Ordsprogene 25-29

Bibelen på hverdagsdansk

² Gud har ret til at holde ting skjult,
    og kongen har ret til at afsløre ting.
³ Ingen kender himlens og jordens mysterier,
    eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
⁴ Sølv skal renses for urenheder,
    før sølvsmeden kan bruge det.
⁵ Hoffet skal renses for onde rådgivere,
    før kongen kan regere med retfærdighed.

⁶ Når du er indbudt til fest hos kongen,
    så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
⁷ Det er bedre at få tildelt en bedre plads
    end at blive vist ned på en ringere.

Tal kun om det, du selv har set,^[a]
8     vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
    hvis din anklage viser sig at være falsk.

⁹ Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
    så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
¹⁰ Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
    og du har mistet din troværdighed for altid.

¹¹ Et ord i rette tid og på rette sted
    er som et dejligt æble,^[b] serveret på et sølvfad.
¹² Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
    er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.

¹³ En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
    som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
¹⁴ Den, der giver tomme løfter,
    er som en drivende sky uden regn.

¹⁵ Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
    med venlighed kan man klare mange problemer.

¹⁶ For meget af det gode giver væmmelse.
    Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.

¹⁷ Rend ikke dine venner på dørene,
    ellers bliver de trætte af dig.

¹⁸ At blive anklaget på falsk grundlag
    er som at få en dolk stukket i ryggen.

¹⁹ At stole på en upålidelig person i en nødsituation
    er som at tygge med en løs tand
        eller støtte på en forstuvet fod.

²⁰ At synge muntre viser for en, som sørger,
    er som at tage tøjet af ham på en kold dag
        eller gnide salt i såret.^[c]

²¹ Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
    er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
²² På den måde gør du ham skamfuld,
    og Herren vil belønne dig.

²³ Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
    bringer sladder vrede i sindet.

²⁴ Hellere bo i et hummer på loftet
    end i hus med en kone, der skælder ud.

²⁵ At høre godt nyt fra et fjernt land
    er som et glas koldt vand for en, som tørster.

²⁶ En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
    er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.

²⁷ Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
    man skal ikke forvente altid at blive rost.

²⁸ Den, der ikke kan beherske sig,
    er sårbar som en by uden mur omkring.

26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
    som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

² En svale sætter sig ikke på din skulder,
    og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

³ En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
    en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
⁴ Giver du en tåbe igen med samme mønt,
    kommer du selv til at ligne en tåbe.
⁵ Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
    kan han måske indse sin tåbelighed.
⁶ Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
    det er værre end ingenting, det giver bagslag.
⁷ Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
    er det som en lam, der prøver at gå.
⁸ At hædre en tåbe er lige så tosset
    som at binde stenen fast til slyngen.
⁹ En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
    er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
¹⁰ Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
    er som en skytte, der skyder på må og få.
¹¹ En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
    er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
¹² En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
    end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

¹³ Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
    for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
¹⁴ Den dovne vender og drejer sig i sengen,
    som døren drejer sig på sine hængsler.
¹⁵ Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
¹⁶ Den dovne er klogere i sine egne øjne
    end syv vise og fornuftige mennesker.

¹⁷ En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
    er som en, der rykker en vild hund i øret.
^18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
    er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

²⁰ Uden brændsel går ilden ud,
    uden bagtalelse dør striden ud.
²¹ En kværulant får en strid til at blusse op,
    som når man bærer brænde til bålet.
²² Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.

²³ Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
    er smukke ord, der dækker over falske motiver.
²⁴ En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
    men er fyldt med had indvendigt.
²⁵ Tro ikke på de venlige ord,
    for hans hjerte er fuldt af onde planer.
²⁶ Skønt han snedigt skjuler sit had,
    bliver det før eller senere klart for enhver.
²⁷ Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
    den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
²⁸ Den, der lyver, viser sit had,
    ondsindet smiger gør megen fortræd.

27 Pral ikke med dine fremtidsplaner,
    du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer.

² Ros ikke dig selv,
    men overlad det til andre.

³ Sten og sand er tungt at bære,
    men at udholde en tåbes provokationer er værre.

⁴ Det er hårdt at møde vrede,
    men bitter jalousi er dog værre.

⁵ Kærlighed, der irettesætter,
    er bedre end passiv kærlighed.
⁶ Det er bedre at få kritik fra en ven
    end skulderklap fra en fjende.

⁷ Den, der er stopmæt, har ikke lyst til dessert,
    men den sultne kan spise tørt brød.

⁸ Som en fugl, der er kommet bort fra sin rede,
    er den, der har måttet forlade sit hjem.
⁹ Sande venner giver styrke til sjælen,
    som aromatiske olier giver lindring til kroppen.
¹⁰ Vedligehold dine venskaber,
    både dine egne og dine forældres.
Når ulykken da rammer,
    behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning.
Det er bedre at have en god ven tæt på
    end en slægtning langt borte.

¹¹ Når du vokser i visdom, min unge lærling, gør du mig glad,
    for så har min undervisning dog båret frugt.
¹² Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
    en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.

¹³ Den, der stiller kaution og tager imod pant fra fremmede,
    risikerer at miste alt, hvad han ejer.^[d]

¹⁴ Hvis man for tidligt råber godmorgen til sin nabo,
    bliver han irriteret i stedet for glad.

¹⁵ En kone, der altid skælder ud,
    er som vedvarende dryp fra et hul i taget.
¹⁶ At få hende til at holde op
    er som at prøve at fange vinden
    eller holde fast på et stykke sæbe.

¹⁷ Som jern skærper jern,
    sådan skærper gode venner hinanden.

¹⁸ Den, der passer et figentræ godt,
    får del i frugten,
og den tjener, der passer sit arbejde godt,
    får ære og ros fra sin herre.

¹⁹ Dit ansigt kan du se i et spejl,
    din karakter kan du se i dit hjerte.

²⁰ Død og ødelæggelse får aldrig ende,
    et begærligt menneske får aldrig nok.

²¹ Smeltning afslører guldets ægthed,
    et menneskes omdømme viser dets karakter.

²² Om du så hakkede en tåbe til plukfisk,
    ville hans dumhed stadig hænge ved ham.

²³ Pas godt på dine får og geder,
    sørg godt for hele din besætning.
²⁴ Ejendele og position kan man hurtigt miste,
    selv kongen ved ikke, om hans søn arver tronen.
²⁵ Men når høet er høstet, og nyt græs spirer frem,
    og når græsset på skråningerne er bragt i hus,
²⁶ da får du masser af uld til nyt tøj,
    og du kan opkøbe jord ved at sælge dine geder.
²⁷ Tilmed har du rigeligt med gedemælk,
    nok til dig selv, din familie og dine tjenestefolk.

28 Den, som har dårlig samvittighed, flygter,
    selv når ingen er efter ham,
men den, hvis samvittighed er god,
    holder stand som en løve.

² Når et folk er i oprør, holder en leder ikke længe,
    men en klog og dygtig regent skaber ro og tryghed.

³ En ubehøvlet tyran, der undertrykker de svage,
    er som en haglbyge, der slår kornet ned.

⁴ Den, der ignorerer loven, støtter ondskaben,
    den, der holder fast ved loven, bekæmper det onde.
⁵ De onde forstår ikke, hvad retfærdighed er,
    men det gør de, der ønsker at gøre Guds vilje.
⁶ Det er bedre at være ærlig og fattig
    end at være rig og uhæderlig.
⁷ En fornuftig søn adlyder loven,
    men den, der føjter om med dårlige venner,
    er en vanære for sin far.

⁸ Den, som bliver rig ved at udnytte andre og kræve høje renter,
    mister sin rigdom til den, som er barmhjertig mod de hjælpeløse.

⁹ Når et menneske ignorerer Guds lov,
    er selv hans bønner en afskyelighed.
¹⁰ Den, der forleder andre til synd, falder i sin egen fælde,
    men de retsindige skal få en rig belønning.

¹¹ En, der er rig, tror, han ved alt,
    men en fattig med sund fornuft ved bedre.

¹² Når retfærdigheden sejrer, er der grund til fest,
    men når ondskaben hersker, søger folk i skjul.

¹³ Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang,
    den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance.
¹⁴ Velsignet er den, som har ærefrygt for Gud,
    den, som kun tror på sig selv, ender i store problemer.

¹⁵ Farlig som en brølende løve eller en sulten bjørn
    er en ondsindet hersker for det folk, han regerer.

¹⁶ En regent, der undertrykker sit folk, er en tåbe.
    En god leder udnytter ikke sin magt til egen fordel.

¹⁷ Den, der har mord på samvittigheden, er altid på flugt,
    lad være med at dække over ham.
¹⁸ Den retsindige bliver reddet,
    den uærlige går sin undergang i møde.

¹⁹ Den, der passer sit arbejde, har nok at spise,
    den, der drømmer tiden bort, må sulte.
²⁰ Den, der er ærlig og trofast, bliver rigt belønnet,
    den, der uærligt bliver rig, undgår ikke straf.

²¹ Partiskhed i retten er altid af det onde,
    og nogle kan bestikkes bare med et stykke brød.
²² Den griske har kun øje for at vinde sig rigdom,
    han ser ikke, at det er fattigdom, der venter ham.

²³ I sidste ende er en ærlig irettesættelse bedre
    end altid at høre på smigrende ord.

²⁴ Den, der stjæler fra sine forældre,
    er ikke bedre end en simpel røver.
²⁵ Selviskhed fører til skænderier,
    tillid til Herren fører til fremgang.
²⁶ Den, der kun stoler på sig selv, er en tåbe,
    den, der vandrer i visdom, er tryg.

²⁷ Den, der giver til mennesker i nød, vil altid selv have nok,
    den, der lukker øjnene for nøden, bliver foragtet.

²⁸ Når et ondt menneske regerer, søger folk i dækning,
    når den onde styrtes, blomstrer retfærdigheden.

29 Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,
    vil en dag opdage, at nu er det for sent.

² Folk er glade, når de har gode ledere,
    men de stønner, når ondskaben hersker.

³ Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,
    men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.

⁴ En retfærdig konge styrker sit land,
    men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.

⁵ Den, der lefler for andre,
    spreder et net for sine^[e] fødder.

⁶ Den onde bliver straffet for sine synder,
    men de retskafne synger af glæde.

⁷ Den retsindige beskytter de svages rettigheder,
    den onde er ligeglad.

⁸ Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,
    men den vise beroliger gemytterne.
⁹ Man kan ikke diskutere med en tåbe,
    han vil enten blive vred eller fornærmet.

¹⁰ Voldsmænd hader en ærlig mand
    og prøver at gøre det af med ham.

¹¹ En tåbe giver luft for sin vrede,
    den vise behersker sig.

¹² En leder, der accepterer løgn,
    tiltrækker uærlige rådgivere.

¹³ Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:
    Herren gav dem begge øjne at se med.

¹⁴ Den konge, der forsvarer de svages ret,
    får lov at regere længe.

¹⁵ Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,
    en uopdragen unge bringer skam over sin mor.

¹⁶ Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,
    men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.

¹⁷ Opdrag dine børn godt,
    så vil de bringe dig glæde og fred.

¹⁸ Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,
    velsignet er den, der følger hans vejledning.

¹⁹ Ord er ikke nok over for en modvillig slave,
    han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.

²⁰ En tåbe er bedre stillet
    end den, der taler uden at tænke.

²¹ Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,
    vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.

²² En ilter person kommer let i klammeri,
    hidsighed fører til meget ondt.

²³ Hovmod fører et menneske til fald,
    ydmyghed fører til hæder og ære.

²⁴ Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,
    når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.

²⁵ Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,
    men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

²⁶ Mange søger medhold hos dem, der har magten,
    men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.

²⁷ De retskafne tager afstand fra de uærlige,
    og de onde foragter de gode.