A A A A A
Bible Book List

Anden Krønikebog 28-29 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

28 Akaza var tyve År gammel da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens Øjne, som hans Fader David, men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave støbte Billeder til Ba'alerne; han tændte selv Offerild i Hinnoms Søns Dal og lod sine Sønner gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som Herren havde drevet bort foran Israeliterne. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder og under alle grønne Træer.

Derfor gav Herren hans Gud ham i Arams Konges Hånd, og de slog ham og tog mange af hans Folk til Fange og førte dem til Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hånd, og denne tilføjede ham et stort Nederlag. Peka, Remaljas Søn, dræbte i Juda 120.000 Mennesker på een Dag, lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt Herren, deres Fædres Gud. Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja, Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen. Israeliterne bortførte fra deres Brødre 200.000 Hustruer, Sønner og Døtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de førte til Samaria.

Her boede en Herrens Profet ved Navn Oded; han gik Hæren i Møde, da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi Herren, eders Fædres Gud, var vred på Juda, gav han dem i eders Hånd; men I har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der når til Himmelen! 10 Og nu tænker I på at få Magten over Folkene fra Juda og Jerusalem og gøre dem til eders Trælle og Trælkvinder! Har l da ikke også selv nok på Samvittigheden over for Herren eders Gud! 11 Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt eders Brødre, thi Herrens glødende Vrede er over eder!"

12 Da trådte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans Søn, Berekja, Mesjillemots Søn, Hizkija, Sjallums Søn, og Amasa, Hadlajs Søn, frem for de hjemvendte Krigere 13 og sagde til dem: "I må ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at øge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for Herren; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede er over Israel!" 14 Da gav de væbnede Slip på Fangerne og Byttet i Øversternes og hele Forsamlingens Påsyn; 15 og de ovenfor nævnte Mænd stod op og tog sig af Fangerne, gav alle de nøgne iblandt dem Klæder af Byttet, forsynede dem med Klæder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunde gå, ride på Æsler og bragte dem til Jeriko, Palmestaden, hen i Nærheden af deres Brødre; derpå vendte de tilbage til Samaria.

16 På den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjælp. 17 Tilmed trængte Edomiterne ind og slog Judæerne og slæbte Krigsfanger bort. 18 Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judæiske Del af Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med Småbyer, Timna med Småbyer og Gimzo med Småbyer og bosatte sig der. 19 Thi Herren ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han havde ladet Tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs mod Herren. 20 Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham i Nød i Stedet for at hjælpe ham; 21 thi Akaz plyndrede Herrens Hus, og Kongens Palads og Øversternes Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.

22 Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nød, var Kong Akaz på ny troløs mod Herren; 23 han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slået ham, idet han sagde: "Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de også må hjælpe mig!" Men de blev ham og hele Israel til Fald. 24 Også samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og han lukkede Herrens Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et Hjørne i Jerusalem; 25 og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tænde Offerild for fremmede Guder; således krænkede han Herren, sine Fædres Gud.

26 Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans Færd fra først til sidst, står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger. 27 Så lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fædre, og man jordede ham i Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels Kongegrave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.

29 Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Zekarja. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ganske som hans Fader David.

I sit første Regeringsårs første Måned lod han Herrens Hus's Porte åbne og sætte i Stand. Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på den åbne Plads mod Øst og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud af Helligdommen. Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i Herren vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra Herrens Bolig og vendte den Ryggen; de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændte ikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre i Helligdommen. Derfor kom Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne. Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre og Hustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld. 10 Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med Herren, Israels Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os. 11 Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder har Herren udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til at være hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"

12 Da rejste følgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Søn, og Joel, Azarjas Søn, af Kehatiternes Sønner; af Merariterne Kisj, Abdis Søn, og Azarja, Jehallel'els Søn; af Gersoniterne Joa, Zimmas Søn, og Eden, Joas Søn; 13 af Elizafans Sønner Sjimri og Je'uel; af Asafs Sønner Zekarja og Mattanja; 14 af Hemans Sønner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Sønner Sjemaja og Uzziel; 15 og de samlede deres Brødre, og de helligede sig og skred så efter Kongens Befaling til at rense Herrens Hus i Henhold til Herrens Forskrifter. 16 Og Præsterne gik ind i det indre af HerrenS Hus for at rense det, og alt det urene, de fandt i Herrens Tempel, bragte de ud i Herrens Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal. 17 På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, og på den ottende Dag i Måneden var de kommet til Herrens Forhal; så helligede de Herrens Hus i otte Dage, og på den sekstende Dag i den første Måned var de færdige. 18 Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset hele Herrens Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hører dertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil; 19 og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, da han var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, de står nu foran Herrens Alter!"

20 Næste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens Øverster og gik op til Herrens Hus. 21 Derpå bragte man syv Tyre, syv Vædre, syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bød Arons Sønner Præsterne ofre dem på Herrens Alter. 22 De slagtede så Tyrene, og Præsterne tog imod Blodet og sprængte det på Alteret; så slagtede de Vædrene og sprængte Blodet på Alteret; så slagtede de Lammene og sprængte Blodet på Alteret; 23 endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og Forsamlingen, og de lagde Hænderne på dem; 24 så slagtede Præsterne dem og bragte Blodet på Alteret som Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet skulde være for hele Israel.

25 Og han opstillede Leviterne ved Herrens Hus med Cymbler, Harper og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud, thi Budet var givet af Herren gennem hans Profeter. 26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Præsterne med Trompeterne. 27 Derpå bød Ezekias, at Brændofferet skulde ofres på Alteret, og samtidig med Ofringen begyndte også Herrens Sang og Trompeterne, ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter. 28 Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen lød og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var færdig med Brændofferet. 29 Så snart man var færdig med Brændofferet, knælede Kongen og alle, der var hos ham, ned og tilbad. 30 Derpå bød Kong Ezekias og Øversterne Leviterne at lovsynge Herren med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med Jubel og bøjede sig og tilbad.

31 Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til Herren; så træd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre til Herrens Hus!" Så bragte Forsamlingen Slagtofre og Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil, bragte Brændofre. 32 De Brændofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkvæg, 100 Vædre og 200 Lam, alt som Brændofre til Herren; 33 og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvæg og 3000 Stykker Småkvæg. 34 Dog var Præsterne for få til at flå Huden af alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil Arbejdet var fuldført og Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne viste redeligere Vilje til at hellige sig end Præsterne. 35 Desuden var der en Mængde Brændofre, hvortil kom Fedtstykkerne af Takofrene og Drikofrene til Brændofrene. Således bragtes Tjenesten i Herrens Hus i Orden. 36 Og Ezekias og alt Folket glædede sig over, hvad Gud havde beredt Folkel, thi det hele var sket så hurtigt.

Johannes 17 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

17 Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen må herliggøre dig, ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre. Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord. Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig. Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine. 10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem. 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi. 12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes. 13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig. 14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde. 16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed. 18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden. 19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.

20 Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig, 21 at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig. 22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet, 23 jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig. 24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse. 25 Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig. 26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes