4 Mosebog 31-32
Dette er Biblen på dansk
31 Og Herren talede til Moses og sagde: 2 "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!" 3 Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde Herrens Hævn på Midjan; 4 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!" 5 Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp. 6 Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige Redskaber og Alarmtrompeterne.
7 De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som Herren havde pålagt Moses, og dræbte alle af Mandkøn; 8 og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet. 9 Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte; 10 og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild på. 11 Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de med sig, 12 og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.
13 Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren, 14 og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget. 15 Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live? 16 Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev Årsag til, at Israelitterne var troløse mod Herren i den Sag med Peor, så at Plagen ramte Herrens Menighed. 17 Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med Mænd; 18 men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde, 19 Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger. 20 Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"
21 Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i Kampen: "Dette er det Lovbud, Herren har givet Moses: 22 Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly, 23 alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver det rent; dog må det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand. 24 Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I rene og kan gå ind i Lejren."
25 Og Herren talede til Moses og sagde: 26 "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både Mennesker og Dyr. 27 Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige Menighed. 28 Derpå skal du udtage en Afgift til Herren fra krigerne, der har været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg; 29 det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Præsten Eleazar det som Offerydelse til Herren. 30 Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved Herrens Bolig!"
31 Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. 32 Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg, 33 72 000 Stykker Hornkvæg, 34 61 000 Æsler 35 og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mænd. 36 Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg, 37 hvoraf Afgiften til Herren udgjorde 675 Stykker Småkvæg, 38 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til Herren, 39 3O5OO Æsler, hvoraf til i Afgift til Herren, 40 og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til Herren. 41 Og Moses overgav Afgiften, Herrens Offerydelse, til Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. 42 Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i Kamp 43 denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg, 44 36 000 Stykker Hornkvæg, 45 30 500 Æsler 46 og 16000 Mennesker 47 af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg, og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved Herrens Bolig, som Herren havde pålagt Moses.
48 Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og Hundredførerne, hen til Moses 49 og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os; 50 derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til Herren, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe, Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for Herrens Åsyn." 51 Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker; 52 og alt Offerydelsesguldet, som de ydede Herren, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave. 53 Krigerne havde taget Bytte hver for sig. 54 Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for Herrens Åsyn.
32 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl. 2 Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste: 3 "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, 4 det Land, Herren har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde." 5 Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
6 Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her? 7 Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, Herren har givet dem? 8 Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet; 9 da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, Herren havde givet dem. 10 Men Herrens Vrede blussede den Gang op, og han svor: 11 De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, 12 med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste Herren fuld Lydighed! 13 Og Herrens Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne. 14 Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge Herrens Vrede mod Israel! 15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."
16 Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier; 17 men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere. 18 Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod; 19 thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden." 20 Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for Herrens Åsyn, 21 hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for Herrens Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn, 22 og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for Herrens Åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for Herrens Åsyn. 23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder. 24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!" 25 Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder; 26 vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer, 27 men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, således som min Herre har sagt."
28 Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem, 29 og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; 30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land." 31 Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad Herren har talt til dine Trælle, vil vi gøre; 32 vi vil, rustede til Kamp for Herrens Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."
33 Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om. 34 Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, 36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde; 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, 38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. 39 Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort; 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der; 41 men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. 42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.
4 Mosebog 31-32
Bibelen på hverdagsdansk
Guds straf over midjanitterne
31 Herren sagde nu til Moses: 2 „Jeg vil, at du skal straffe midjanitterne, fordi de lokkede Israels folk til at dyrke afguder. Dette bliver din sidste opgave, inden du skal dø.”
3 Da sagde Moses til folket: „Nogle af jer skal ruste sig til kamp imod midjanitterne, så Herren kan straffe dem. 4-6 Hver stamme skal stille med 1000 mand.”
Denne hær, som i alt talte 12.000 mand, sendte Moses nu af sted imod midjanitterne, anført af Pinehas, præsten Eleazars søn. De havde pagtens ark og alarmtrompeterne med. 7 Det var på Herrens befaling, de angreb midjanitterne og dræbte samtlige mænd iblandt dem. 8 Blandt de dræbte var der fem midjanitiske konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba. Også Bileam, Beors søn, blev dræbt.
9 Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme 10 og brændte alle deres byer og landsbyer af.
11-13 Så førte de fangerne og krigsbyttet i triumftog hjem til lejren på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Moses, præsten Eleazar og folkets ledere kom dem i møde uden for lejren. 14 Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem. 15 „Hvorfor har I ladet kvinderne leve?” spurgte han. 16 „Det var jo netop dem, der fulgte Bileams råd og lokkede Israels folk til at dyrke afguder på Peors bjerg, så Herrens folk blev ramt af en frygtelig plage. 17 Derfor skal I dræbe alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand. 18 Kun småpigerne og de kvinder, der er jomfruer, må I skåne og bruge som slaver. 19 Alle de af jer, som har dræbt nogen eller rørt ved en død, skal blive uden for lejren i syv dage, og på den tredje og den syvende dag skal I og jeres fanger gennemgå renselsesritualet, så I renses for synd. 20 Husk også at vaske jeres tøj og alt, hvad der er lavet af læder, gedehår og træ.”
21 Præsten Eleazar sagde derefter til de mænd, der havde deltaget i krigen: „Herren har befalet Moses, 22-23 at I skal rense alt det, der ikke er brændbart, såsom guld, sølv, bronze, jern, tin og bly, ved at lægge det i ilden. Men alt det, der er brændbart, skal I rense ved at lægge det i vand. 24 Når det er gjort, skal I vente i syv dage, før I gennemgår renselsesritualet og vasker jeres tøj. Først da kan I vende tilbage til lejren.”
25 Herren sagde nu til Moses: 26 „Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene, 27 hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket, 28 efter at Herren har fået sin del af fangerne, kvæget, æslerne, fårene og gederne. Herrens andel af krigernes udbytte er én ud af hver 500. 29 Denne andel skal overdrages præsten Eleazar som en ydelse til præstetjenesten for Herren. 30 Herrens andel af folkets udbytte skal være én ud af hver 50. Denne andel skal overdrages levitterne, som arbejder ved Herrens bolig.”
31 Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet. 32-35 Krigsbyttet udgjorde 675.000 får og geder, 72.000 stykker kvæg, 61.000 æsler og 32.000 småpiger og unge jomfruer.
36-40 Den halvdel, som tilfaldt dem, der havde været i kamp, udgjorde således 337.500 får og geder, hvoraf 675 blev givet til præsterne, 36.000 stykker kvæg, hvoraf 72 blev givet til præsterne, 30.500 æsler, hvoraf 61 blev givet til præsterne, 16.000 småpiger og unge jomfruer, hvoraf 32 blev overdraget til præsterne som slaver. 41 Præsternes andel blev overdraget til Eleazar, sådan som Herren havde sagt.
42-46 Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer. 47 Af disse dyr og mennesker blev én ud af hver 50 overdraget til levitterne, sådan som Herren havde sagt.
48 Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses 49 og sagde: „Efter at vi har optalt de hjemvendte krigere, kan vi melde, at vi ikke har mistet en eneste mand i krigen. 50 Derfor har vi besluttet at give Herren alle de guldsmykker vi tog fra fjenden, dvs. samtlige ankelringe,[a] armbånd, fingerringe, øreringe og halssmykker. Dette offer skal skaffe os soning hos Herren.”
51-53 Moses og præsten Eleazar tog imod denne særlige gave. Den samlede vægt af alle disse kunstfærdigt udførte guldsmykker, som krigerne havde taget i krigsbytte, beløb sig til næsten 200 kilo. 54 Hærførernes gave blev bragt til åbenbaringsteltet, hvor det blev opbevaret som et minde for Herrens ansigt.
Nogle israelitter bosætter sig øst for Jordanfloden
32 Rubens og Gads stammer havde masser af kvæg, og da de opdagede, hvor velegnet Jazers og Gileads land var til kvægavl, 2 henvendte deres ledere sig til Moses og præsten Eleazar og de øvrige stammeledere og sagde: 3-4 „Herren har hjulpet sit folk med at erobre hele området omkring byerne Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon. Dette område er særdeles velegnet til kvægavl. 5 Derfor vi vil gerne bede om at få tildelt det område som vores ejendom, så vi kan slå os ned her frem for at tage over på den anden side af Jordanfloden.”
6 „Skal de andre stammer så gå i krig alene?” spurgte Moses. 7 „Det vil tage modet fra resten af folket, så vi risikerer, at de går glip af det land, Herren har lovet dem. 8 Var det ikke netop det, der skete for jeres fædre, dengang jeg sendte spioner fra Kadesh-Barnea ind i landet? 9 Kom spionerne ikke tilbage fra Eshkoldalen og tog modet fra folket, så de ikke nåede ind i det land, Herren havde lovet dem? 10-11 Ved den lejlighed blev Herren så vred over deres vantro, at han svor på, at ikke en eneste over 20 år af alle dem, der havde været med fra begyndelsen, da de forlod Egypten, skulle få det land at se, han havde lovet Abraham, Isak og Jakob. 12 Kun Kaleb og Josva var undtaget, for de havde fuld tillid til Herren, og de opfordrede folket til at gå ind og tage landet i besiddelse.
13 Efter den episode lod Herren os strejfe omkring i ørkenen i 40 år, indtil den oprørske generation var uddød i ørkenen som følge af deres synd. 14 Og nu kommer I og vil gøre det samme igen. Hvis I nu også nægter at adlyde Herren, vil han i sin vrede straffe Israels folk endnu værre. 15 Hvis I svigter, vil folket få forlænget opholdet i ørkenen, og på den måde bringer I ulykke over hele folket.”
16 „Nej, nej,” svarede de, „vi har kun tænkt os at lave indhegninger og bygge byer, så vi kan efterlade vores kvæg og vores familier her, 17 mens vi selv ruster os til krig og går i spidsen for Israels folk ind i landet, så vi kan sikre os, at de når deres bestemmelsessted, hvor de kan slå sig ned i fred og ro. Men forinden må vi bygge befæstede byer til vores familier for at sikre os, at de ikke bliver udplyndret af de øvrige indbyggere i området. 18 Når det er gjort, vil vi følge med folket og ikke vende tilbage, før alle Israels stammer har taget deres land i besiddelse. 19 Det eneste, vi siger, er, at vi vil foretrække at bo på den østlige side af Jordanfloden i stedet for på den vestlige side.”
20 „Godt,” svarede Moses, „hvis I vil holde jeres ord og ruste jer til krig, 21-22 kan I overtage området øst for Jordanfloden på den betingelse, at I ikke vender tilbage, før Herren har jaget fjenderne bort, og folket har indtaget landet. Først da har I opfyldt jeres forpligtelser over for Herren og folket, så Herren kan give jer det område, I er interesseret i. 23 Men hvis I løber fra jeres ord, har I syndet imod Herren selv—og da skal I få konsekvensen af jeres synd at mærke. 24 Gå bare i gang med at lave indhegninger til jeres kvæg og bygge byer til jeres familier, sådan som I foreslår.”
25 „Vi vil gøre nøjagtig, som du siger,” svarede Gads og Rubens stammeledere. 26 „Vi vil efterlade vores børn, koner, kvæg og øvrige husdyr i byerne her i Gilead, 27 men alle våbenføre mænd iblandt os følger med over på den anden side af Jordanfloden for at kæmpe i krigen for Herren, sådan som du har befalet.”
28 Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne. 29 „Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, „skal Gileads land bagefter tilfalde dem. 30 Men hvis de kryber udenom, skal de have jord side om side med de øvrige stammer i Kana’an.”
31 Gads og Rubens stammeledere bekræftede Moses’ ord. „Vi vil gøre, som Herren har befalet,” erklærede de. 32 „Alle våbenføre mænd følger med til Kana’an og deltager i krigen for Herren, og vi overtager så ejendomsretten til området øst for Jordanfloden.”
33 Derpå overdrog Moses officielt amoritterkongen Sihons område og kong Og af Bashans område med de tilhørende byer til Gads, Rubens og det halve af Manasses stammer.
34 Gads stamme genopbyggede følgende byer: Dibon, Atarot, Aroer, 35 Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha, 36 Bet-Nimra og Bet-Haran. De var alle befæstede byer med indhegnede græsgange udenom.
37 Rubens stamme genopbyggede følgende byer: Heshbon, Elale, Kirjatajim, 38 Nebo, Ba’al-Meon og Sibma. De gav mange af byerne nye navne.
39 Makirs slægt af Manasses stamme tog op til Gilead, erobrede landet og jog amoritterne bort. 40 Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der. 41 Jair-slægten fra Manasses stamme erobrede en lang række byer i Gilead, hvorefter de gav området navneforandring til Jairs landsbyer. 42 En mand ved navn Noba erobrede med sin hærstyrke byen Kenat og de omkringliggende landsbyer og opkaldte området efter sig selv.
Footnotes
- 31,50 Betydningen af det hebraiske ord er omstridt. Muligvis er der tale om en ring omkring overarmen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.