Add parallel Print Page Options

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. Bring rette Ofre og stol på Herren!

Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.

Tryghed hos Herren

En sang af David, da han flygtede fra sin søn Absalom.

Åh Herre, mine fjender er så mange,
    de er alle imod mig, de gør mig bange.
        „Gud vil ikke redde ham!” siger de.
Men Herren er mit skjold og min styrke,
    han gav mig modet tilbage.
Jeg råbte til ham om hjælp,
    og han svarede mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig trygt til at sove,
    for Herren skærmede mig med sin hånd.
Jeg bliver ikke overmandet af frygt,
    om så tusinder af fjender omringer mig.
Men jeg råber til Herren:
    „Grib ind, Herre! Red mig, Gud!”
Herren ydmyger alle mine fjender,
    det er ham, der bryder de ondes magt.
Han er den, som redder os.
    Ja, velsign dit folk, Herre!

At stole på Herren

Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.

Hør mig, Gud, når jeg råber om hjælp,
    for du er en god Gud.
Du har hjulpet mig før,
    når jeg var trængt op i en krog.
Vær nådig imod mig
    og lyt til min bøn!
I oprørske mennesker,
    hvor længe vil I krænke min ære?
Hvor længe vil I stræbe efter falskhed
    og foretrække løgn og bedrag?
I må forstå, at Herren velsigner dem,
    der trofast følger ham.
Han hører mit råb om hjælp,
    han svarer, hver gang jeg kalder.

Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.
    Tænk jer om, forhast jer ikke.
Bring hellere ofre til Herrens ære
    og sæt jeres lid til ham.

Mange klager: „Hvorfor hjælper Gud os ikke?”
    Herre, se i nåde til os.
Mit hjerte glæder sig mere over dig
    end over en rig høst af korn og vin.
Jeg kan roligt lægge mig til at sove,
    for du, Herre, beskytter mig.

12 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn; de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte. Hver svigefuld Læbe udrydde Herren, den Tunge, der taler store Ord, dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger Herren, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Herrens Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv. Herre, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

13 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Se til og svar mig, Herre min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for Herren, thi han var mig god!

Bøn om hjælp i en gudløs tid

12 Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.

Herre, kom os til hjælp.
Der er ingen tilbage, som adlyder dig.
    Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.
Alle bedrager hinanden,
    de er fulde af løgn og falskhed.
Herre, gør en ende på al deres smiger,
    sæt en stopper for de pralende ord.
De siger hovmodigt: „Vore ord giver os magt,
    og vi siger, hvad der passer os!”
Men Herren svarer:
„Fordi de svage og forfulgte råber til mig,
    vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.”

Herrens løfter er sande,
    hans ord er som det fineste sølv,
        forædlet syv gange i ilden.
8-9 Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet,
    og alle gør, hvad der passer dem,
så ved vi, at du altid beskytter os
    og bevarer os fra den slags mennesker.

Et fortvivlet menneskes bøn

13 Til korlederen: En sang af David.

Hvor længe vil du glemme mig, Herre?—For evigt?
    Hvor længe skal jeg vente på din hjælp?
        Hvor længe skal jeg kæmpe med sjæleangst?
Mine dage og nætter er fyldt med frygt.
    Hvor længe skal fjenden triumfere over mig?

Min Herre og Gud, åh, hør min bøn,
    grib ind og red mig fra døden.
Lad ikke mine fjender gå af med sejren,
    lad ikke mine uvenner glædes over min undergang.

Jeg stoler på dig og din trofasthed.
    Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse.
Jeg vil prise dig, Herre, med sang,
    for din underfulde godhed imod mig.

Footnotes

  1. 12,1 Teksten har et ord, hvis betydning er ukendt.

28 Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven. Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel. Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord. Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste! Thi Herrens Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

Lovet være Herren, thi han har hørt min tryglende Røst; min Styrke, mit Skjold er Herren, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

Herren er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse. Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

Bøn om hjælp

28 En sang af David.

Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    for du er min eneste redning.
Hvis du ikke griber ind,
    må jeg se døden i øjnene.
Herre, lyt til min bøn om nåde,
    jeg råber til dig om hjælp
        med løftede hænder mod din helligdom.
Lad mig ikke ende som de ondskabsfulde,
    der taler venligt til folk,
        mens de udtænker onde planer.
Giv dem den straf, de fortjener,
    lad dem lide for deres grusomme handlinger.
        Straf dem for al deres ondskab.
De ænser ikke Guds veje,
    de følger ikke hans bud.
Derfor vil Gud rive dem ned
    som et hus, der aldrig skal genopbygges.

Lovet være Herren,
    for han har hørt min bøn.
Han er min styrke og mit skjold,
    jeg stoler på ham af hele mit hjerte.
Når han hjælper, fyldes jeg med glæde,
    mit hjerte jubler af lovsang til ham.
Herren bevarer sit folk,
    han giver sejr til sin udvalgte konge.
Herre, befri dit folk,
    velsign dem, der hører dig til.
Vær som en hyrde for dem,
    bær dem i dine arme for evigt!

55 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David.

Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen, lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage, jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig. Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig. Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly, ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela. Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr. 10 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen; 11 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure; 12 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

13 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå; 14 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, 15 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

16 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! 17 Jeg, jeg råber til Gud, og Herren vil frelse mig. 18 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre 19 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. 20 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

21 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt. 22 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

23 Kast din Byrde på Herren, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes. 24 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

Om at blive forrådt af sine venner

55 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

Hør min bøn, Gud,
    lyt til mit råb om hjælp.
        Hør mig og svar mig.
Jeg er ude af mig selv
    og ryster af skræk.
Mine fjender gør mig bange
    med deres voldsomme trusler.
De er rasende på mig
    og klar til angreb.
Mit hjerte banker helt vildt,
    dødsangsten overmander mig.
Jeg er grebet af skræk og rædsel,
    jeg er lammet af frygt.
Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,
    så jeg kunne flygte og finde fred.
Jeg ville flyve langt bort,
    slå mig ned i ødemarken og blive der.
Jeg ville skyndsomst søge ly
    for det voldsomme uvejr.
10 Skab forvirring hos dem, Herre,
    og forstyr deres planer.
Der er oprør og ufred i byen.
11     Der går vagter på bymuren dag og nat,
        men den virkelige fare kommer indefra.
12 Der er vold og mord overalt,
    trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.
13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,
    kunne jeg bedre holde det ud.
Hvis jeg blev hånet af mine fjender,
    kunne jeg løbe væk fra dem.
14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,
    du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,
    vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

16 Gid du ville sende dem i døden, Gud,
    for ondskaben har fyldt deres sind.

17 Jeg vil råbe til min Gud,
    og Herren vil redde mig.
18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,
    og han vil høre min bøn.
19 Han vil redde mig fra mine angribere,
    selv om der er mange, der kæmper imod mig.
20 Gud, som hersker fra fortids dage,
    vil høre mig og ydmyge dem.
De nægter jo at forandre sig,
    de frygter ikke Gud.
21 Min ven forrådte mig,
    han brød sit løfte.
22 Hans tale var glat som olie,
    men han havde bagtanker om oprør.
Hans ord var bløde som smør,
    men de blev snart til skarpe dolke.
23 Kast din byrde på Herren,
    så vil han bære den for dig.
Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.
    Aldrig i evighed.
24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden,
    mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.
Men jeg sætter min lid til dig.