Add parallel Print Page Options

13 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Se til og svar mig, Herre min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for Herren, thi han var mig god!

14 Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. Herren skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Herren? Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt. Gør kun den armes Råd til Skamme, Herren er dog hans Tilflugt.

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Herren vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

15 Herre, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte; ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder Ed, han svor til egen Skade, ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.