4 Mosebog 8-10
Dette er Biblen på dansk
8 Og Herren talede til Moses og sagde: 2 Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter Lamperne på, skal du sætte dem således, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen! 3 Det gjorde Aron så; han satte Lamperne på således, at de vendte ud mod Pladsen foran Lysestagen, som Herren havde pålagt Moses. 4 Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, Herren havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.
5 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 6 Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem! 7 Således skal du gå frem, når du renser dem: Stænk Renselsesvand på dem og lad dem gå hele deres Legeme over med Ragekniv, tvætte deres klæder og rense sig. 8 Derpå skal de tage en ung Tyr til Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer af fint Hvedemel, rørt i Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til Syndoffer. 9 Lad så Leviterne træde hen foran Åbenbaringsteltet og kald hele Israelitternes Menighed sammen. 10 Når du så har ladet Leviterne træde frem for Herrens Åsyn, skal Israeliterne lægge deres Hænder på Leviterne. 11 Derpå skal Aron udføre Svingningen med Leviterne for Herrens Åsyn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udføre Herrens Arbejde. 12 Så skal Leviterne lægge deres Hænder på Tyrenes Hoved, og derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som Brændoffer til Herren for at skaffe Leviterne Soning. 13 Derpå skal du stille Leviterne frem for Aron og hans Sønner og udføre Svingningen med dem for Herren. 14 Således skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, så at Leviterne kommer til at tilhøre mig. 15 Derefter skal Leviterne komme og gøre Arbejde ved Åbenbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udføre Svingningen med dem, 16 thi de er skænket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet for alt hvad der åbner Moders Liv, alle førstefødte hos Israeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom. 17 Thi mig tilhører alt det førstefødte hos Israeliterne, både af Mennesker og Kvæg. Dengang jeg slog alle de førstefødte i Ægypten, helligede jeg dem til at være min Ejendom. 18 Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det førstefødte hos Israeliterne 19 og skænkede Leviterne som Gave til Aron og hans Sønner af Israelitternes Midte til at udføre Israelitternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingen Plage skal ramme Israeliterne, om de selv nærmer sig Helligdommen.
20 Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde således med Leviterne; ganske som Herren havde pålagt Moses med Hensyn til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem. 21 Leviterne lod sig rense for Synd og tvættede deres Klæder, og Aron udførte Svingningen med dem for Herrens Åsyn, og Aron skaffede dem Soning, så de blev rene. 22 Derpå kom Leviterne for at udføre deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet under Arons og hans Sønners Tilsyn; som Herren havde pålagt Moses med Hensyn til Leviterne, således gjorde de med dem.
23 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 24 Dette er, hvad der gælder Leviterne: Fra Femogtyveårsalderen og opefter skal de komme og gøre Tjeneste med Arbejdet ved Åbenbaringsteltet. 25 Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde op med at gøre Tjeneste og ikke arbejde mere; 26 de kan gå deres Brødre til Hånde i Åbenbaringsteltet med at tage Vare på, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere gøre. Således skal du gøre med Leviterne i alt, hvad de har at varetage.
9 Herren talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten: 2 Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid, 3 på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den! 4 Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken; 5 og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som Herren havde pålagt Moses, således gjorde Israeliterne.
6 Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron 7 og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære Herrens Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?" 8 Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad Herren påbyder angående eder!"
9 Da talede Herren til Moses og sagde: 10 Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang Rejse, skal han alligevel holde Påske for Herren; 11 den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet. 12 De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den. 13 Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret Herrens Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd. 14 Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for Herren, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.
15 Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen. 16 Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret. 17 Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr. 18 På Herrens Bud brød Israeliterne op, og på Herrens Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr; 19 når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, og brød ikke op. 20 Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på Herrens Bud og brød op på Herrens Bud. 21 Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op. 22 Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op. 23 På Herrens Bud gik de i Lejr, og på Herrens Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, efter Herrens Bud ved Moses.
10 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op. 3 Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. 4 Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. 5 Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op; 6 blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op. 7 Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm. 8 Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. 9 Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for Herren eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender. 10 Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er Herren eders Gud!
11 Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. 12 Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. 13 Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, 14 var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. 15 Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, 16 og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. 17 Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. 18 Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. 19 Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, 20 og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. 21 Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. 22 Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. 23 Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, 24 og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. 25 Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. 26 Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, 27 og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. 28 Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. 29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt." 30 Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." 31 Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! 32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, Herren vil give os."
33 Derpå brød de op fra Herrens Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet Herrens Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. 34 Og Herrens Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. 35 Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" 36 Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"
4 Mosebog 8-10
Bibelen på hverdagsdansk
Forklaring om lysestagen
8 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Aron, at når han anbringer de syv lamper på lysestagen, skal de vendes, så lyset bliver kastet fremad.”
3 Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses. 4 Lysestagen var hamret ud i rent guld fra fodstykket til blomstermotiverne, og den svarede nøjagtig til den beskrivelse, Herren havde givet Moses.
Indvielsen af levitterne
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Udskil levitterne fra de andre stammer og lad dem gennemgå en særlig renselsesceremoni. 7 Først skal du stænke renselsesvandet på dem, derefter skal de barbere sig over hele kroppen og vaske både sig selv og deres tøj. 8 Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. 9 Derefter skal du kalde folket sammen og føre levitterne hen foran åbenbaringsteltets indgang, 10 hvor israelitterne skal lægge hænderne på dem. 11 Da skal Aron med et svingningsoffer overgive levitterne til Herren som en gave fra hele Israels folk. På den måde bliver de indviet til at tjene Herren på folkets vegne. 12 Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. 13 Så skal levitterne føres til Aron og hans sønner, og du skal med et svingningsoffer overgive dem til præsterne som deres medhjælpere. 14 På den måde skal levitterne udskilles fra folket for at tilhøre og tjene mig.
15 Efter at de således er helliget og overgivet til mig, kan de udføre deres opgaver ved åbenbaringsteltet. 16 De skal helt og fuldt tilhøre mig som en erstatning for folkets førstefødte sønner, 17 for samtlige førstefødte sønner og handyr skulle egentlig tilhøre mig siden den nat, jeg dræbte egypternes førstefødte sønner. 18 Men jeg anerkender levitterne som stedfortrædere for folkets ældste sønner, 19 og jeg har overdraget levitterne til Aron og hans sønner, så de på folkets vegne kan udføre deres hellige opgaver ved åbenbaringsteltet. De skal være med til at bringe folket forsoning for deres synder, så Israels folk ikke rammes af plager, når de kommer i nærheden af helligdommen.”
20 Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses. 21 Levitterne gennemgik renselsesceremonien og vaskede deres tøj, hvorefter Aron fremstillede dem for Herren med et svingningsoffer som tegn på, at de var en gave til ham. Da det var gjort, udførte han forsoningsritualet over dem, så de blev renset. 22 Derefter var levitterne klar til at gå ind i åbenbaringsteltet og hjælpe Aron og hans sønner. Alt, hvad Herren havde befalet Moses med hensyn til levitterne, blev udført.
23 Desuden sagde Herren til Moses: 24 „Levitterne har tjenestepligt ved åbenbaringsteltet fra deres 25. år, 25 men når de fylder 50, skal de trække sig tilbage. 26 Derefter må de gerne hjælpe med vagttjeneste i åbenbaringsteltet, men de må ikke udføre det samme arbejde som før.”
Regler for påskehøjtiden
9 De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,[a] året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:
2-3 „For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”
4 Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten. 5 Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet. 6 Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron 7 og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”
8 Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.” 9 Herrens svar til Moses lød:
10-11 „Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, 12 og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.
13 Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. 14 Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
Skyen over helligdommen
15 Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.
16 Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky. 17 Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér. 18-20 På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det. 21 Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med, 22 eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig. 23 Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.
De to sølvtrompeter
10 Herren sagde nu til Moses: 2 „Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op. 3 Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang, 4 men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.
5 Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først. 6 Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.[b] 7 Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal. 8 Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.
9 Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender. 10 Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”
Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder
11 På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, 12 og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.
13 Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. 14 Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon. 15 Issakars stamme, anført af Netanel, 16 og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling. 17 Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.
18 Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. 19 Simeons stamme, anført af Shelumiel, 20 og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. 21 Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.
22 Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama. 23 Manasses stamme, anført af Gamliel, 24 og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.
25 Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer. 26 Ashers stamme, anført af Pagiel, 27 og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling. 28 Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.
29 Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,[c] midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”
30 Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”
31 „Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr. 32 Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.
33-34 De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.
35 Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.” 36 Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.