13 Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne, alle Øversterne, ² sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder godt, og det er Herren vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Græsmarker, at de skal samles hos os, ³ for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den." ⁴ Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt. ⁵ Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.

⁶ Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud Herrens Ark, over hvilken hans Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. ⁷ De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og Uzza og Ajo kørte Vognen. ⁸ David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.

⁹ Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede. ¹⁰ Da blussede Herrens Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds Åsyn. ¹¹ Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. ¹² Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!" ¹³ Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. ¹⁴ Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.

14 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus. ² Da skønnede David, at Herren havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

³ David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre. ⁴ Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, ⁵ Jibhar, Elisjua, Elpelet, ⁶ Noga, Nefeg, Jaf1a, ⁷ Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

⁸ Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem, ⁹ medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. ¹⁰ David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!" ¹¹ Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. ¹² Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.

¹³ Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen. ¹⁴ Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. ¹⁵ Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær." ¹⁶ David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer. ¹⁷ Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet Herren Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.

15 Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et Sted, idet han rejste den et Telt ² Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må bære Guds Ark, thi dem har Herren udvalgt til at bære Guds Ark og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid." ³ Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre Herrens Ark op til det Sted, han havde beredt den. ⁴ Og David samlede Arons Sønner og Leviterne: ⁵ Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120; ⁶ af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220; ⁷ af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130; ⁸ af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200; ⁹ af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80; ¹⁰ af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.

¹¹ Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel, Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde ¹² og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse; helliger eder tillige med eders Brødre og før Herrens, Israels Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den; ¹³ det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at Herren vor Gud tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde." ¹⁴ Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre Herrens, Israels Guds, Ark op; ¹⁵ og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HerrenS Ord.

¹⁶ Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge. ¹⁷ Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn, stille sig op ¹⁸ og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja, Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel; ¹⁹ Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler, ²⁰ Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og Benaja på Harper al-alamot; ²¹ Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede Sangen med Citre al-hassjeminit; ²² Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede disse, da han forstod sig derpå; ²³ Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken; ²⁴ Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.

²⁵ Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under Festglæde at lade Herrens Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus, ²⁶ og da Gud hjalp Leviterne, der har Herrens Pagts Ark, ofrede man syv Tyre og syv Vædre. ²⁷ David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David var iført en linned Efod. ²⁸ Og hele Israel bragte Herrens Pagts Ark op under Festjubel og til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og Citerspil. ²⁹ Men da Herrens Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.

7 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel. ² Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær. ³ Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør. ⁴ Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!" ⁵ Thi heller ikke hans Brødre troede på ham. ⁶ Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden. ⁷ Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde. ⁸ Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet." ⁹ Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa. ¹⁰ Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

¹¹ Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?" ¹² Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden." ¹³ Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

¹⁴ Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte. ¹⁵ Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?" ¹⁶ Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig. ¹⁷ Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv. ¹⁸ Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham. ¹⁹ Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?" ²⁰ Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?" ²¹ Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover. ²² Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat. ²³ Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat? ²⁴ Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

²⁵ Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel? ²⁶ Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? ²⁷ Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."