Ordsprogene 3-5
Dette er Biblen på dansk
3 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! 2 Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig. 3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle! 4 Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne. 5 Stol på Herren af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand; 6 hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier. 7 Hold ikke dig selv for viis, frygt Herren og vig fra det onde; 8 så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod. 9 Ær med din Velstand Herren med Førstegrøden af al din Avl; 10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most. 11 Min Søn, lad ej hånt om Herrens Tugt, vær ikke ked af hans Revselse; 12 Herren revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
13 Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt; 14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld; 15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den; 16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære; 17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke; 18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast! 19 Herren grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt; 20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned. 21 Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne; 22 så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals. 23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; - 24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød; 25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse; 26 thi Herren skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe; 28 sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det. 29 Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed. 30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men. 31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje; 32 thi den falske er Herren en Gru; mod retsindig er han fortrolig; 33 i den gudløses Hus er Herrens Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han. 34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde. 35 De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.
4 Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand; 2 thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer. 3 Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste, 4 lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve; 5 køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord; 6 slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig! 7 Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har; 8 hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den; 9 den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone. 10 Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange. 11 Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor; 12 når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; 13 hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv. 14 Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej. 15 sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom; 16 thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald. 17 Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin. 19 Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over, 18 men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag: 20 Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger; 21 det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte; 22 thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød. 23 Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet. 24 Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern. 25 Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem; 26 gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet; 27 bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
5 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, 2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig. 3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; 4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; 5 hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; 6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. 7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! 8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, 9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År. 10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, 11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen, 12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse, 13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! 14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!" 15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; 16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene! 17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! 18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, 19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! 20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? 21 Thi for Herrens Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; 22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; 23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.