Add parallel Print Page Options

123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

Bøn om hjælp

123 En valfartssang.

Jeg løfter mit blik til dig, Herre,
    du, som troner i Himlen.
Som slaven iagttager,
    hvad hans herre gør,
som slavepigens øjne følger,
    hvad hendes frue foretager sig,
sådan er vores blik vendt mod dig, Gud,
    for vi ser frem til din nådige indgriben.
Hjælp os, Herre, vær barmhjertig imod os!
    Vi har fået nok af folks foragt,
vi er trætte af de stoltes spot,
    af de hovmodiges hån.

Herren hjælper sit folk

124 En valfartssang af David.

„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
    Lad hele Israel svare.”

Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
    da fjenderne gik til angreb,
havde de slugt os med hud og hår,
    for de nærede et bundløst had.
De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
    som en flodbølge kom de imod os.
Det brusende vand
    ville have revet os bort fra de levendes land.
Men lovet være Herren,
    han lod dem ikke udslette os.
Vi var fanget som en fugl i en fælde,
    men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
    og reddede os fra den visse død.
Det var Herren, der kom os til hjælp,
    himlens og jordens Skaber.

Tryghed hos Herren

125 En valfartssang.

De, der stoler på Herren,
    står fast som Zions bjerg.
        I evighed rokkes de ikke.
Som bjergene omslutter Jerusalem,
    vil Herren altid omslutte sit folk.
Onde konger skal ikke herske for evigt
    over det land, Gud gav de gudfrygtige,
    for ellers ville de glemme deres gudsfrygt.
Herre, vis godhed mod de gode,
    de, som har et oprigtigt hjerte.
Men de, som slår ind på ondskabens vej,
    vil Herren jage bort sammen med de onde.

Fred være med Israel!

10 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet og spiste alle den samme åndelige Mad og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege." Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger. 10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren. 11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. 12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder! 13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! 15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger. 16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? 17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød. 18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

Read full chapter

Advarsel mod at falde fra

10 Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav. Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham. De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen, og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer. Alligevel var de allerfleste af dem ulydige, så Gud kunne ikke acceptere dem, og alle de, der var ulydige, døde under den lange ørkenvandring.

Alt det, der skete med dem, er blevet et eksempel til skræk og advarsel for os, så vi ikke skal gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, sådan som de gjorde. Lad os ikke tilbede afguderne, sådan som nogle af dem gjorde. Der står jo skrevet: „De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.”[a] Lad os ikke tage del i religiøs prostitution, som nogle af dem gjorde.[b] På én dag blev 23.000 unge mænd straffet med døden. Lad os ikke sætte os op mod Herren,[c] sådan som nogle af dem satte sig op imod ham og blev dræbt af slangebid.[d] 10 Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.[e]

11 Alt det, der skete med dem, er blevet afskrækkende eksempler for os. Det blev nedskrevet som en advarsel til os, der lever i de sidste tider. 12 Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen. 13 De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.

Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse

14 Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse. 15 I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger. 16 Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os. 17 Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød. 18 Tænk på det gamle Guds folk, Israel![f] Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret.

Read full chapter

Footnotes

  1. 10,7 2.Mos. 32,6.
  2. 10,8 Jf. 4.Mos. 25.
  3. 10,9 En del håndskrifter skriver her Kristus og nogle få skriver Gud.
  4. 10,9 4.Mos. 21,1-9.
  5. 10,10 4.Mos. 14,26-38.
  6. 10,18 Mere ordret: „Israel efter kødet” eller „det fysiske Israel”. Det er en kontrast til det nye, åndelige „Israel”, som er den kristne menighed.