4 Mosebog 12-14
Dette er Biblen på dansk
12 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde - 2 og sagde: "Har Herren kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?" Og Herren hørte det. 3 Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske på Jorden.
4 Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud. 5 Men Herren steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. 6 Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme. 7 Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus; 8 med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer Herrens Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?" 9 Og Herrens Vrede blussede op imod dem, og han gik bort. 10 Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. 11 Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik! 12 Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!" 13 Moses råbte da til Herren og sagde: "Ak, gør hende dog rask igen!" 14 Og Herren svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hun atter optages." 15 Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget. 16 Så brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.
13 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!" 3 Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken på Herrens Bud, Mænd, der allevar Overhovederfor Israeliterne. 4 Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Søn, 5 af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn, 6 af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn, 7 af Issakars Stamme Jigal, Josefs Søn, 8 af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn, 9 af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn, 10 af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn, 11 af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Søn, 12 af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Søn, 13 af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn, 14 af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn, 15 af Gads Stamme Geuel, Mtakis Søn. 16 Det var Navnene på de Mænd, Moses udsendte for at undersøge Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns Søn, Navnet Josua.
17 Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge Kana'ans Land. Og han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene 18 og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er stærkt eller svagt, fåtalligt eller talrigt, 19 om Landet, de bor i, er godt eller dårligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller Fæstninger, 20 og om Landet er fedt eller magert, om der findes Træer deri eller ej. Vær ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!" Det var netop ved den Tid, de første Druer var modne.
21 Så drog de af Sted og undersøgte Landet lige fra Zins Ørken til Rehob, Egnen hen imod Hamat. 22 Så begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv År før Zoan i Ægypten. 23 Da de nåede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase, som der måtte to Mand til at bære på en Bærestang, og plukkede nogle Granatæbler og Figener. 24 Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af.
25 Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage efter at have undersøgt Landet; 26 og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i Parans Ørken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og viste dem Landets Frugt. 27 De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; det er virkelig et Land, der flyder med Mælk og Honning, og her er Flugt derfra; 28 men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstede og meget store; ja, vi så også Efterkommere af Anak der. 29 Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne i Bjerglandet og Kana'anæerne ved Havet og langs Jordan." 30 Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: "Lad os kun drage op og underlægge os det, thi vi kan sikkert tage det!" 31 Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: "Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!" 32 Og de talte nedsættende til Israeliterne om Landet, som de havde undersøgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og undersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi så der, var kæmpestore. 33 Vi så der Kæmperne Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten og vi forekom både os selv og dem som Græshopper!"
14 Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageråb, og Folket græd Natten igennem. 2 Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen! 3 Hvorfor fører Herren os til dette Land, når vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?" 4 Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!" 5 Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling. 6 Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder 7 og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land. 8 Hvis Herren har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning. 9 Gør kun ikke Oprør imod Herren og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er Herren; frygt ikke for dem!" 10 Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom Herrens Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved Åbenbaringsteltet.
11 Og Herren sagde til Moses: "Hvor længe skal dette Folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det? 12 Jeg vil slå det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!" 13 Men Moses sagde til Herren: "Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem; 14 og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, thi du, Herre, åbenbarer dig synligt, idet din Sky står over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte. 15 Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige: 16 Fordi Herren ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen. 17 Derfor, Herre, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, således som du forjættede, da du sagde: 18 Herren er langmodig og rig på Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led. 19 Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, således som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!"
20 Da sagde Herren: "Jeg tilgiver dem på din Bøn. 21 Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af Herrens Herlighed: 22 Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst, 23 ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se; 24 kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal få det i Eje, fordi han havde en anden Ånd og viste mig fuld Lydighed. 25 Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!"
26 Fremdeles talede Herren til Moses og Aron og sagde: 27 "Hvor længe skal jeg tåle denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israelitternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig. 28 Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra Herren, som I har råbt mig i Øret, således vil jeg handle med eder! 29 I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, så mange I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig. 30 Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Hånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn. 31 Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget, 32 men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her, 33 og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grunde i Ørkenen. 34 Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, således skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, eet År for hver Dag, og således få mit Mishag at føle. 35 Jeg Herren har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!"
36 Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet, 37 de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for Herrens Åsyn: 38 kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.
39 Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg; 40 og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det Sted, Herren har talet om, thi vi, har syndet." 41 Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde Herrens Bud? Det vil ikke gå godt! 42 Drag ikke derop, thi Herren er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender! 43 Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra Herren, og Herren er ikke med eder!" 44 Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men Herrens Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren. 45 Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.