Add parallel Print Page Options

91 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, siger til Herren: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; (thi du, Herre, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. 10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; 11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; 12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; 13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; 15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: 16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

92 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.

Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du højeste, ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

Thi ved dit Værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine Hænders Gerning. Hvor store er dine Gerninger, Herre, dine Tanker såre dybe! Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, men du er ophøjet for evigt, Herre. 10 Thi se, dine Fjender, Herre, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! 11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; 12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; 14 plantet i Herrens Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; 15 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft 16 for at vidne, at Herren er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

93 Herren har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, Herren har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke. Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du! Strømme lod runge, Herre, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag. Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er Herren herlig i det høje! Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, Herre, så længe Dagene varer!

I Herrens varetægt

91 De, der søger hjælp hos den Højeste,
    bliver beskyttet af den almægtige Gud.
Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt,
    jeg stoler trygt på dig, min Gud.”

Han bevarer dig fra at gå i fælden,
    redder dig fra dødelige sygdomme.
Han dækker dig med sine fjer,
    du er tryg under hans vinger.
        Du kan fuldt ud stole på hans hjælp.
Du skal ikke ligge vågen om natten af frygt,
    eller være bange for de pile, der flyver om dagen.
Du skal ikke ængstes for at blive syg om natten,
    eller for at ulykker skal ramme dig ved højlys dag.
Om så tusinde falder ved siden af dig,
    eller ti tusinde bukker under omkring dig,
        skal ulykken ikke ramme dig.
Med dine egne øjne får du at se,
    hvordan gudløse mennesker bliver straffet.
Når du søger tilflugt hos Herren,
    og beder den Almægtige beskytte dig,
10 skal du ikke rammes af noget ondt,
    ingen ulykke skal ødelægge dit hjem.
11 For han befaler sine engle at passe på dig,
    de skal vogte dig, hvor du end går.
12 De skal bære dig på hænder,
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
13 Du kan overvinde både løver og slanger
    og sætte din fod på dem som sejrherre.
14 Herren siger: „Jeg redder dem, der elsker mig,
    beskytter dem, der har tillid til mig.
15 Når de kalder, vil jeg svare.
    Jeg hjælper dem, når de har problemer,
        redder dem og giver dem oprejsning.
16 Jeg velsigner dem med et langt liv,
    de skal opleve, at jeg frelser dem.”

Lovsang i Guds hus

92 En sang til sabbatten.

Det er godt at takke dig, Herre,
    at lovsynge den almægtige Gud,
at mindes din nåde hver morgen,
    at takke dig for din trofasthed hver aften,
at prise dig til harpeklang,
    til toner fra lut og lyre.
Jeg fryder mig over dine undere,
    glæder mig over dine gerninger.
Du gør utrolige ting, Herre,
    dine tanker er ufattelige.
Der er noget, som tåber ikke kan begribe,
    en sandhed, de uvidende ikke kan forstå:
Selv om de gudløse ser ud til at klare sig godt,
    bliver de til sidst udslettet for evigt.
Men du, Herre, har magten i al evighed,
10     du nedkæmper alle dine fjender.
De gudløse vil gå til grunde,
    de onde vil blive gjort til intet.

11 Du har givet mig styrke som vildoksen,
    din støtte giver mig glæde og fremgang.
12 Jeg har set mine fjender falde,
    hørt om mine angriberes nederlag.

13 De retskafne trives som mægtige palmer,
    vokser sig store som Libanons cedre.
14 De er plantet i Herrens Hus,
    dér trives de under hans pleje.
15 Selv i alderdommen bærer de frugt,
    de bevarer deres friskhed og livskraft.
16 De vidner om Herrens beskyttelse,
    han er helt igennem god og retfærdig.

Herren er Konge

93 Det er Herren, der sidder med magten,
    han er klædt i kongeligt skrud.
Ingen kan udfordre hans herredømme,
    han grundlagde jorden, den står urokkeligt fast.

Herre, du har været Konge fra tidernes morgen,
    fra evighed har du siddet på tronen.
Havene[a] buldrer og brager,
    brændingen hamrer højlydt mod stranden.
Men Herren sidder roligt på sin trone,
    berøres ikke af bølgernes oprør.
Herre, dine love og bud står fast,
    dit tempel vidner om din hellighed for evigt.

Footnotes

  1. 93,3 Havene er ofte symbol på jordens folkeslag.

15 Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag. Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse. Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig." Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst. Men Udholdenhedensog Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det, for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader. Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds Ære. Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," 10 Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" 11 Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." 12 Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedninger håbe." 13 Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft!

Read full chapter

Styrk hinanden for enhedens skyld

15 Vi, som er „stærke”, skal bære over med andres svagheder og ikke kun tænke på os selv. Vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at glæde og styrke vores næste. Kristus tænkte jo heller ikke på at behage sig selv. Tværtimod, som Skriften siger: „Den hån, som ramte dig, ramte også mig.”[a] Alt, hvad der står i Skriften, blev skrevet, for at vi kan lære af det. Skriften motiverer os altså til at være udholdende og styrker vores overbevisning om engang at få alt det, Gud vil give os.

Jeg ønsker for jer, at Gud, som giver os udholdenhed og styrke, vil hjælpe jer til at blive inspireret af Kristus og leve i enighed med hinanden, så I sammen kan lovprise Gud, vores Herres Jesu Kristi Far.

Accepter hinanden på trods af forskellig baggrund

Accepter hinanden, ligesom Kristus har accepteret jer, hvad enten I har jødisk baggrund eller ej. På den måde bliver Gud æret. Husk på, at Jesus kom for at tjene både jøder og ikke-jøder. Han viste os jøder, at det, Gud havde lovet vores forfædre, var sandt, og han gav ikke-jøderne en anledning til at prise Gud for hans barmhjertighed. At det glædelige budskab skulle nå ud til alle folkeslag er forudsagt mange steder i Skriften, som for eksempel:

„Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene.
    Jeg vil synge om din storhed.”[b]
10 „Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk.”[c]
11 „Pris Herren, alle nationer.
    Lovsyng ham, alle folkeslag.”[d]

12 Esajas siger det sådan:

„Der vil komme et rodskud fra Isajs stub,
    en konge, som skal regere over alle folkeslag,
    og han er den, der bringer håb til menneskeheden.”[e]

13 Jeg ønsker for jer, at Gud, som er grundlaget for alt håb, vil fylde jer med glæde og fred i jeres tro og give jer en stærk forventning ved Helligåndens kraft.

Read full chapter

Footnotes

  1. 15,3 Sl. 69,10b.
  2. 15,9 Sl. 18,50.
  3. 15,10 5.Mos. 32,43.
  4. 15,11 Sl. 117,1.
  5. 15,12 Es. 11,1.10 (LXX). Isaj var far til kong David, og rodskuddet (Messias) bliver konge i et nyt, åndeligt og verdensomspændende rige, der opstår på ruinerne af kong Davids og Salomons storhedsrige.