Første Krønikebog 12-14
Dette er Biblen på dansk
12 Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen; 2 de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne. 3 Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot, 4 Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, 5 El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, 6 Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne, 7 Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.
8 Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene. 9 Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje, 10 Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, 11 Attaj den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elzabad den niende, 13 Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. 14 De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind. 15 Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.
16 Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen; 17 David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!" 18 Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
19 Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!" 20 Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse; 21 de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren. 22 Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.
23 Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter Herrens Bud: 24 Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere; 25 af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; 26 af Leviterne 4600, 27 dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700, 28 og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere; 29 af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus; 30 af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse; 31 af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge; 32 af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem; 33 af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp; 34 af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd; 35 af Daniterne 28.600, udrustede Mænd; 36 af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp; 37 fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.
38 Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge. 39 De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem; 40 også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
13 Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne, alle Øversterne, 2 sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder godt, og det er Herren vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Græsmarker, at de skal samles hos os, 3 for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den." 4 Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt. 5 Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.
6 Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud Herrens Ark, over hvilken hans Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. 7 De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og Uzza og Ajo kørte Vognen. 8 David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.
9 Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede. 10 Da blussede Herrens Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds Åsyn. 11 Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. 12 Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!" 13 Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. 14 Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.
14 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus. 2 Da skønnede David, at Herren havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
3 David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre. 4 Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, 5 Jibhar, Elisjua, Elpelet, 6 Noga, Nefeg, Jaf1a, 7 Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8 Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem, 9 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. 10 David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!" 11 Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. 12 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.
13 Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen. 14 Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. 15 Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær." 16 David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer. 17 Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet Herren Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.