Add parallel Print Page Options

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. Bring rette Ofre og stol på Herren!

Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.