Nehemias 9-11
Bibelen på hverdagsdansk
Folket bekender deres synd
9 Den 24. dag i den syvende måned samledes folket igen i Jerusalem. Denne gang fastede de og klædte sig i sækkelærred og kom jord på hovedet for at vise deres sorg. 2 Israelitterne skilte sig ud fra alle de fremmede og bekendte deres egen og deres forfædres synd. 3-4 I tre timer blev der læst op af Toraen, mens folk stod op og lyttede. I de næste tre timer bekendte folket deres synd og tilbad Herren deres Gud under ledelse af levitterne Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, der alle stod på trapper eller forhøjninger.
5 Derefter råbte levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petaja til folket: „Rejs jer og pris Herren, jeres Gud, fra evighed og til evighed! Højlovet være Herren, han som er langt større end nogen kan fatte og udtrykke.” Derefter ledte Ezra[a] lovsangen:
6 „Du er Gud, du er den eneste!
Du skabte himlen med alle dens stjerner,
jorden med alt, hvad den rummer,
havene med alt, hvad der findes i dem.
Fra dig udspringer alt liv,
og hele himlen tilbeder dig.
7 Det var dig, Herre, vor Gud,
som udvalgte Abram,
førte ham ud af Ur i Kaldæa
og gav ham navnet Abraham.
8 Du så hans hjertes trofasthed.
Derfor sluttede du pagt med ham
og gav ham løftet om landet,
hvor kana’anæerne og hittitterne,
amoritterne og perizzitterne,
jebusitterne og girgashitterne boede.
Og du holdt dit løfte, som du altid gør!
9 Du så vores forfædres nød i Egypten,
hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10 Du fældede Farao og alle hans folk,
du vidste, hvor hovmodige de var.
Med tegn og undere greb du ind.
Derfor er du æret den dag i dag!
11 Du kløvede havet for folkets øjne
og lod dem vandre tørskoet over.
Men deres fjender fejede du bort.
Du druknede dem på havets bund,
de sank som sten i bølgernes brus.
12 Med en skysøjle viste du vej om dagen,
en ildsøjle lyste for dem om natten.
13 Du steg ned på Sinais bjerg
og talte til folket fra Himlen.
Du gav dem retfærdige regler,
gode love, bud og befalinger.
14 Du bød dem at holde Sabbatten hellig,
gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15 Du stillede deres sult med brød fra himlen,
slukkede deres tørst med vand fra en klippe.
Du bød dem gå hen og indtage landet,
det land, du havde lovet dem.
16 Men vores forfædre blev hovmodige,
hørte ikke på dine bud.
De adlød ikke dine befalinger,
17 men fortsatte i deres ulydighed.
De glemte alle de undere,
som du gjorde engang.
De nægtede stædigt at ydmyge sig,
ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!
Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.
Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.
Stor er din nåde og trofasthed,
du lod dem ikke i stikken.
18 De støbte en tyrekalv af guld og råbte:
‚Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’
De hånede dig op i dit åbne ansigt,
19 men du viste dem alligevel nåde.
Du prisgav dem ikke i ørkenen!
Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,
ildsøjlen viste dem vej om natten.
20 Du vejledte dem ved din gode Ånd,
gav dem manna at spise
og vand til at slukke deres tørst.
21 Du sørgede for dem i 40 år,
de manglede intet i ørkenen.
Deres klæder blev ikke slidt op,
deres fødder blev ikke ømme!
22 Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,
hjalp dem indtage landet stykke for stykke.
De erobrede kong Sihon af Heshbons land
og siden kong Og af Bashans rige.
23 Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.
Du førte dem ind i det dejlige land,
som du havde lovet deres forfædre,
at de skulle få i arv og eje.
24 Deres børn kom og indtog landet.
Du overgav kana’anæerne til dem,
så de kunne gøre, hvad de ville,
med både konger og folkeslag.
25 De indtog befæstede byer,
overtog fornemme huse med store vandreservoirer.
De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,
olivenlunde og frugtplantager.
De spiste sig mætte og fede
og glædede sig over dine gaver.
26 Men de gjorde oprør imod dig,
var ulydige og tilsidesatte din lov.
De myrdede dine profeter,
som formanede dem til omvendelse.
De hånede dig op i dit åbne ansigt.
27 Da udleverede du dem til fjenderne,
og de kom i stor nød og ulykke.
I deres lidelser råbte de til dig,
og du hørte deres råb i din Himmel.
I din nåde sendte du dem ledere,
som frelste dem fra deres fjender.
28 Men så snart der igen var fred,
gjorde de atter oprør imod dig.
Du gav dem påny i fjendevold,
så de igen måtte råbe til dig om hjælp.
Du hørte deres bøn i himlen
og reddede dem gang på gang.
29 Du formanede dem til at følge din love,
men de ville ikke høre på dine bud.
De overtrådte de befalinger,
som netop skulle holde dem i live.
De var stædige og stivnakkede,
de nægtede at adlyde dig.
30 I mange år bar du over med dem.
Du advarede dem ved din Ånd
gennem dine profeters ord.
Men de vendte det døve øre til,
og fremmede folk besejrede dem.
31 Men på grund af din trofasthed,
udryddede du dem aldrig helt.
I din nåde svigtede du dem aldrig,
for du er en barmhjertig Gud.
32 Og nu, Herre, vor Gud,
du store, mægtige, frygtindgydende,
du, som holder fast ved din pagt og nåde,
du ved, hvilke lidelser der har ramt os:
vores konger, fyrster og præster,
profeter, forfædre og hele vores folk,
siden assyrerkongerne indtog vores land.
33 Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.
Du havde ret, og vi havde uret.
34 Vores konger adlød ikke dine love,
vores fyrster, præster og forfædre
lyttede ikke til dine gentagne advarsler.
35 Du gav dem deres eget land,
du viste dem godhed gang på gang.
De nød godt af et stort og frugtbart land,
men vendte sig ikke fra deres ondskab.
36 Derfor sidder vi som slaver i vores eget land,
det dejlige land, du gav vores forfædre
for at de skulle nyde dets goder.
37 Landets rigdom går nu til de konger,
du har sat over os på grund af vores synd.
De har hånds- og halsret over os.
Vi er i stor nød!
10 Men nu lover vi højt og helligt, at vi vil adlyde dig. Vi indgår en urokkelig pagt og lader alle vores ledere, præster og levitter bekræfte den med deres underskrift.”
Folket lover fra nu af at adlyde Guds lov
2-9 Den højtidelige pagt blev underskrevet af Nehemias og de ledende præster Zidkija, Seraja, Azarja, Jirmeja, Pashhur, Amarja, Malkija, Hattush, Shebanja, Malluk, Harim, Meremot, Obadja, Daniel, Ginneton, Baruk, Meshullam, Abija, Mijjamin, Ma’azja, Bilgaj og Shemaja.
10-14 Følgende levitter skrev også under: Jeshua, søn af Azanja; Binnu fra Henadads klan; Kadmiel, Shebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, Mika, Rehob, Hashabja, Zakkur, Sherebja, Shebanja, Hodija, Bani og Beninu.
15-28 Følgende slægtsoverhoveder skrev under: Parosh, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani, Bunni, Azgad, Bebaj, Adonija, Bigvaj, Adin, Ater, Hizkija, Azzur, Hodija, Hashum, Betzaj, Harif, Anatot, Nebaj, Magpiash, Meshullam, Hezir, Meshezabel, Zadok, Jaddua, Pelatja, Hanan, Anaja, Hoshea, Hananja, Hasshub, Hallohesh, Pilha, Shobek, Rehum, Hashabna, Ma’aseja, Ahija, Hanan, Anan, Malluk, Harim og Ba’ana.
29 Resten af folket, inklusive de øvrige præster og levitter, tempelvagterne, tempelsangerne og tempeltjenerne, alle, som havde skilt sig ud fra de fremmede i landet for at tjene Herren sammen med deres koner og børn, ja alle der kunne fatte lovens ord, 30 svor, at de ville adlyde Guds lov med alle dens befalinger og forskrifter, sådan som den var overleveret gennem Moses. De aflagde følgende specifikke løfter:
31 „Vi lover, at vi ikke vil bortgifte vores døtre til ikke-jødiske mænd, og vi vil ikke lade vores sønner gifte sig med ikke-jødiske kvinder.
32 Vi lover, at vi ikke vil købe noget fra de fremmede i landet på sabbatten eller på andre helligdage, hvis de kommer med deres korn eller andre varer for at sælge dem.
Vi lover, at vi hvert syvende år vil lade vores marker ligge brak, og vi vil ikke inddrive gæld i det år.
33 Vi lover at pålægge os selv en årlig tempelskat på 1/3 shekel til vedligeholdelsen af vores Guds tempel, 34 til de hellige brød, de daglige afgrødeofre og brændofre, ofrene på sabbatten, nymånefesterne og de årlige højtider, helliggaver og syndofre til soning for folkets synd, ja til al tjenesten i templet.
35 Vi lover også, at vi ved lodtrækning år efter år vil udpege hvilken slægt blandt præsterne, levitterne eller folket, der skal have ansvar for, at der altid er brænde til Herrens alter, sådan som det er foreskrevet i loven.
36 Vi lover, at vi år efter år vil bringe den første del af korn- og frugthøsten til templet som gave.
37 Vi lover at løskøbe vores førstefødte sønner og vores førstefødte husdyr, som loven foreskriver, og give beløbet eller dyrene til præsterne, der gør tjeneste i vores Guds tempel. 38 Vi vil også give afkald på det første mel, vi maler, de første frugter af alle slags træer, og den første del af vinen og olivenolien. Vi vil bringe det som gave til præsterne i Guds hus. Vi vil give en tiendedel af alle vores afgrøder til levitterne, for det er dem, der skal modtage tienden over hele landet. 39-40 En præst skal være til stede, når de indsamler tienden. Levitterne skal selv give tiende af den tiende, de modtager, og de skal bringe deres tiendegaver til forrådskamrene i Guds hus. På den måde vil både folket og levitterne give tiende. Og levitternes tiende af kornet, vinen og olivenolien skal bringes til templets forrådskammer, hvor de hellige kar findes. Det er til præsterne, tempelvagterne og tempelsangerne. Vi er fast besluttede på ikke at forsømme vores Guds hus.”
Mange bosætter sig i Jerusalem
11 En stor del af folkets ledere havde nu bosat sig i Jerusalem, den hellige by. Desuden udvalgte man ved lodtrækning en tiendedel af folket i byerne ude omkring i Juda og i Benjamins land og flyttede dem til Jerusalem. 2 Endvidere opfordrede man alle, der ønskede det, til at flytte ind til byen.
3 Her følger navnene på de slægtsoverhoveder, der boede enten i Jerusalem eller rundt omkring i Judas byer, hvad enten de hørte til præsterne, levitterne, tempeltjenerne, efterkommerne af Salomons tjenere, eller de almindelige israelitter.
4 I Jerusalem boede følgende slægter:
Fra Judas stamme: Ataja, søn af Uzzija, søn af Zekarja, søn af Amarja, søn af Shefatja, søn af Mahalalel, efterkommer af Peretz. 5 Desuden Ma’aseja, søn af Baruk, søn af Kol-Hoze, søn af Hazaja, søn af Adaja, søn af Jojarib, søn af Zekarja fra Shilo. 6 Af Peretz’ efterkommere boede der 468 modige mænd i Jerusalem.
7 Fra Benjamins stamme: Sallu, søn af Meshullam, søn af Joed, søn af Pedaja, søn af Kolaja, søn af Ma’aseja, søn af Itiel, søn af Jeshaja. 8 Ud over Sallu var der Gabbaj og Sallaj. I alt bosatte 928 benjaminitter sig i Jerusalem 9 under ledelse af Joel, søn af Zikri, og Juda, søn af Hassenua, som var den næstøverste administrative leder i Jerusalem.
10-11 Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, søn af Jojarib, Jakin og Seraja,[b] som var den ledende præst ved Guds hus. Han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. 12-14 I alt var der 822 præster, som gjorde tjeneste i templet under ledelse af disse mænd, og desuden 242 præster under ledelse af Adaja, søn af Jeroham, søn af Pelalja, søn af Amtzi, søn af Zekarja, søn af Pashhur, søn af Malkija. Endvidere var der 128 præster under ledelse af Amassaj, søn af Azarel, søn af Ahzaj, søn af Meshillemot, søn af Immer. Den øverste leder blandt disse præster var Zabdiel, søn af Haggedolim.
15-17 Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni. Foruden Shemaja var der Shabbetaj og Jozabad, der havde ansvaret for arbejdet i tempelgården, og Mattanja, søn af Mika, søn af Zabdi og efterkommer af Asaf. Det var ham, der satte gudstjenesten i gang med lovsang og bøn. Endelig var der Mattanjas medhjælpere Bakbukja og Abda; sidstnævnte var søn af Shammua, søn af Galal og efterkommer af Jedutun. 18 I alt boede der 284 levitter i Jerusalem, den hellige by.
19 Desuden var der 172 tempelvagter under ledelse af Akkub og Talmon. 20 De øvrige præster og levitter og resten af folket boede på deres fædrenejord ude omkring i Juda, 21 men tempeltjenerne, hvis ledere var Ziha og Gishpa, boede alle på Ofelhøjen.
22 Lederen for de levitter, der gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem, var Uzzi, søn af Bani, søn af Hashabja. Han nedstammede fra Asaf, tempelsangernes stamfar. Blandt Uzzis kendte forfædre var der Mattanja og Mika. 23 Tempelsangernes daglige virke var reguleret ifølge den kongelige forordning fra Davids tid.
24 Petaja, søn af Meshezabel fra Zerachs slægt af Judas stamme, var perserkongens repræsentant i alle civile sager.
25-30 Resten af judæerne boede rundt omkring i følgende byer med tilhørende marker og landsbyer i Judas land: Kirjat-Arba, Dibon, Jekabze’el, Jeshua, Molada, Bet-Pelet, Hatzar-Shual, Be’ersheba, Ziklag, Mekona, En-Rimmon, Zora, Jarmut, Zanoa, Adullam, Lakish og Azeka. Folket spredte sig fra Be’ersheba i syd til Hinnoms dal mod nord.
31-35 Resten af benjaminitterne boede i følgende byer med tilhørende landsbyer i Benjamins land: Geba, Mikmas, Ajja, Betel, Anatot, Nob, Ananja, Hatzor, Rama, Gittajim, Hadid, Zeboim, Neballat, Lod og Ono i dalen, hvor kunsthåndværkerne har hjemme. 36 I Benjamins land boede desuden en gruppe levitter, som var flyttet dertil fra Juda.
Footnotes
- 9,5 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst mangler indledningen.
- 11,10-11 Sandsynligvis er „Seraja” den samme som „Azarja”, men det kan også være far og søn. Se 1.Krøn. 9,10-11.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.