1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. ² Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, ³ tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; ⁴ de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; ⁵ den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; ⁶ de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁷ Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. ⁸ Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. ⁹ thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. ¹⁰ Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! ¹¹ Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! ¹² Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. ¹³ Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. ¹⁴ Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" ¹⁵ - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; ¹⁶ thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. ¹⁷ Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; ¹⁸ de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. ¹⁹ Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

²⁰ Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; ²¹ oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: ²² Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? ²³ Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: ²⁴ Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, ²⁵ men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, ²⁶ derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, ²⁷ når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. ²⁸ Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, ²⁹ fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; ³⁰ mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. ³¹ Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; ³² thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; ³³ men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

2 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, ² idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, ³ ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, ⁴ søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, ⁵ da nemmer du Herrens Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. ⁶ Thi Herren, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. ⁷ Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, ⁸ idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. ⁹ Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. ¹⁰ Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; ¹¹ Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - ¹² idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - ¹³ som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. ¹⁴ som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, ¹⁵ de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - ¹⁶ idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, ¹⁷ der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; ¹⁸ thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; ¹⁹ tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier ²⁰ at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; ²¹ thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, ²² men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.

16 Men hvad Indsamlingen til de hellige angår, da gører også I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien! ² Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han måtte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, når jeg kommer. ³ Men når jeg kommer, vil jeg sende, hvem I måtte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem. ⁴ Men dersom det er værd, at også jeg rejser med, da kunne de rejse med mig.

⁵ Men jeg vil komme til eder, når jeg er dragen igennem Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien; ⁶ men hos eder vil jeg måske blive eller endog overvintre, for at I kunne befordre mig videre, hvor jeg så rejser hen. ⁷ Thi nu vil jeg ikke se eder på Gennemrejse; jeg håber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det. ⁸ Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen; ⁹ thi en Dør står mig åben, stor og virksom, og der er mange Modstandere.

¹⁰ Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan færdes hos eder uden Frygt; thi han gør Herrens Gerning, såvel som jeg. ¹¹ Derfor må ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brødrene. ¹² Men hvad Broderen Apollos angår, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Brødrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, når han får belejlig Tid.

¹³ Våger, står faste i Troen, værer mandige, værer stærke! ¹⁴ Alt ske hos eder i Kærlighed!

¹⁵ Men jeg formaner eder, Brødre - I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige - ¹⁶ til at også I skulle underordne eder under sådanne og enhver, som arbejder med og har Besvær. ¹⁷ Men jeg glæder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's Nærværelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder; ¹⁸ thi de have vederkvæget min Ånd og eders. Skønner derfor på sådanne!

¹⁹ Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus. ²⁰ Alle Brødrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!

²¹ Hilsenen med min, Paulus's egen Hånd. ²² Dersom nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse! Maran Atha. ²³ Den Herres Jesu Nåde være med eder! ²⁴ Min Kærlighed med eder alle i Kristus Jesus!