Add parallel Print Page Options

113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

114 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? Skælv, Jord, for Herrens Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!

115 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

Israel stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter Herren, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12 Herren kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter Herren, og det både små og store. 14 Herren lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af Herren, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er Herrens Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover Herren, fra nu og til evig Tid!