derpå gik alt Folket hver til sit.

²⁰ Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls Datter Mikal ham i Møde og sagde: "Hvor ærbart Israels Konge opførte sig i Dag, da han blottede sig for sine Undersåtters Trælkvinders Øjne, som letfærdige Mennesker plejer at gøre!" ²¹ David svarede Mikal: "For Herrens Åsyn vil jeg lege, så sandt Herren lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans Hus, så han satte mig til Fyrste over Herrens Folk Israel; jeg vil lege for Herrens Åsyn, ²² selv om jeg derved nedværdiges og synker endnu dybere i dine Øjne; men hos Trælkvinderne, du talte om, skal jeg vinde Ære!" ²³ Og Sauls Datter Mikal fik til sin Dødedag intet Barn.

7 Engang Kongen sad i sit Hus, efter at Herren havde skaffet ham Ro for alle hans Fjender rundt om, ² sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men Guds Ark har Plads i et Telt!" ³ Natan svarede Kongen: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Herren er med dig!" ⁴ Men samme Nat kom Herrens Ord til Natan således: ⁵ "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger Herren: Skulde du bygge mig et Hus at bo i? ⁶ Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte Israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et Telt. ⁷ Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus? ⁸ Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være Fyrste over mit folk Israel, ⁹ og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de størstes på Jorden ¹⁰ og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsmænd mere skal plage det som tidligere, ¹¹ dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give det Ro for alle dets Fjender. Så kundgør Herren dig nu: Et Hus vil Herren bygge dig! ¹² Når dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, som udgår af dit Liv, og grundfæste hans Kongedømme. ¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfæste hans Kongetrone evindelig. ¹⁴ Jeg vil være din Sæd en Fader, og den skal være mig en Søn! Når den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers Slag, ¹⁵ men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den fra din Forgænger. ¹⁶ Dit Hus og dit Kongedømme skal stå fast for mit Åsyn til evig Tid, din Trone skal stå til evig Tid!" ¹⁷ Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.

¹⁸ Da gik Kong David ind og dvælede for Herrens Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt? ¹⁹ Men end ikke det var dig nok Herre, Herre, du gav også din Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter, Herre, Herre! ²⁰ Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener, Herre, Herre. ²¹ For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du dette og kundgjorde din Tjener alt dette store, ²² Herre, Herre; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig efter alt hvad vi har hørt med vore Ører. ²³ Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger for dem ved at drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det, du udfriede fra Ægypten? ²⁴ Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og du, Herre, er blevet deres Gud. ²⁵ Så opfyld da, Herre, Gud, til evig Tid den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus og gør, som du sagde! ²⁶ Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, så man siger: Hærskarers Herre, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn. ²⁷ Thi du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til af bede denne Bøn til dig. ²⁸ Derfor, Herre, Herre, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har givet din Tjener denne Forjættelse, ²⁹ så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, Herre, har talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes evindelig!"