Nahum 1-3
Dette er Biblen på dansk
1 Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.
2 En nidkær Gud, en Hævner er Herren, en Hævner er Herren og fuld af Vrede, en Hævner er Herren mod Uvenner, han gemmer på Vrede mod Fjender. 3 Herren er langmodig, hans Kraft er stor, Herren lader intet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv. 4 Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen. 5 Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer sig for ham, Jorderig og alle, som bor der. 6 Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham. 7 Herren er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som lider på ham, 8 og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke. 9 Hvad pønser I på mod Herren? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nød. 10 Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Strå.
11 Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingeråd. 12 Så siger Herren: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere. 13 Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine Bånd. 14 Om dig lyder Herrens Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.
2 Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.
2 Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
3 Thi Herren genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
4 Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene svinges. 5 Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn. 6 Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren. Skjoldtaget er rejst. 7 Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler. 8 Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet. 9 Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands dog!" råbes der, men ingen vender om. 10 Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Måder. 11 Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner. 12 Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes? 13 Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov. 14 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers Herre, dit Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.
3 Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Løgn, så fuld af Ran, med Rov uden Ende! 2 Hør Smæld og raslende Vogne, jagende Heste, 3 Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sværdblink og lynende Spyd, faldne i Mængde, Masser af døde, endeløse Dynger af Lig, man snubler over Lig! 4 For Skøgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlært i Trolddom, som besnærede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom, 5 kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers Herre; dit Slæb slår jeg op i Ansigtet på dig, lader Folkeslag se din Blusel, Riger din Skam, 6 dænger dig til med Skarn og vanærer dig, ja sætter dig i Gabestok. 7 Enhver, som får dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve er ødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give det Trøst?"
8 Mon du er bedre end No-Amon, der lå ved Strømme, omgivet af Vand som Bolværk, med Vand til Mur? 9 Dets Styrke var Ætiopere og Ægyptere uden Tal; Put og Libyer kom det til Hjælp. 10 Dog førtes det bort, i Fangenskab måtte det vandre, på alle Gadebjørner knustes også dets spæde; og om dets ædle kastedes Lod, alle dets Stormænd lagdes i Lænker. 11 Også du skal drikke og synke i Afmagt, også du skal søge i Ly for Fjenden. 12 Alle dine Fæstninger er Figener og tidligmoden Frugt; når de rystes, falder de den spisende i Munden. 13 Se, Folket i dig er som Kvinder, vidåbne for Fjenden er Portene ind til dit Land, Ild fortæred dine Slåer.
14 Øs Vand til Brug, når du omringes, styrk dine Fæstninger, træd Dynd, stamp Ler, tag fat på Teglstensformen. 15 Ild skal fortære dig på Stedet. Sværd udrydde dig, fortære dig som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som Græshopper, 16 er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner - Græshoppen kaster sin Vingeskal og flyver! 17 Dine Fogeder er som Græshopper, dine Tipsarer som Græshoppesværme; de lejrer sig i Hegn, når Dagen er sval; men når Solen står op, er de borte, man ved ej hvor.
18 Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded; dit Folk er spredt på Bjergene, ingen samler dem. 19 Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er til Døden. Alle, som hører om dig, klapper i Hånd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at føle?
Nahum 1-3
Bibelen på hverdagsdansk
Herrens dom over Nineve og trøst til Juda
1 Nahum fra Elkosh modtog følgende budskab fra Herren om Nineves undergang:
2 Herren er en nidkær Gud,
som straffer fjendens ondskab.
Han er ikke bange for at vise sin vrede
og afsige en hård dom over sine modstandere.
3 Der skal meget til, før han bliver vred,
men hans magt er stor, og han straffer de skyldige.
Når han går til angreb, er det med orkanagtig styrke,
stormskyerne er som støv fra hans fødder.
4 Når han truer ad havet, tørrer det ud,
han tørlægger alle floder.
Bashans og Karmels frodige marker svides af,
og blomsterne visner i Libanons bjerge.
5 Når Herren rykker frem, skælver bjergene,
og højene dukker sig,
hele jorden bæver,
og alle dens indbyggere gyser.
6 Hvem kan holde stand mod hans vrede?
Hvem kan standse hans harme?
Hans glødende vrede vælder frem som ild.
Selv bjergene splintres i småstykker.
7 Men Herren er god mod dem, der søger ham,
han værner dem mod deres fjender.
Han beskytter alle,
der søger ly hos ham.
8 Men de, der sætter sig op imod ham,
skyller han bort som med en flodbølge,
han driver sine fjender ind i dødens mørke.
9 Tvivler I på Herrens magt?[a]
Han vil gøre fuldstændig ende på dem,
så I ikke kommer i samme nødsituation igen.
10 De er som et sammenfiltret tjørnekrat,
som drankere, der kun tænker på deres vin.
De bliver fuldstændigt tilintetgjort
som en stubmark, der brændes af.
11 Fra dig, Nineve,[b] kom der en,
der satte sig op mod Herren selv.
Han havde lagt onde planer,
12 men Herren siger til Juda:
„Selv om de har en stor og stærk hær,
vil de blive klippet som får,
og gå helt til grunde.
Jeg har før brugt dem til at ydmyge jer,
men det gør jeg ikke igen.
13 Nu vil jeg fjerne det åg, de lagde på jeres skuldre,
og sprænge de lænker, I sidder i.”
14 Og til Nineves konge siger Herren:
„Din kongeslægt skal uddø.
Jeg gør det af med gudebillederne i dit afgudstempel.
Jeg gør graven klar til dig,
for du er ikke bedre værd.”
Nineves fald forudsiges
2 I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.
Han bringer godt nyt om fred.
Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.
Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.
For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.
De bliver fuldstændig udryddet.
2 Nineve, det er ude med dig.
En hær er på vej imod dig.
Bevogt dine fæstninger,
hold udkig ved indfaldsvejene
og gør dig klar til krig.
3 Herren vil genoprette Israels ære
og give det dets værdighed tilbage.
Landet blev jo hærget af fjenden,
vinstokkens grene blev ødelagt.
4 Soldaterne er klædt i blodrøde uniformer
og har kobberrøde skjolde.
Spyddene svinger i deres hænder,
stridsvognenes stålplader glimter som ild.
5 De kører vildt gennem gaderne,
suser over torvene tæt efter hinanden.
Det minder om lyn, der farer frem og tilbage
eller fakler, der suser af sted.
6 Hærføreren råber en ordre til officererne,
soldaterne styrter frem mod bymuren
og kører angrebstårnene i stilling.
7 De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,
paladset undermineres og bryder sammen.
8 Nineves indbyggere føres bort som slaver.
De klager og sukker som duer,
de slår sig for brystet i fortvivlelse.
9 Folk strømmer ud fra Nineve som vand fra en dam,
hvor diget er brudt sammen.
„Stands, stands!” råbes der,
men strømmen er ikke til at standse.
10 Byen bliver plyndret for guld og sølv.
Alt, hvad der er værd at stjæle, bliver taget.
11 Alt bliver ødelagt,
total tomhed er tilbage.
Alle indbyggerne er rædselsslagne,
lamslåede og ligblege.
12 Den stolte løve har mistet sin hule,
de unge løver har mistet deres hjem.
Engang levede de trygt og uforstyrret,
både hanløven, hunløven og alle løveungerne.
13 Løven har selv røvet et utal af byer
og slæbt byttet hjem til hunløven og ungerne.
Den fyldte sin hule med krigsbytte,
store mængder af kostbarheder.
14 „Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Dine stridsvogne vil gå op i røg,
og dine krigere bliver dræbt.
Aldrig mere skal du tage krigsbytte.
Det er slut med truslerne fra dine hærførere.”
3 Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.
Du har bedraget og røvet uden begrænsning.
2 Jeg hører allerede smæld af piske
og raslen af vognhjul.
Hestene galoperer af sted,
og stridsvognene flyver hen over jorden.
3 Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd
og de lange, lynende spyd.
Der vil blive masser af døde,
utallige mennesker vil blive dræbt.
Der bliver endeløse dynger af lig,
så man ligefrem snubler over dem.
4 Nineve forførte mange nationer
med sin fortryllende skønhed og rigdom.
De blev forblændet af byens pragt
og blev alle gjort til slaver.
5 „Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Jeg flår dine fine klæder af dig,
så alle nationer får din nøgenhed at se,
din skam og din skændsel.
6 Jeg vil vise dig min foragt
og dænge dig til med snavs.
Jeg stiller din skændsel til skue.”
7 Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.
De erkender, at det er ude med dig.
Men ingen vil sørge over dig,
ikke én vil have medlidenhed med dig.
8 Er du måske bedre end Tebes,[c]
som lå ved Nilens bred?
Den by var omgivet af floder,
beskyttet af vand på alle sider.
9 Egypten og Kush var stormagter,
allieret med Put og Libyen.
10 Alligevel blev byen erobret
og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.
Småbørn blev knust mod stenbroen.
Soldater trak lod om byens stormænd
og tog dem som slaver.
11 Nineve, også du skal tømme min vredes bæger
og derefter gå i glemmebogen.
Også du vil prøve at finde beskyttelse
i et forgæves forsøg på at overleve.
12 Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.
Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.
13 Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,
så fjenden har fri adgang.
Dine krigere bliver som kvinder og taber modet
ved synet af fjendens fremmarch.
14 Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,
forstærk dine fæstninger.
Ælt ler og brænd masser af mursten,
så du kan forstærke dine mure.
15 Men alligevel vil byen blive nedbrændt
og indbyggerne slået ihjel.
Fjendehæren vil fortære dig,
som var de en sværm af græshopper.
Du har et utal af indbyggere,
16 og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.
Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,
den æder det hele og flyver sin vej.
17 Dine hofmænd og officerer vil forsvinde
som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,
men flyver deres vej, når solen kommer frem.
Ingen ved, hvor de blev af.
18 Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.
Nu ligger dine ledere døde på jorden,
alle dine embedsmænd er borte.
Dine indbyggere er spredt ud over bjergene
som får uden hyrde til at samle dem.
19 Dit sår er for dybt til at læges,
du har fået et dødeligt hug.
Alle, som hører om dit fald,
vil klappe i hænderne af glæde,
for hvem har ikke hørt om din ondskab
og været offer for din grusomhed?
Footnotes
- 1,9 Ordret: „Hvad tænker I om Herren?” Nahum taler til Judas folk, når han bruger „I”. Assyrerne omtales i tredje person. Herren slog 185.000 assyrere ihjel, da de tidligere havde belejret Jerusalem, jf. 2.Kong. 18–19. Assyrien vil snart blive helt tilintetgjort, så de ikke igen udgør en trussel mod Jerusalem.
- 1,11 Ordret: „Fra dig”. Her taler Nahum til Nineve, hovedstaden i Assyrien. Sandsynligvis tænkes på Sankerib, der i sin tid var lige ved at erobre Jerusalem.
- 3,8 På Hebraisk: No-Amon. Tebes var hovedstaden i Øvre Egypten, der hvor Luxor ligger i dag. Byen blev ødelagt af assyrerne i 663 f.Kr.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.