Add parallel Print Page Options

10 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. Herren lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig. En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. 8Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. 10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. 11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. 12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. 13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid. 14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde. 15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde. 16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd. 17 At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig. 18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. 19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund. 20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd. 21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid. 22 Herrens Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til. 23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt. 24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. 25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund. 26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham. 27 Herrens Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af. 28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste. 29 For lydefri Vandel er Herren et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd. 30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet. 31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes. 32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.

11 Falske Vægtskåle er Herren en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind. Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom. Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde. Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden. Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse. Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå. Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister. Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted. Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab. 10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund. 12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier. 13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen. 14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd. 15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag. 16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom. 17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød. 18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn. 19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død. 20 De svigefulde er Herren en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. 21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri. 22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne. 23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente. 24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. 25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv. 26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger. 27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. 28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv. 29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl. 30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle. 31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

12 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. Den gode vinder Yndest hos Herren, den rænkefulde dømmer han skyldig. Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes. En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben. Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig. Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse. Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast. For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt. Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød. 10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. 11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. 12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. 13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. 14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. 15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. 16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. 17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. 18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. 19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. 20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld. 22 Løgnelæber er Herren en Gru, de ærlige har hans Velbebag. 23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. 24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. 25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. 26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. 27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. 28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

Salomons ordsprog

10 Her følger Salomons ordsprog:

En klog søn gør forældrene glade,
    en tåbelig søn giver dem sorg.
Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
    hæderlighed kan redde en fra døden.
Herren stiller de retskafnes sult,
    men opfylder ikke de ondes ønsker.
Dovenskab gør fattig,
    flid gør rig.
De kloge høster, når marken er moden,
    de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
De retsindige bliver velsignede,
    de ondes ord rammer dem selv.
Et godt menneske huskes med glæde,
    den gudløses navn går i glemmebogen.
Den fornuftige tager imod belæring,
    en pralende tåbe går det ilde.
Den oprigtige kan leve i tryghed,
    den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10 Den, der afslører uretten, fremmer freden,
    den, der lader uret passere, skaber problemer.[a]
11 Den retsindiges ord er en kilde til liv,
    fra den ondes ord udspringer vold.[b]
12 Had provokerer til strid,
    men kærlighed tilgiver alt.
13 Den fornuftige taler med vise ord,
    tåbelige ord fører til straf.
14 Den vise vokser i visdom,
    tåben snakker sig en ulykke til.
15 Den riges rigdom er hans sikre borg,
    den fattiges fattigdom er en ruin.
16 Den retskafne belønnes med et godt liv,
    den onde straffes på grund af sin synd.
17 Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
    den, der afslår vejledning, farer vild.
18 Skjuler man had under venlighed, lyver man,
    og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19 Den, der taler for meget, fejler for tit,
    men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20 Den retsindiges tale er guld værd,
    den ondes tanker er værdiløse.
21 Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
    tåber dør af mangel på dømmekraft.
22 Herrens velsignelse gør rig,
    egne anstrengelser[c] lægger ikke noget til.
23 Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
    den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24 Den ondes frygt bliver til virkelighed,
    den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25 Når stormen raser, går den onde til grunde,
    men den retskafne står fast for evigt.
26 En doven arbejder irriterer sin chef
    som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
    de gudløse dør før tiden.
28 Den retskafne kan forvente glæde,
    den ondes forhåbninger brister.
29 Herren beskytter dem, der handler ret,
    men han straffer dem, der handler ondt.
30 Onde mennesker sendes i eksil,
    de retskafne bliver boende.
31 Den retsindiges tale er fuld af visdom,
    løgnerens ordstrøm bør standses.
32 Den retsindiges ord er gode,
    den onde taler kun falske ord.

11 Herren afskyr overlagt bedrag,
    men glæder sig over oprigtig ærlighed.
Hovmod fører til fald,
    ydmyghed fører til visdom.
Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
    de onde ødelægges af deres uærlighed.
Rigdom gavner intet på dommens dag,
    retskaffen levevis redder fra døden.
De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
    de onde rammes af deres egen ondskab.
De godes retsindighed bliver deres redning,
    de svigefulde snubler i deres griskhed.
Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
    for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
De gudfrygtige reddes ud af faren,
    de gudløse fanges i snaren.
Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
    retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
    når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
    de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
    den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
    den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
    vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
    den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
    nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
    ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
    de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
    at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
    men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
    men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
    er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
    de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
    gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
    den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
    de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
    den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
    den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
    tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
    den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?

12 Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
    det er tåbeligt at hade irettesættelse.
Den gode bliver accepteret af Gud,
    den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
Den onde lider altid af rodløshed,
    den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
    en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
Den gudfrygtige udtænker gode planer,
    den gudløse udklækker løgn.
Onde menneskers anklager bringer død med sig,
    den retskafne reddes af sine kloge ord.
De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
    de gudfrygtiges slægt skal bestå.
Man beundrer et klogt menneske,
    men foragter en fordærvet tankegang.
Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
    end at være overlegen, når man intet ejer.
10 Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
    den onde er selv i bedste fald grusom.
11 Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
    den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12 De onde misunder hinandens bytte,
    den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13 Den uærlige fanges i et spind af løgne,
    den ærlige undgår den slags problemer.
14 Fornuftig tale fører gode ting med sig,
    et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15 Den kloge tager gerne imod kritik,
    en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16 En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
    en tåbe taber hovedet med det samme.
17 Et ærligt menneske fortæller sandheden,
    den upålidelige fylder alle med løgn.
18 Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
    kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19 Ærlighed består tidens prøve,
    løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20 De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
    de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21 De retskafne rammes ikke af noget ondt,
    de ondsindede har masser af problemer.
22 Herren afskyr dem, der lyver,
    men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
    en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
    den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
    et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
    de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
    den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
    den gudløses vej fører til død.

Footnotes

  1. 10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.
  2. 10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.
  3. 10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16).