Add parallel Print Page Options

Hør, hvad Herren taler: Kom fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din Røst! I Bjerge, hør Herrens Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi Herren har Trætte med sit Folk, med Israel går han i Rette: Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig? Svar! Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam. Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende Herrens Retfærdsgerninger. "Med hvad skal jeg møde Herren, bøje mig for Højhedens Gud? Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med årgamle Kalve? Har Herren Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjæl?" Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.

Hør, Herren råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed! 10 Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa, 11 tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder? 12 Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund. 13 Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine Synder. 14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet; 15 du skal så, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin. 16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres Råd, så jeg må gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Hån skal I bære.

Ve mig! Det går mig som ved ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til! De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle på Blod og jager hverandre med Net. Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.

Tro ikke eders Næste, stol ikke. på en Ven, vogt Mundens Døre for hende. du favner! Thi Søn agter Fader ringe, Datter står Moder imod Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender. Men jeg vil spejde efter Herren, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er Herren mit Lys. Jeg vil bære Herrens Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd. 10 Min Fjende skal se derpå og fyldes med Skam, han, som spørger mig: "Hvor er Herren din Gud?". Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, når han trampes ned som Skarn på Gaden.

11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud, 12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg. 13 Men Jorden og de, som bor derpå, lægges øde til Løn for deres Værk.

14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage! 15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten; 16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd på Mund, lad Ørene døves på dem! 17 Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til Herren vor Gud og ængstes og frygte for dig! 18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig? 19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb! 20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nåde, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.

Guds anklage imod Israels folk

Hør, hvad Herren siger til Israels folk:
„Kom og forsvar jer med bjergene som vidner,
    lad højene høre, hvad I har at sige.”
Ja, lad bjergene høre Herrens anklage,
    jordens grundvold skal lytte med,
for han vil anklage sit folk,
    han kræver Israel til regnskab.
„Mit folk, hvad har jeg gjort jer?
    Hvorfor er I blevet trætte af mig? Svar mig!
Det var jo mig, der førte jer ud af Egypten
    og befriede jer fra slaveriet.
        Jeg gav jer både Moses, Aron og Mirjam som ledere.
Mit folk, husk på, at kong Balak af Moab ville forbande jer,
    men jeg fik Bileam, Beors søn, til at velsigne jer.
Husk alle miraklerne på vejen mellem Shittim og Gilgal,
    hvordan jeg i min nåde gav jer sejr.”
„Hvilke ofre ønsker Gud, vi skal bringe ham?” spørger I.
    „Hvad kan vi give til den højhellige Gud?
Måske kan vi give ham et brændoffer,
    de bedste kalve vi ejer?
Vil han tage imod 1000 væddere,
    eller måske et hav af olivenolie?
Skal vi ofre vores førstefødte sønner,
    som bod for alle vores synder?”
Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
    hvad Herren forlanger af dig:
Du skal gøre det rette i trofast kærlighed,
    og altid være villig til at vandre med Herren.

Dommen over den sociale uret

Herren råber til Jerusalem,
    og den, der er vis, lytter til hans ord.
Hør på dommen
    og tænk over, hvem der afsiger den:
10 „I snyder stadig, når I sælger jeres varer,
    I bliver rige ved at bedrage andre.
11 I ændrer på vægten med god samvittighed
    og bruger falske lodder uden at blinke.
12 Byens rigmænd er voldelige,
    alle indbyggerne er fulde af løgn, snyd og bedrag.
13 Derfor vil jeg sende en hær imod jer,
    så I kan forstå konsekvensen af jeres synd.
14 Der bliver mangel på mad,
    så sulten gnaver i maven.
I vil prøve at redde jeres ejendele,
    men det skal ikke lykkes jer.
Og skulle det lykkes jer at redde noget,
    bliver det taget af fjenden.
15 I skal så, men I når ikke at høste.
    I presser jeres oliven, men når ikke at bruge olien.
        I presser saften af druerne, men når ikke at drikke vinen.
16 I fulgte jo kong Omris gudløse skikke,
    efterlignede kong Ahabs ondskab.
Byens ødelæggelse bliver frygtelig at se på.
    Indbyggerne bliver udsat for spot,
        ja, hele folket vil blive hånet.”

Syndens håbløshed

Sikken en elendighed!
Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,
    eller i en vinmark, når alle druer er plukket.
Der er ingen figner til at stille ens sult,
    ikke en eneste klase vindruer er tilbage.
Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.
    Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.
Alle ligger på lur som røvere,
    og man sætter fælder for hinanden.
Der er kun en ting, de er gode til,
    nemlig at være onde.
Øvrigheden er korrupt,
    dommerne tager imod bestikkelse.
Den stærke gennemfører sine onde planer.
    Alle er de enige om at bøje retten.
De bedste af dem er som tornebuske,
    de mest ærlige som tjørnekrat.
Men straffen fra Gud er på vej,
    de rædsler, som profeterne har advaret om.
Stol ikke på nogen,
    tro end ikke din bedste ven.
Du må hellere sætte lås for munden,
    selv når du er sammen med din kone.
En søn vil foragte sin far,
    en datter gøre oprør imod sin mor
og en svigerdatter imod sin svigermor.
    Man får sin egen familie til fjender.

Håbet om udfrielse

Men jeg vil spejde efter Herren.
    Jeg venter på, at Gud vil redde mig,
        for jeg er sikker på, at han hører min bøn.
Du skal ikke hovere over mig, min fjende,
    for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.
Når mørket omslutter mig,
    vil Herren være mit lys.
Jeg accepterer min straf,
    for jeg har syndet imod Herren.
Han vil forsvare mig mod fjenderne
    og straffe dem for det, de har gjort.
Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,
    så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.
10 Da vil fjenderne se Guds magt,
    og deres hån vil blive gjort til skamme.
De spottede mig jo ved at sige:
    „Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”
Da er det min tur til at se på,
    at min fjende trampes ned i mudderet.

Israels genopbygning

11 En dag skal Jerusalem genopbygges,
    og da bliver skellet mellem folkene fjernet.
12 Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,
    fra stormagter som Assyrien og Egypten,
fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,
    ja fra fjerne lande og verdensdele.

13 Men landet skal først lægges øde
    på grund af befolkningens ondskab.

Fremtidens herlighed for Guds folk

14 Herre, tag dig af dit udvalgte folk,
    som hyrden vogter sin hjord.
Lad dem nyde skovens frodighed i fred,
    og glæde sig midt i en frugthave.
Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,
    som de gjorde i gamle dage.
15 „Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk
    som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”
16 Hele verden vil se dine undere
    og med skam erkende deres afmagt.
17 De vil komme krybende ud af deres fæstninger,
    de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.
Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,
    for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.
18 Der findes ingen Gud som dig,
    du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.
Du kan ikke være vred for evigt,
    men elsker at vise din trofaste kærlighed.
19 Du vil igen se i nåde til os
    og tilgive os alle vores synder,
        ja, kaste dem i havets dyb.
20 Du viser din trofasthed mod Abraham
    og opfylder dit løfte til Jakob.
        De løfter, du gav vores forfædre, står fast.

13 Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine Hoveder Bespottelsens Navne. Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. Og jeg så et af dets Hoveder ligesom såret til Døden, og dets dødelige Sår blev lægt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret. Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe imod det? Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve Måneder. Og det åbnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen. Og der blev givet det at føre Krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungemål og Folkeslag. Og alle, som bo på Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Verdens Grundlæggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog. Dersom nogen har Øre, han høre! 10 Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel; dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.

11 Og jeg så et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage. 12 Og det udøver hele det første Dyrs Magt for dets Åsyn og får Jorden og dem, som bo derpå, til at tilbede det første dyr, hvis dødelige Sår blev lægt. 13 Og det gør store Tegn, så at det endog får Ild til. at falde ned fra Himmelen på Jorden for Menneskenes Åsyn. 14 Og det forfører dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn, og siger til dem, som bo på Jorden, at de skulle gøre et Billede af Dyret, ham, som har Sværdhugget og kom til Live. 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Ånd, så at Dyrets Billede endog kunde tale og gøre, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslås. 16 Og det får alle, både små og støre, både rige og fattige, både frie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Hånd eller på deres Pande, 17 for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har Mærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal. 18 Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.

Uhyret fra havet håner Gud og forfølger dem, der tror på ham

13 Nu så jeg et uhyre stige op fra havets dyb. Det havde ti horn og syv hoveder. På hvert af de 10 horn var der en lille krone, og på hvert af de syv hoveder stod der et blasfemisk ord. Uhyret havde en krop som en leopard, fødder som en bjørn, og hovederne var som løvehoveder med et uhyggeligt gab. Dragen gav uhyret samme kraft og myndighed, som den selv havde. Jeg så, at et af uhyrets hoveder havde fået et dødeligt hug, men det var helet igen. Hele verden beundrede uhyret og fulgte det, og man hyldede dragen, fordi den havde givet uhyret så stor en magt. Man hyldede også uhyret og sagde: „Ingen kan stå mål med uhyret. Ingen har magt til at kæmpe mod det.”

Uhyret fik evne til at tale, så det kunne bruge store ord og håne Gud. I 42 måneder fik det magt til at gøre, hvad det ville, på jorden. Det udtalte mange bespottelser imod Gud. Det hånede både Guds hellige navn og Guds bolig,[a] dem, der har hjemme i Himlen. Det fik lov til at føre krig mod dem, der vedkendte sig Gud, og besejre dem. Det fik også magt over alle folkeslag og nationer, så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.

Lad den, som har øre, høre godt efter. 10 De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.

Uhyret, der stiger op af jorden og forfører hele menneskeheden

11 Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage. 12 Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet. 13 Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det. 14 Det vildledte alle, der boede på jorden, ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet. 15 Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den. 16 Uhyret sørgede for, at alle mennesker, høj og lav, rige og fattige, slaver og frie, fik dets mærke på deres højre hånd eller på panden. 17 Ingen kunne købe eller sælge noget, medmindre de havde det mærke på sig. Mærket var det første uhyres navn, eller rettere det tal, som stod for dets navn. 18 Her gælder det om at have visdom: Lad den, der har indsigt, udregne tallets betydning. Det er et menneskes tal, og tallet er 666.

Footnotes

  1. 13,6 Nogle håndskrifter har et „og” mellem „bolig” og „dem, der har hjemme i Himlen”.