Add parallel Print Page Options

24 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem; thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men. Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods. Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd. Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten. Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand. Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. 10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe. 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort. 13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane; 14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet. 15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem; 16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv. 17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke, 18 at ikke Herren skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham. 19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; 20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud. 21 Frygt Herren og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør; 22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde. 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede; 25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over. 26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar. 27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus! 28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber; 29 sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning." 30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård; 31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt. 32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf: 33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: 34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

25 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede. Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag. Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske. Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret; når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd. Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads; det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set, skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme? Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed 10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen. 11 Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid. 12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre. 13 Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl. 14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed. 15 Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben. 16 Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. 17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes. 18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. 19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag. 20 Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand. 21 Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; 22 da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og Herren lønner dig for det. 23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner. 24 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde. 25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne. 26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn. 27 Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord. 28 Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

26 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe. Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand. Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg. Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han. Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe. Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund. Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe. Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund. 10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken. 11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab. 12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham. 13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!" 14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje. 15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden. 16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar. 17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid. 18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død, 19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun." 20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte. 21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv. 22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre. 23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber. 24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig; 25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru. 26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. 27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv. 28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

24 Vær ikke misundelig på onde mennesker,
    stræb ikke efter at være sammen med dem.
De har ondt i sinde
    og taler altid om ugerninger.

Det kræver indsigt at etablere et hjem
    og visdom at bygge det op.
Fyld rummene med kundskab
    som kostbare og smukke skatte.

En kriger, der også ejer visdom, er stærk,
    klogskab er en fordel i kampen,
for der skal lægges planer, før man går i krig.
    Jo flere rådgivere, jo større chance for at vinde.

Visdom ligger uden for tåbernes rækkevidde,
    de har intet at sige, når en sag skal afgøres.

Den, som altid planlægger ondt,
    bliver kendt som en lumsk person.
Tåbens ondskabsfulde tanker er synd,
    den arrogante får et dårligt ry.

10 Hvis du svigter under pres,
    viser det, at du mangler styrke.

11 Red dem, der er på vej til døden,
    frels dem, inden det er for sent.
12 Sig ikke, at du intet vidste om det,
    for Gud kender dine tanker.
Han, som vogter din sjæl, ved det hele
    og han gengælder enhver efter deres gerninger.

13 Spis honning, min søn, for det er godt,
    det smager så herligt og sødt.
14         Visdom er honning for sjælen.
Får du visdom, er der håb for din fremtid,
    et håb, der ikke vil skuffe dig.

15 Lig ikke på lur for at angribe retskafne mennesker,
    forbryd dig ikke ved at ødelægge deres hjem.
16 Den gudfrygtige rejser sig igen, når han er faldet,
    men den gudløse bliver liggende, hvor han blev fældet.
17 Glæd dig ikke, når Herren straffer dine fjender,
    vær ikke skadefro, når de får problemer,
18 for det bryder Herren sig ikke om,
    og måske standser han så sin straf.

19 Lad være at ærgre dig over de ondes fremgang,
    misund dem ikke, når det går dem godt,
20 for de har hverken fremtid eller håb,
    pludselig dør de, og det er forbi med dem.

21 Min søn, vis ærefrygt for Herren og for kongen,
    og hold dig væk fra dem, der gør oprør,
22 for pludselig kommer straffen over dem,
    og hverken Guds eller kongens straf er til at spøge med.

Flere vise ordsprog

23 Følgende ordsprog er forfattet af forskellige vise mænd:

Partiskhed hos en dommer er forfærdelig.
24 Hvis han frikender den skyldige,
    bliver han forbandet og set ned på.
25 Men hvis han dømmer retfærdigt,
    bliver han æret og set op til.

26 Et ærligt svar er tegn på sandt venskab.

27 Du må have økonomien i orden,
    før du tænker på at stifte familie.

28 Lad være at anklage nogen uden grund,
    kom ikke med en falsk forklaring i retten.
29 Tænk ikke: „Nu skal han få betalt!
    Han har selv været ude om det!”

30 Jeg kom forbi en doven mands mark,
    og en vingård, der tilhørte en tåbe,
31 der var tidsler og ukrudt overalt,
    og muren var styrtet sammen.
32 Jeg så det, tænkte over det,
    og tog ved lære deraf:
33 „Bare en lille en på øjet,
    bare lidt mere søvn,
        en lille lur med foldede hænder.”
34 Mens du har travlt med at hvile dig,
    bliver du overlistet af fattigdom.

Flere af Salomons ordsprog

25 Her følger nogle flere af Salomons ordsprog, samlet af embedsmænd ved kong Hizkija af Judas hof.

Gud har ret til at holde ting skjult,
    og kongen har ret til at afsløre ting.
Ingen kender himlens og jordens mysterier,
    eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
Sølv skal renses for urenheder,
    før sølvsmeden kan bruge det.
Hoffet skal renses for onde rådgivere,
    før kongen kan regere med retfærdighed.

Når du er indbudt til fest hos kongen,
    så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
Det er bedre at få tildelt en bedre plads
    end at blive vist ned på en ringere.

Tal kun om det, du selv har set,[a]
    vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
    hvis din anklage viser sig at være falsk.

Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
    så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
10 Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
    og du har mistet din troværdighed for altid.

11 Et ord i rette tid og på rette sted
    er som et dejligt æble,[b] serveret på et sølvfad.
12 Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
    er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.

13 En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
    som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
14 Den, der giver tomme løfter,
    er som en drivende sky uden regn.

15 Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
    med venlighed kan man klare mange problemer.

16 For meget af det gode giver væmmelse.
    Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.

17 Rend ikke dine venner på dørene,
    ellers bliver de trætte af dig.

18 At blive anklaget på falsk grundlag
    er som at få en dolk stukket i ryggen.

19 At stole på en upålidelig person i en nødsituation
    er som at tygge med en løs tand
        eller støtte på en forstuvet fod.

20 At synge muntre viser for en, som sørger,
    er som at tage tøjet af ham på en kold dag
        eller gnide salt i såret.[c]

21 Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
    er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
22 På den måde gør du ham skamfuld,
    og Herren vil belønne dig.

23 Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
    bringer sladder vrede i sindet.

24 Hellere bo i et hummer på loftet
    end i hus med en kone, der skælder ud.

25 At høre godt nyt fra et fjernt land
    er som et glas koldt vand for en, som tørster.

26 En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
    er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.

27 Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
    man skal ikke forvente altid at blive rost.

28 Den, der ikke kan beherske sig,
    er sårbar som en by uden mur omkring.

26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
    som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

En svale sætter sig ikke på din skulder,
    og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
    en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
Giver du en tåbe igen med samme mønt,
    kommer du selv til at ligne en tåbe.
Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
    kan han måske indse sin tåbelighed.
Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
    det er værre end ingenting, det giver bagslag.
Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
    er det som en lam, der prøver at gå.
At hædre en tåbe er lige så tosset
    som at binde stenen fast til slyngen.
En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
    er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10 Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
    er som en skytte, der skyder på må og få.
11 En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
    er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12 En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
    end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

13 Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
    for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14 Den dovne vender og drejer sig i sengen,
    som døren drejer sig på sine hængsler.
15 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
16 Den dovne er klogere i sine egne øjne
    end syv vise og fornuftige mennesker.

17 En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
    er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
    er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

20 Uden brændsel går ilden ud,
    uden bagtalelse dør striden ud.
21 En kværulant får en strid til at blusse op,
    som når man bærer brænde til bålet.
22 Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.

23 Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
    er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24 En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
    men er fyldt med had indvendigt.
25 Tro ikke på de venlige ord,
    for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26 Skønt han snedigt skjuler sit had,
    bliver det før eller senere klart for enhver.
27 Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
    den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28 Den, der lyver, viser sit had,
    ondsindet smiger gør megen fortræd.

Footnotes

  1. 25,7 Til dels oversat efter LXX, da den hebraiske tekst er uklar og mangelfuld.
  2. 25,11 Det vides ikke, om det hebraiske ord betyder „æble”, „abrikos” eller måske „appelsin”.
  3. 25,20 Ordret: „at hælde eddike på natron”. Den græske oversættelse har „et sår” i stedet for „natron”.