Add parallel Print Page Options

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! 10 I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; 11 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. 12 I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!