66 Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, ² lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, ³ sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, ⁴ al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. ⁵ Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn. ⁶ Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham. ⁷ Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. ⁸ I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, ⁹ han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud! ¹⁰ Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv; ¹¹ i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder, ¹² lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

¹³ Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter, ¹⁴ dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden. ¹⁵ Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela. ¹⁶ Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl! ¹⁷ Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge. ¹⁸ Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt; ¹⁹ visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst. ²⁰ Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

67 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme. En Sang.

² Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela - ³ for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk. ⁴ Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig; ⁵ Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela. ⁶ Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig! ⁷ Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os, ⁸ Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!

68 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.

² Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, ³ som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. ⁴ Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. ⁵ Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! Herren er hans Navn, jubler for hans Åsyn, ⁶ faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, ⁷ Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

⁸ Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, ⁹ ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. ¹⁰ Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; ¹¹ din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, ¹² Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: ¹³ "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. ¹⁴ Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. ¹⁵ Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." ¹⁶ Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; ¹⁷ Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor Herren også vil bo for evigt? ¹⁸ Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, Herren kom fra Sinaj til Helligdommen. ¹⁹ Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, Herre, o Gud.

²⁰ Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. ²¹ En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre Herren er Udgange fra Døden. ²² Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. ²³ Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

²⁴ at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." ²⁵ Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! ²⁶ Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: ²⁷ "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" ²⁸ Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

²⁹ Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! ³⁰ For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. ³¹ Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! ³² De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. ³³ I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng Herren; ³⁴ hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. ³⁵ Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, ³⁶ frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

69 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

² Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen, ³ jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig; ⁴ træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud; ⁵ flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! ⁶ Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

⁷ Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers Herre, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! ⁸ Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel; ⁹ fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner. ¹⁰ Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig: ¹¹ jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; ¹² i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. ¹³ De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

¹⁴ Men jeg beder, Herre, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! ¹⁵ Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, ¹⁶ lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. ¹⁷ Svar mig, Herre, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; ¹⁸ dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig; ¹⁹ kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! ²⁰ Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender. ²¹ Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde; ²² de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

²³ Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; ²⁴ lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! ²⁵ Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem; ²⁶ deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! ²⁷ Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred. ²⁸ Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd; ²⁹ lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

³⁰ Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! ³¹ Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; ³² det er mer for Herren end Okser end Tyre med Horn og Klove!

³³ Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! ³⁴ Thi Herren låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

³⁵ Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; ³⁶ thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; ³⁷ hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.