Salme 63-65
Dette er Biblen på dansk
63 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land 3 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; 4 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. 5 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, 6 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, 7 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; 8 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. 9 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
10 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. 12 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
64 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; 3 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. 4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen 5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. 6 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" 7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; 9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming; 11 de retfærdige glædes i Herren og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
2 Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; 3 alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. 4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. 5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, 7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, 8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, 9 så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
10 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 12 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 14 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!