Salme 58-65
Dette er Biblen på dansk
58 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt? 3 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold. 4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. 5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre 6 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger. 7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, Herre; 8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. 9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol. 10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
11 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 12 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
59 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; 3 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd! 4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde. 5 Uden at jeg har forbrudt mig, Herre, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til! 6 Du er jo Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela. 7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! 8 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
9 Men du, o Herre, du ler ad dem, du spotter alle Folk, 10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn; 11 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd! 12 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem, 13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger; 14 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. 15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, 16 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag. 18 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
60 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse, 2 dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.
3 Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen; 4 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler! 5 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin. 6 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela. 7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal; 9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
61 Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.
2 Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn! 3 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe, 4 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden. 5 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela. 6 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
7 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt. 8 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham! 9 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
62 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; 3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. 4 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur? 5 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. 6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb; 7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. 8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; 9 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. 11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå! 12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, 13 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
63 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land 3 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; 4 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. 5 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, 6 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, 7 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; 8 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. 9 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
10 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. 12 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
64 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; 3 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. 4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen 5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. 6 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" 7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; 9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming; 11 de retfærdige glædes i Herren og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
2 Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; 3 alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. 4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. 5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, 7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, 8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, 9 så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
10 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 12 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 14 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
Salme 58-65
Bibelen på hverdagsdansk
Dom over onde magthavere
58 Til korlederen: En sang af David.
2 Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt?
Mon I behandler folk retfærdigt?
3 Nej, I har kun ondskab i tanke,
I giver volden frit løb i landet.
4 I har været onde fra fødslen af,
fra barnsben har I været fulde af løgn.
5 I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud.
I ligner en døv kobra,
6 der ikke kan høre slangetæmmeren,
lige meget hvor højt han spiller.
7 Knus kæberne på de grusomme løver, Herre.
Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.
8 Lad dem forsvinde som vand i ørkenen,
lad dem visne som græs i tørtiden.
9 Lad dem blive til slim som sneglen,
lad dem ende som dødfødte fostre,
der aldrig får lyset at se.
10 Gud vil feje de onde af vejen,
hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[a]
11 De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer.
De får lov at vade i de gudløses blod.
12 Da skal folk udbryde:
„Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst.
Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”
Tilflugt hos Herren
59 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at Sauls soldater omringede hans hus for at dræbe ham.
2 Min Gud, red mig fra de grusomme fjender,
beskyt mig mod dem, som vil slå mig ihjel.
3 Fri mig for disse forbrydere,
red mig fra de frygtelige mordere.
4 De ligger i baghold og lurer på mig,
farlige mænd venter på mig derude,
på trods af at jeg intet ondt har gjort.
5 De er parat til at slå en uskyldig ihjel.
Herre, grib ind og kom mig til hjælp.
6 Almægtige Herre, Israels Gud,
gå i krig mod de onde mennesker.
Spar ikke de grusomme forbrydere.
7 De snuser rundt i byen om natten,
de knurrer som bidske hunde.
8 Forbandelser strømmer ud af munden på dem,
de slår om sig med frygtelige trusler.
„Hvem skulle opdage os?” siger de.
9 Men du ler blot ad dem, Herre,
du ser på de ugudelige med foragt.
10 Herre, du giver mig styrke, og jeg stoler på dig.
Jeg kan altid søge tilflugt hos dig.
11 Du elsker mig, Gud, og kommer mig til hjælp.
Du giver mig sejr over alle mine fjender.
12 Slå dem ikke ihjel med det samme,
for så glemmer folk, hvad der skete.
Lad dem først vandre hjemløse rundt,
for du er den Almægtige, som beskytter os.
13 De taler stolte og syndige ord.
Straf dem på grund af deres overmod,
for alle deres løgne og forbandelser.
14 Udryd dem i din vrede,
gør det fuldstændigt af med dem.
Da vil alle i hele verden kunne se og forstå,
at du har magten i Israel.
15 De snuser rundt i byen om natten,
de knurrer som bidske hunde.
16 De går rundt og leder efter føde,
knurrer, hvis de ikke får nok.
17 Men jeg vil altid lovprise din magt,
hver morgen vil jeg synge om din trofaste kærlighed.
For du er min tilflugt,
min hjælp på nødens dag.
18 Du giver mig styrke, og jeg synger din pris.
Jeg søger tilflugt hos dig, min trofaste Gud.
Løfte i en opløsningstid
60 1-2 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”
3 Hvorfor har du forkastet os, Gud?
Du har straffet os, fordi du var vred på os.
Men se i nåde til os og hjælp os.
4 Det var, som blev vi ramt af et jordskælv,
det føltes, som vores verden brød sammen.
5 Du har været hård mod dit folk,
vi ravede omkring, som var vi fulde.
6 Men du kalder på de gudfrygtige,
så de kan komme til dig og blive reddet.
7 Hør min bøn og gør brug af din magt,
så dit elskede folk kan blive reddet.
8 Gud talte jo fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
jeg vil udmåle Sukkots dal.
9 Gilead tilhører mig,
Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig,
og edomitterne være mine slaver.
Jeg vinder sejr over filistrene.”
11 Hvem tager med os til den befæstede by?
Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
for du kan trampe vore fjender ned.
En bøn om hjælp og et løfte
61 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.
2 Hør mit råb, Gud,
lyt til min bøn.
3 Det føles, som om alt håb er ude,
og jeg råber til dig i min nød.
Sæt mine fødder på en klippefast grund.
4 Du er min klippeborg og min fæstning,
du beskytter mig mod fjendens angreb.
5 Lad mig altid bo i din helligdom,
være tryg i ly af dine vinger.
6 Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud,
du velsigner dem, der ærer dit navn.
7 Giv mig et langt og godt liv,[b]
lad mig opleve flere generationer.
8 Lad min slægt herske evigt for dit ansigt,
lad din trofaste kærlighed omslutte mig.
9 Så vil jeg altid prise dit navn,
og opfylde alle mine løfter til dig.
Tillid til Guds beskyttelse
62 Til korlederen Jedutun. En sang af David.
2 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han kan frelse mig.
3 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
4 Hvor længe vil I angribe en sagesløs mand
og forsøge at slå mig omkuld?
I ser på mig som en hældende mur
eller et faldefærdigt stakit.
5 I ønsker at styrte mig fra min høje position,
og I er fulde af løgn og bedrag.
Jeres ord virker venlige,
men indvendig er I fulde af foragt.
6 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han giver mig håb.
7 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
8 Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære.
Han er mit værn og mit tilflugtssted.
9 Stol altid på Gud, mit folk.
Udøs jeres hjerte for ham,
for han er et værn for os alle.
10 Menneskers tanker er tomhed,
deres hæderlighed er blot et bedrag.
Hvis man forsøgte at måle deres troskab,
ville det ikke give udslag på vægten.
11 Man kan blive rig på uretmæssig vis,
men det giver ikke tryghed og fred.
Selv om din velstand skulle vokse,
må du ikke bygge dit liv på den.
12-13 Gud har fortalt os to grundlæggende ting
om sit eget guddommelige væsen:
Han er mægtig, trofast og kærlig,
og han dømmer alle efter deres handlinger.
Længsel efter Herren
63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.
2 Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig
i dette afsvedne og tørre land.
3 Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen,
jeg har set din magt og herlighed.
4 At opleve din godhed er mere værd end livet.
Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
5 Jeg vil takke dig, så længe jeg lever,
løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
6 Du mætter min sjæl med udsøgte retter,
jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
7 Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed,
jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.
8 Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig,
jeg fryder mig under dine vingers skygge.
9 Jeg klynger mig til dig,
og du holder mig i dine stærke arme.
10 Mine fjender prøver at dræbe mig,
men de skal styrtes i dødsriget.
11 De skal falde for sværdet
og blive føde for sjakaler.
12 Men jeg vil glæde mig over min Gud.
Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble,
men de falske bedragere må forblive tavse.
Gud straffer ondskab
64 Til korlederen: En sang af David.
2 Hør min bøn, Gud, midt i min nød.
Red mig fra fjendernes angreb.
3 Skærm mig mod deres skumle planer,
beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.
4 Deres tunger er som skarpe sværd,
deres ord som giftige pile.
5 De sigter på de uskyldige fra deres baghold,
de skyder dem ned uden skrupler.
6 De mødes for at ægge hinanden til ondskab
og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.
„Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.
7 De udklækker grusomme planer,
som de hemmeligt fører ud i livet.
Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.
8 Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,
pludselig bliver de gennemboret af hans pile.
9 Deres egne ord vil fælde dem,
og alle, som oplever deres fald,
vil ryste på hovedet i foragt
10 og fyldes af ærefrygt for Gud.
De vil forkynde Guds store undere
og forstå hans retfærdige dom.
11 De gudfrygtige skal glæde sig over Gud
og søge tilflugt hos ham.
Alle de retskafne skal glæde sig.
En takkesang ved høstfesten
65 Til korlederen: En lovsang af David.
2 Zions Gud, vi vil lovprise dig,
vi vil indfri vore løfter til dig.
3 Du er en Gud, der hører bøn,
og vi kommer alle til dig.
4 Når vi indrømmer vores synd,
oplever vi din nådige tilgivelse.
5 Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed.
Vi jubler over alt det gode, du giver os.
6 Du er vores frelser, Gud,
du redder os ved dine mægtige undere.
Du kan give håb til alle og enhver,
hvor de end bor i den vide verden.
7 Du er den almægtige Gud.
Du formede de enorme bjerge,
8 du dæmper bølgernes brusen
og standser nationernes oprør.
9 Alle folkeslag forundres over dine vældige gerninger,
du bliver lovprist både i øst og i vest.
10 Du vander jorden og gør den frugtbar,
du fylder floderne med enorme vandmasser.
Du sørger for væde til jorden,
så der bliver en god høst.
11 Du sender regn til de pløjede marker,
så furerne fyldes med vand.
Du blødgør jorden med regn
og giver grobund for den sæd, der er sået.
12 Når høsten er omme, er laderne fulde,
din velsignelse betyder overflod.
13 Græsgangene i ødemarken glinser af væde,
bakkerne blomstrer af fryd.
14 Fårene flokkes på de frodige enge,
dalene klædes i korn.
Hele dit skaberværk synger af glæde.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.