Salme 66-69

Bibelen på hverdagsdansk

⁵ Kom og se Guds undere,
    han gør fantastiske mirakler for sit folk.
⁶ Han banede en vej gennem havet,
    så folket kunne gå tørskoet over.
        Lad os juble over hans vældige magt.
⁷ Han har herredømmet for evigt og altid,
    han regerer over alverdens folk.
        Kun en tåbe gør oprør mod ham.
⁸ Pris Gud, alle folkeslag på jorden,
    lad lovsange lyde til hans ære.
⁹ Han holder vores liv i sin hånd,
    han sørger for, at vi ikke snubler.

¹⁰ Du brugte ilden til at rense os, Gud,
    som sølv i en smeltedigel.
¹¹ Du fangede os i dit net
    og gjorde os til slaver.

¹² Du lod fjenderne underkue os,
    vi gik gennem ild og vand,
men du førte os ud i frihed til sidst
    og gav os fremgang og fred.
¹³ Jeg vil bringe dig brændofre i din helligdom
    for at opfylde de løfter, jeg gav dig.
¹⁴ Jeg vil stå ved de ord, jeg sagde,
    da jeg råbte til dig i min nød.
¹⁵ Jeg vil ofre mit fedekvæg til dig.
    Tag imod mine vædderes vellugt,
        duften fra mine tyre og geder.

¹⁶ Kom og hør, I, der ærer min Gud.
    Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig.
¹⁷ Jeg råbte til ham om hjælp,
    jeg priste ham med min lovsang.
¹⁸ Havde jeg huset ondskab i hjertet,
    ville han ikke have hørt min bøn.
¹⁹ Men han lyttede til mig,
    han hørte min tryglende bøn.
²⁰ Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn
    og omsluttede mig med din trofaste kærlighed.

⁷ Du har velsignet os, Gud,
    og givet os en god høst.
⁸ Når Gud velsigner os mennesker så rigt,
    bør alle folkeslag på jorden give ham ære.

⁴ Men de gudfrygtige bliver glade,
    de råber af fryd i Guds nærhed.

⁵ Syng lovsange til Gud.
    Ophøj ham, som rider på skyerne.
Hans navn er Jahve,
    fryd jer i hans nærhed.
⁶ Gud er som en far for de faderløse,
    han taler de hjælpeløses sag.
        Han regerer fra sin hellige trone.
⁷ Han giver de hjemløse et hjem,
    sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.
        Men de genstridige forvises til den golde ørken.

⁸ Gud, dengang du gik foran dit folk,
    og de marcherede gennem den udstrakte ørken,
⁹ da skælvede jorden af frygt,
    og skyerne kunne ikke holde på regnen.
De rystede for Israels Gud,
    da han viste sin magt i Sinai.
¹⁰ Du sendte regn i rigelig mængde,
    du hjalp dit folk, da de var i nød.
¹¹ Du gav dem et sted at bosætte sig,
    du sørgede for de svage i din godhed, Gud.

¹² Da hærføreren proklamerede sejren,
    bragte masser af kvinder nyheden videre:
¹³ „Alle fjendens anførere er flygtet!”
    Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.
¹⁴ Selv om de var hjemme ved fårefoldene,
    blev de nu smykket med sølv og guld,
        som duen er smykket med glinsende fjer.
¹⁵ Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt,
    endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.

¹⁶ Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg,
    du har mange mægtige tinder.
¹⁷ Hvorfor er du misundelig på det bjerg,
    som Gud har valgt til sin bolig?
        Dér vil Herren bo for evigt.
¹⁸ Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted,
    var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.
¹⁹ Han steg op til det høje,
    førte frigivne fanger med sig.
Han tog gaver med til folk,
    selv de oprørske gav han et sted at bo.^[b]

²⁰ Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
    for han bærer vore byrder og redder os.
²¹ Vor Gud er en frelsende Gud,
    som endog kan redde os fra døden.
²² Men han knuser sine fjenders hoved,
    dem, der vælger at gøre oprør mod ham.
²³ Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg,
    jeg trækker dem op fra dybet,
²⁴ så I kan vade rundt i fjendeblod,
    og hundene gnave på deres knogler.”

²⁵ Et festtog går frem i helligt skrud,
    de hylder vor konge og vor Gud.
²⁶ Sangerne går forrest, musikerne bagerst,
    piger med tamburiner danser i midten.
²⁷ Lovsyng Gud i den store forsamling,
    lad alle være med til at prise Herren.
²⁸ Benjamins lille stamme går forrest,
    fulgt af lederne fra Judas stamme,
        og dem fra Zebulon og Naftali.

²⁹ Vis din magt, Gud, din mægtige styrke,
    for vi ved, at du kæmper for dit folk.
³⁰ Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem,
    må jordens konger bøje sig i hyldest.
³¹ Dit krigsråb gør egypterne bange,
    selv om de er stærkere end andre nationer.
De bøjer sig dybt og giver dig gaver
    både af guld og sølv,
mens de, der tager kampen op,
    bliver slået og spredt.
³² Egypterne kommer med kostbare gaver,
    kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.

³³ Lovpris Gud, alle riger på jorden,
    syng lovsange til Herren.
³⁴ Fra ældgammel tid har han redet på skyerne,
    hør blot hans tordnende røst.
³⁵ Giv al ære til Gud, som regerer over Israel
    og har magten i himmelrummet.

³⁶ Ære være Gud i hans helligdom.
    Israels Gud giver styrke til sit folk.
        Al ære og pris til ham.

⁵ De, som hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
    selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
    og forlanger det stjålne tilbage.

⁶ Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
    mine fejl kan ikke skjules for dig.
⁷ Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
    tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
    opgive håbet på grund af mine problemer.

⁸ Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
    Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
⁹ Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
    de ser mig som en fuldstændig fremmed.
¹⁰ Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
    Den hån, som ramte dig, ramte også mig.

¹¹ Når jeg faster for Herren,
    håner de mig.
¹² Når jeg sørger i sæk og aske,
    synger de smædeviser om mig.
¹³ Byens ledere taler nedsættende om mig,
    fulde folk synger spottesange.
¹⁴ Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
    se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
    Hør min bøn og hjælp mig.
¹⁵ Træk mig op af det dybe dynd,
    lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
    lad mig ikke drukne i dybet.
¹⁶ Lad ikke bølgerne begrave mig.
    Lad ikke dybet opsluge mig.
    Lad ikke døden få det sidste ord.
¹⁷ Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
    hjælp mig i din store nåde.
¹⁸ Vend dig ikke bort fra din tjener,
    skynd dig at redde mig ud af min nød.
¹⁹ Kom til mig og frels mig,
    fri mig fra mine fjenders magt.

²⁰ Du ved, hvad de siger om mig,
    hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
    og du ved, hvad de siger.
²¹ Deres hån har taget så hårdt på mig,
    at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
    ingen var villig til at trøste mig.
²² De ville have mig til at spise deres giftige mad,
    og de ville slukke min tørst med sur vin.
²³ Må deres fester føre dem i fælden,
    så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
²⁴ Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
    Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.^[c]
25 Udøs din vrede over dem,
    lad din harme fortære dem.
²⁶ Lad deres hjem ligge øde hen,
    lad ingen mere bo i deres telte.
²⁷ Du opdrager mig,
    men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
    spreder de falske rygter om mig.
²⁸ Straf dem for alle deres synder,
    lad dem ikke undslippe.
²⁹ Slet deres navne af livets bog,^[d]
    så de ikke tælles med blandt dit folk.
³⁰ Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
    Red mig snart fra min elendighed.
³¹ Så vil jeg prise og tilbede dig,
    ophøje dig med takkesange.

³² For i dine øjne er dét mere værd
    end at ofre både okser og tyre.
³³ Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
    vil de glæde sig og fatte nyt mod.
³⁴ For Herren hører den ydmyges råb,
    han foragter ikke dem, han opdrager.
³⁵ Selv himlen og jorden skal prise ham,
    havet og fiskene stemme i med lovsang.

³⁶ Ja, Gud vil redde Jerusalem
    og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
    og tager landet i eje som før.
³⁷ Hans tjeneres børn får det i arv,
    de, som elsker Herren, skal bo der.