Add parallel Print Page Options

129 Sang til Festrejserne.

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"

130 Fra det dybe råber jeg til o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

131 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos Herren. Israel, bi på Herren fra nu og til evig Tid!