Add parallel Print Page Options

94 Herre du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans; stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige! Hvor længe skal gudløse, Herre, hvor længe skal gudløse juble? De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; de underkuer, o Herre, dit Folk og undertrykker din Arvelod; de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; de siger: "Herren kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer? Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se? 10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt? 11 Herren kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

12 Salig den Mand, du tugter, Herre, og vejleder ved din Lov 13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse; 14 thi Herren bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod. 15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd? 17 Var Herren ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille. 18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, Herre; 19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn? 21 Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod, 22 Herren er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe; 23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter Herren vor Gud.

95 Kom, lad os Juble, for Herren, råbe af fryd for vor Frelses Klippe, møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris! Thi Herren er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor Skaber!

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

96 Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, syng for Herren og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag, kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom. Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde, tilbed Herren i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden! 10 Sig blandt Folkeslag: "Herren har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene." 11 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse, 12 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer 13 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.