Add parallel Print Page Options

19 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på Herren vredes hans Hjerte. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. 10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. 11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. 12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. 13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. 14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra Herren. 15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. 16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. 17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. 18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. 19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. 20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. 21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men Herrens Råd er det, der står fast. 22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. 23 Herrens Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. 24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. 25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. 26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. 27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. 28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. 29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

20 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv. Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid. Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet. Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op. Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand? Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham. Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik. Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!" 10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er Herren en Gru. 11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd. 12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, Herren skabte dem begge. 13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt. 14 Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort. 15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber. 16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! 17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus. 18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg! 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! 20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud. 21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke. 22 Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på Herren, så hjælper han dig. 23 To Slags Lodder er Herren en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk. 24 Fra Herren er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne! 25 Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om. 26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem. 27 Menneskets Ånd er en Herrens Lampe, den ransager alle hans indres Kamre. 28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd. 29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår. 30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

21 En Konges hjerte er Bække i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. En Mand holder al sin Færd for ret, men Herren vejer Hjerter. At øve Ret og Skel er mere værd for Herren end Offer. Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd. Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab. At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer. Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret. Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde. 10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. 11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab. 12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. 13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar. 14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. 15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel. 16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling. 17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig. 18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted. 19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde. 20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det. 21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære. 22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på. 23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. - 24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod. 25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille. 26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare. 27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd. 28 Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles. 29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej. 30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for Herren. 31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er Herrens Sag.

19 Det er bedre at være ærlig og fattig
    end at være en uhæderlig tåbe.
Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
    den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
En tåbe er selv årsag til sine problemer,
    selvom han giver Gud skylden.
Rigdom tiltrækker mange venner,
    det gør fattigdom ikke.
Et falsk vidne får sin straf,
    en løgner undslipper ikke.
Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
    den, der giver gaver, har mange venner.
Den fattiges slægtninge undgår ham,
    og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
    men han får dem ikke overtalt.
Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
    den, der sætter pris på viden, får fremgang.
Et falsk vidne får sin straf,
    en løgner går til grunde.
10 Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
    og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11 Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
    at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12 En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
    hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13 En tåbelig søn er sin fars ulykke,
    en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14 Man kan arve sig til hus og rigdom,
    men en forstående kone er en gave fra Herren.
15 Den sløve og slappe sover tiden væk,
    den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16 Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
    at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
    han betaler det rigeligt tilbage.
18 Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
    men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19 En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
    skåner man ham, bliver han bare værre.
20 Tag imod råd og vejledning,
    gør du det, opnår du visdom til sidst.
21 Mennesker lægger et utal af planer,
    men det er Herrens planer, der lykkes.
22 Det er en fordel at være ærlig og trofast,
    hellere være en fattig mand end en bedrager.
23 Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
    man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
25 En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
    men for den kloge er en irettesættelse nok.
26 Den, der jager sin far og mor på porten,
    er en skændsel og vanære for sin slægt.
27 Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
    glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28 Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
    onde mennesker trives med ondskab.
29 Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
    tåber lærer kun, når de får bank.

20 Vin kan føre til overmod og øl til slagsmål,
    den, der drikker sig fuld, mangler visdom.
En konges vrede er som løvens brøl,
    den er livsfarlig, når den bliver vakt.
At undgå klammeri er prisværdigt,
    kun tåber insisterer på at skændes.
Den dovne gider ikke pløje i såtiden
    og kigger forgæves efter korn i høsttiden.
Et menneskes motiver er som vandet i en dyb brønd,
    men den kloge formår at få dem op til overfladen.
Mange siger, at man kan regne med dem,
    men hvor finder man en virkelig trofast ven?
Retskafne mennesker er ærlige og oprigtige,
    og deres børn oplever velsignelsen deraf.
Før kongen afsiger sin dom,
    vurderer han omhyggeligt alle vidnesbyrd.
Hvem tør sige: „Mit liv er pletfrit,
    jeg har aldrig gjort noget forkert.”?
10 Herren afskyr uhæderlig handel
    og uærlige forretningsmetoder.
11 Et barns karakter afsløres i dets handlinger,
    man kan se dets gode eller dårlige motiver.
12 Herren har givet os ører og øjne,
    så lad os bruge dem til at tjene ham.
13 Bruger du tiden på at sove, bliver du fattig,
    men står du op og arbejder, vil du få din løn.
14 „Elendigt bras!” siger køberen, mens han tinger om prisen,
    men bagefter praler han af det røverkøb, han har gjort.
15 Guld og juveler kan man altid få,
    men et visdomsord er en sjælden perle.
16 Den, der stiller kaution for ukendte personer,
    bør tage imod pant fra dem.[a]
17 Et stjålet brød smager godt i begyndelsen,
    men bagefter er det som grus i munden.
18 God rådgivning giver et godt resultat,
    en god plan kan afgøre krigens udfald.
19 En sladrehank kan ikke holde sin mund,
    så pas på med dem, der snakker for meget.
20 Den, der forbander sin far eller mor,
    vil ende sit liv i det dybeste mørke.
21 En arv man får, mens man er ung,
    holder næppe, til man bliver gammel.
22 Sig ikke: „Det skal du få betalt!”
    Overgiv hellere sagen til Herren.
23 Herren afskyr dem,
    der snyder i en handel.
24 Intet menneske kender sin fremtid,
    for det er Herren, der lægger alting til rette.
25 Når du aflægger et løfte til Herren,
    så tænk først over, hvad du lover.
26 En klog konge finder de skyldige
    og giver dem den straf, de fortjener.
27 Herrens lys afslører et menneskes sjæl,[b]
    dets inderste tanker og motiver.
28 Godhed og sandhed beskytter en konge,
    handler han ret, bevarer han magten.
29 Man beundrer de unges styrke
    og respekterer de gamles livserfaring.
30 Fysisk afstraffelse kan fjerne ondskab
    og få et menneske på bedre tanker.

21 En konges tanker er under Herrens kontrol,
    han styrer dem som vandet i en kanal.
Vi kan mene, at vi gør det rigtige,
    men Herren kender motiverne.
At vi gør det rigtige og handler ret,
    glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham.
Nedladenhed og en hoven holdning
    resulterer kun i onde handlinger.
Flid og fornuftige planer giver fremgang,
    men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom.
Rigdom, man svindler sig til, forsvinder som en tåge,
    og de, der søger den, ender i dødens gab.
Fordi de onde nægter at gøre det rette,
    går deres ugerninger ud over dem selv.
Den skyldige går krogveje,
    den uskyldige har intet at skjule.
Hellere bo i et hummer på loftet
    end dele hus med en irriterende kone.
10 Onde mennesker er ude på at skade andre,
    de har intet tilovers for deres medmennesker.
11 Den vise kan lære ved at lytte til vejledning,
    tåben lærer kun ved at se en skyldig blive straffet.
12 Gud lægger mærke til de ondes færden,
    og han straffer dem, for han er retfærdig.
13 De, der lukker ørerne for andres nødråb,
    vil råbe forgæves, når de selv har brug for hjælp.
14 Vrede kan formildes med en gave i smug,
    raseri kan afdæmpes med lidt bestikkelse.
15 Når retfærdigheden sker fyldest, glæder de retskafne sig,
    men forbryderne ryster af angst.
16 Den, der ikke tager imod fornuft,
    ender i de dødes selskab.
17 Den, der lever for at more sig, ender i gæld,
    et liv i sus og dus fører ikke til velstand.
18 De onde og troløse bliver straffet,
    så de gode og trofaste kan gå fri.
19 Hellere bo alene i en ørken
    end i hus med en sur og arrig kone.
20 Den kloge sparer op og bliver velstående,
    tåben bruger straks alt, hvad han tjener.
21 Den, der stræber efter at være retfærdig og kærlig,
    bliver respekteret og får et godt liv.
22 Den vise kan besejre et utal af krigere
    og nedbryde fjendens fæstningsværker.
23 Den, der formår at holde sin mund,
    kan undgå en masse problemer.
24 Den hovmodige kendes på sit overmod,
    sin stolte og arrogante optræden.
25 Den dovnes ønsker ender med at ødelægge ham,
    for han nægter at bestille noget.
26 Han tænker kun på at skrabe til sig,
    mens den retskafne elsker at give til andre.
27 Den ondes offergave er en afskyelighed,
    især når den bringes med bagtanke.
28 Det falske vidne bliver afsløret til sidst,
    men den, der taler sandt, kan holde stand.
29 Den onde tromler fremad,
    den retskafne overvejer sine skridt.
30 Visdom, tanker og planer er intet værd
    for dem, der prøver at stå Herren imod.
31 Hesten kan gøres klar til kamp,
    men det er dog Herren, der giver sejr.

Footnotes

  1. 20,16 Teksten er uklar og oversættelsen usikker.
  2. 20,27 Eller „ånd”. Ordet oversættes normalt med „livsånde” eller „åndepust”.