Add parallel Print Page Options

135 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I Herrens Tjenere, som står i Herrens Hus, i vor Guds Huses Forgårde! Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. Thi Herren udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er større end alle Guder.

Herren gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; 10 han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, 11 Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger 12 og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. 13 Herre, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, Herre, fra Slægt til Slægt, 14 thi Ret skaffer Herren sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

15 Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 16 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 17 de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. 18 Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. 19 Lov Herren, Israels Hus, lov Herren, Arons Hus, 20 lov Herren, Levis Hus, lov Herren, I, som frygter Herren! 21 Fra Zion være Herren lovet, han, som bor i Jerusalem!

136 Halleluja! Tak Herren, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! 10 Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! 11 Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! 12 Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! 13 Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 14 Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! 15 Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig! 16 Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! 17 Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 18 Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 19 Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig! 20 Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! 21 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! 22 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! 23 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! 24 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! 25 Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! 26 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Herren er stor

135 Halleluja!
    Lovpris Herren, I hans tjenere,
I, som tjener i Guds hus,
    I, som arbejder i templets forgård.
Pris Herren, for han er god.
    Lovsyng hans herlighed og nåde,
for Herren har udvalgt Israel.
    Jakobs efterkommere er hans ejendomsfolk.

Jeg ved, at Herren er stor,
    større end alle de andre folks guder.
Han gør alt, hvad han vil,
    på jorden, i himlen og i havets dyb.
Han kalder uvejrsskyer sammen,
    sender lynene af sted,
slipper stormen løs
    og lader regnen styrte ned.
Alle de førstefødte i Egypten slog han ihjel,
    både blandt mennesker og dyr.
Han udførte vældige tegn og undere
    for øjnene af Farao og hele hans folk.
10 Han tilintetgjorde stærke nationer,
    besejrede mægtige herskere,
11 amoritterkongen Sihon, kong Og af Bashan
    og alle kongerne i Kana’ans land.
12 Han gav deres lande til sit eget folk,
    Israel fik det som sin arvelod.
13 Herre, dit ry vil altid bestå,
    din berømmelse kender ingen grænser.
14 For Herren fører sit folks sag,
    han er barmhjertig mod sine tjenere.
15 Andre folkeslag dyrker afguder,
    som de selv har lavet af sølv og guld.
16 Afguderne har mund, men kan ikke tale.
    De har øjne, men kan ikke se.
17 De har ører, men kan ikke høre,
    for der er ingen livsånde i dem.
18 De mennesker, der formede afgudsbillederne,
    er lige så tåbelige som deres guder.

19 Pris Herren, Israels folk!
    Pris Herren, Arons slægt!
20 Pris Herren, alle I levitter!
    Pris Herren, alle I, som kender ham!
21 Lovet være Herren, som bor på Zion,
    han som har sin bolig i Jerusalem.
Halleluja!

Herrens trofasthed og magt

136 Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Tak til den Gud, som er over alle guder,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Tak Herren, som er Herre over alle herrer,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han er den eneste, som kan gøre undere,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han skabte himlen i sin visdom,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han anbragte jorden over vandenes dyb,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han skabte lysene på himlen,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han satte solen til at herske om dagen,
    hans trofasthed varer til evig tid.
Han lod månen og stjernerne lyse om natten,
    hans trofasthed varer til evig tid.
10 Han slog Egyptens førstefødte sønner ihjel,
    hans trofasthed varer til evig tid.
11 Han førte Israels folk ud af Egypten,
    hans trofasthed varer til evig tid.
12 Han greb ind og viste sin stærke magt,
    hans trofasthed varer til evig tid.
13 Han banede vej gennem Det Røde Hav,
    hans trofasthed varer til evig tid.
14 Han førte sit folk gennem havet,
    hans trofasthed varer til evig tid.
15 Han lod Farao drukne med hele hans hær,
    hans trofasthed varer til evig tid.
16 Han førte sit folk gennem ørkenen,
    hans trofasthed varer til evig tid.
17 Han besejrede mægtige fyrster,
    hans trofasthed varer til evig tid.
18 Han gjorde det af med mægtige konger,
    hans trofasthed varer til evig tid.
19 Han dræbte amoritterkongen Sihon,
    hans trofasthed varer til evig tid.
20 Han udslettede Bashans kong Og,
    hans trofasthed varer til evig tid.
21 Han gav os deres land som en arv,
    hans trofasthed varer til evig tid.
22 Han gav det i eje til Israel, sin tjener,
    hans trofasthed varer til evig tid.
23 Han glemte os ikke, når vi var i nød,
    hans trofasthed varer til evig tid.
24 Han frelste os fra alle vore fjender,
    hans trofasthed varer til evig tid.
25 Han sørger for føde til al sin skabning,
    hans trofasthed varer til evig tid.
26 Bryd ud i tak til Himlens Gud,
    for hans trofasthed varer til evig tid.

12 Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder. Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved den Helligånd.

Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd; og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre; og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt. En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd; en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd; 10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale. 11 Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil.

12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således også Kristus. 13 Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Ånd at drikke 14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange. 15 Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet. 16 Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet. 17 Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten? 18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde. 19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? 20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme. 21 Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," eller atter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig." 22 Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste, 23 og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed; 24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære; 25 for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre; 26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med. 27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især. 28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. 29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger? 30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge? 31 Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.

Om åndelige gaver og tjenester

12 Venner, nu kommer jeg til spørgsmålet om, hvordan Guds Ånd arbejder. Det ønsker jeg, at I skal vide god besked om.

I ved, hvordan det var, før I kom til tro. Dengang blev I uden at tænke nærmere over det drevet hen mod de umælende afguder. Derfor vil jeg gerne klargøre for jer, at ingen, som taler ved Guds Ånd, kan sige: „Forbandet være Jesus”. På den anden side kan heller ingen bekende: „Jesus er Herre” uden at være under indflydelse af Helligånden.

Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle. Der er forskellige måder at tjene Jesus på, men det er den samme Herre, vi tjener. Der er forskellige kraftfulde gerninger, men det er den samme Gud, som giver alle sin kraft til at udføre dem.

Når den enkelte får en åbenbaring fra Helligånden, er det, for at det skal blive til gavn for andre mennesker. Én modtager måske et visdomsord fra Helligånden, mens en anden modtager et kundskabsord fra den samme Ånd. Én modtager tro, mens en anden får nådegaver til at helbrede syge ved den samme Ånd. 10 Én får kraft til at gøre undere, mens andre får inspiration til at tale profetisk, til at bedømme ånderne, til forskellige slags tungetale eller til at udlægge en tungetale. 11 Men det er den samme Helligånd, der giver kraften og inspirationen til alle disse ting, og det er ham, der bestemmer, hvilke nådegaver den enkelte får.

Harmoni og enhed i forskelligheden

12 Ligesom et menneskelegeme har mange helt forskellige dele, som trods deres forskellighed hører til det samme legeme, sådan er det også med Kristi legeme. 13 Vi blev jo alle døbt til at tilhøre ét og samme legeme ved den samme Ånd, hvad enten vi er jøder eller ikke-jøder, slaver eller frie mennesker. Og vi har alle fået den samme Ånd, som vi kan modtage kraft fra.

14 Et menneskelegeme består jo af mange forskellige dele med hver deres funktion. 15 Hvis foden ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som hånden kan,” så betyder det ikke, at foden af den grund ikke hører med til legemet. 16 Eller hvis øret ville sige: „Jeg hører ikke med til legemet, fordi jeg ikke kan gøre det, som øjet kan,” ville det så indebære, at øret ikke hører med til legemet? 17 Tænk hvis hele legemet var øje. Hvor ville hørelsen blive af? Eller hvis hele legemet var et stort øre, hvordan skulle man så kunne lugte eller smage? 18 Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den. 19 Hvis alle dele var ens, ville der jo slet ikke være noget legeme. 20 Men nu er det sådan, at der er mange dele og dog kun ét legeme.

21 Øjet kan ikke sige til hånden: „Dig har jeg ikke brug for!” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: „Jer har jeg ikke brug for!” 22 Tværtimod, de dele af vores legeme, som synes at være de svageste, er i virkeligheden de mest nødvendige! 23 De dele af vores legeme, som vi synes er mindre ærefulde, behandler vi med den største ære, og de legemsdele, vi generer os for at vise frem, sørger vi for at holde skjult under tøjet. 24 Det har de andre dele af vores legeme ikke brug for. Gud har altså føjet legemet sammen på en sådan måde, at de dele, der naturligt holdes i baggrunden, bliver vist en særlig ære og omsorg. 25 Det er, for at der ikke skal være splittelser i legemet.

De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv. 26 Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.

27 I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det. 28 Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale. 29 Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere? 30 Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?

31 Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.