Add parallel Print Page Options

126 Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "Herren har gjort store Ting imod dem!" Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

127 Dersom Herren ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom Herren ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves. Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne. Se, Sønner er Herrens Gave, Livsens Frugt er en Løn. Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom. Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.

Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

Guds hjemvendte folk

126 En valfartssang.

Da Herren bragte os hjem til Zion,
    var det, som om vi drømte.
Vi lo og jublede, vi sang af glæde.
    Folkeslagene udbrød: „Herren har gjort et under for sit folk!”
Ja, Herren har gjort et under for os,
    vi jubler af glæde.
Herre, velsign os igen og giv os fremgang,
    som regnen fylder de udtørrede floder.
De, der såede med gråd,
    skal høste med glæde.
Grædende spredte de sæden ud,
    syngende bringer de høsten i hus.

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.

Hvis ikke Herren bygger huset,
    er håndværkernes arbejde forgæves.
Hvis ikke Herren vogter byen,
    våger vagterne forgæves.
Det er til ingen nytte at slide og slæbe
    fra tidlig morgen til sen aften,
for Herren sørger for sine, mens de sover,
    han giver dem alt, hvad de har brug for.

Børn er en gave fra Herren,
    efterkommere er en velsignelse.
De børn, man får i sin ungdom,
    vil være til hjælp, når man bliver gammel.
Du er velsignet, hvis du har en stor familie,
    for de kan hjælpe dig, når du kommer under angreb.

Velsignelsen ved at adlyde Herren

128 En valfartssang.

Du bliver velsignet, når du adlyder Herren,
    når du omhyggeligt handler på hans ord.
Du får lov at nyde resultatet af dit arbejde,
    du bliver lykkelig og får et godt liv.
Din hustru trives hos dig,
    hun er frugtbar som en vinranke.
Dine børn sidder omkring bordet,
    sunde og raske som unge oliventræer.
Se, det er Herrens velsignelse,
    sådan lønner han enhver, der adlyder ham.
Må Herren velsigne dig rigt fra Zion,
    må du se Jerusalem blomstre op.
Må du leve længe og se dine børnebørn.

Fred være med Israel!

19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget? 20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder. 21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord. 22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. 24 Ingen søge sit eget, men Næstens! 25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn; 26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde. 27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn. 28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. 29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed? 30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? 31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! 32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed, 33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

Read full chapter

19 Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer? 20 Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder. 21 I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder. 22 Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?

Begræns din egen frihed for næstens skyld

23 „Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. 24 Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.

25 Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød, 26 for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”[a] 27 Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra. 28 Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn. 29 Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons.

„Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende. 30 „Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”

31 Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. 32 Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed. 33 Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.

Read full chapter

Footnotes

  1. 10,26 Sl. 24,1.