Add parallel Print Page Options

Sang ved en festival

81 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af Asaf.

Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
    bryd ud i jubel for Israels Gud.
Syng til lyden af tamburiner,
    til skønne toner fra harper og lyrer.
Vædderhornet indvarsler højtiderne,
    både nymånefest og løvhyttefest.
Det er fester, som Gud har forordnet,
    de er beskrevet i Israels love.
Han gjorde det til en regel i Israel,
    da han førte os ud af Egypten.

Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[b]
„Jeg fjernede byrden fra din skulder,
    jeg befriede dig fra det hårde slid.
Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
    Jeg talte til dig fra tordenskyen.
        Jeg prøvede din tro ved Meriba.
Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
    Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
    eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
    som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
    og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.

12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
    Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
    og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
    gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
    feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
    det ville være slut med dem for altid.
17 Men jer ville jeg give den bedste hvede
    og mætte jer med honning fra klippen.”

Guds dom over samfundets ledere

82 En sang af Asaf.

Gud kalder lederne sammen,
    han anklager sit folks dommere:[c]
„Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
    Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
    forsvar de svage og hjælpeløse,
red de magtesløse og undertrykte,
    fri dem fra onde menneskers magt.
I er tåbelige, uvidende og blinde.
    Derfor vakler verden i sin grundvold.
Jeg har kaldt jer guder,
    for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[d]
men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
    akkurat som andre landes gudløse ledere.”

Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
    for du har magt over alle folkeslag.

Israels fjender

83 En sang af Asaf.

Åh, Gud, sid ikke bare dér,
    vær ikke så passiv og tavs!
Hør, hvor dine fjender larmer.
    Se, hvor dine modstandere knejser.
De lægger snedige planer mod dit folk,
    udtænker ondt mod dem, du holder af.
„Lad os udslette hele folket,” siger de,
    „så Israel forsvinder totalt.”
De enes om en plan
    og slutter pagt imod dig,
beduiner fra Edom og Moab,
    ishmaelitter sammen med hagritter,
geballitter, ammonitter og amalekitter,
    filistre og folk fra Tyrus.
Selv Assyrien har sluttet sig til dem,
    de støtter nu Lots efterkommere.
10 Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne.
    Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,[e]
11 de blev tilintetgjort ved En-Dor,
    deres kroppe rådnede på slagmarken.
12 Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb,
    deres fyrster som Zeba og Zalmunna.
13 De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange
    og gøre dem til vores!”
14 Min Gud, lad dem blive som visne tidsler,
    som avner, der flyver bort i vinden.
15 Som ild, der æder sig gennem skoven,
    som flammer, der sætter bjerge i brand,
16 skal dit stormvejr forfølge dem,
    din hvirvelvind forfærde dem.
17 Lad dem blive ydmyget så dybt,
    at de forstår, hvem du er, Herre.
18 Gør dem skamfulde og skrækslagne,
    lad dem få en frygtelig død.
19 Vis dem, at du er Herren, den Almægtige,
    som hersker over hele jorden.

Footnotes

  1. 81,1 Der bruges et ukendt hebraisk ord: Gittit.
  2. 81,6 Teksten uklar.
  3. 82,1 Ordret: „guder”, men det hebraiske ord elohim kan også henvise til mennesker, som repræsenterer Gud og gør hans vilje. I den betydning er det et synonym for „sønner af Gud”. Det samme gælder for 82,6.
  4. 82,6 Mere ordret: „Jeg har sagt: I er guder, og I er alle sønner af den Højeste.” At være „søn af” på hebraisk har den overførte betydning at have samme karakter og handle på samme måde, som den, man er søn af. For betydningen af „guder” se noten til vers 1.
  5. 83,10 Se Dommerbogen 4-8.

19 Du spørger måske: „Blev jeg ikke podet ind, fordi de blev brækket af?” 20 Jo, men husk lige på, at de blev brækket af på grund af deres vantro, og at du har fået en plads på grund af din tro. Bliv endelig ikke for stolt og selvsikker. 21 Når Gud ikke skånede de grene, som naturligt hørte med på træet, så vil han heller ikke skåne dig, hvis du er vantro. 22 Gud er både streng og nådig. De, som blev brækket af, oplevede hans strenghed, men du har oplevet hans nåde. Bliv endelig ved med at leve i tro på Guds nåde, ellers bliver du også brækket af. 23 Selv de grene, som blev brækket af, vil blive podet tilbage på træet, hvis de da ikke fremturer i deres vantro. Gud er nemlig i stand til at pode dem ind igen. 24 Du stammer jo fra et vildt oliventræ, og er imod skik og brug blevet indpodet på et forædlet oliventræ. Hvor meget snarere burde så ikke de grene, der oprindeligt stammer fra det forædlede oliventræ, blive podet tilbage på det træ, som de kom fra?

25 Kære venner, for at I ikke skal tro for meget om jer selv, vil jeg gerne fortælle jer noget, som Gud har åbenbaret for mig. En del af det jødiske folk vil være uimodtagelige over for budskabet om Jesus, indtil det er nået ud til alle folkeslag. 26 Til sidst vil så hele det jødiske folk blive frelst, som der står skrevet:

„Befrieren vil komme fra Zion
    og fjerne genstridigheden fra Israels folk.
27 Det her er min pagt med dem:
    Jeg vil udslette deres synder.”[a]

28 Tænker vi på budskabet om Jesus, så er jøderne blevet fjender af Gud, så budskabet derved nåede ud til jer. Men tænker vi på Guds udvælgelse, så er de stadig elskede af Gud på grund af pagten med Abraham. 29 For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter. 30 I levede engang i oprør mod Gud, men som følge af jødernes oprør mod Jesus, har I nu oplevet Guds barmhjertighed. 31 På samme måde lever jøderne nu i oprør mod Jesus, for at de også kan komme til at opleve Guds barmhjertighed. 32 Gud lader nemlig alle mennesker gennemleve et oprør, så han kan vise sin nåde over for alle mennesker.

33 Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde.

34 „Hvem har indsigt i Herrens tanker?
    Hvem kan være hans rådgiver?”[b]
35 „Hvem giver nye rigdomme til Gud?
    Står Gud i gæld til noget menneske?”[c]

36 I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen.

Read full chapter

Footnotes

  1. 11,27 Es. 59,20-21 og 27,9 frit citeret efter LXX. Se også Åb. 14,1.
  2. 11,34 Es. 40,13, citeret efter LXX.
  3. 11,35 Muligvis en hentydning til Job 35,7 eller 41,3.