Mikas 4-5
Bibelen på hverdagsdansk
Det kommende fredsrige
4 Men det skal ske i de sidste dage,
at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt.
Alverdens folkeslag vil strømme derhen.
2 „Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige.
„Lad os tage hen til Israels Guds bolig,
så vi kan lære hans vilje at kende
og følge hans vejledninger,
for den sande lære kommer fra Zion,
Herrens ord udgår fra Jerusalem.”
3 Herren vil afgøre folkenes stridigheder
og være dommer for fjerne stormagter.
Da vil de smede deres sværd om til plovskær
og omdanne deres spyd til vingårdsknive.
Landene vil holde op med at bekrige hinanden,
og alt militær bliver overflødigt.
4 Til den tid kan man nyde freden i sin have,
for der er ikke længere noget at frygte.
Dette er et budskab fra Herren, den Almægtige.
5 Folkeslagene følger hver deres gud,
men vi vil for evigt følge Herren, vores Gud.
6 „Til den tid,” siger Herren,
„vil jeg samle mit adspredte, forslåede folk
og læge dem, jeg var nødt til at straffe.
7 Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage,
og samle mit adspredte folk til en stærk nation.
Da vil jeg være deres konge
og regere fra Zions bjerg for evigt.
8 Kong David vogtede over Jerusalem
fra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.
Engang skal Davids rige genoprettes,
og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”
9 Jeg hører i min ånd de høje skrig
som fra en fødende kvinde.
Jerusalem, din konge er væk,
din øverste leder er forsvundet.
10 Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,
som om de alle vred sig i veer.
I bliver ført bort fra byen
og må overnatte under åben himmel.
I bliver ført langt bort til Babylon,
men engang vil jeg bringe jer hjem igen.
Herren selv vil komme til det land
og befri jer fra jeres fjenders hånd.
11 Jeg ser i min ånd mange nationer,
der samler sig imod Jerusalem.
De ønsker at få ram på den hellige by
og fuldstændigt udslette den.
12 Men de kender ikke Herrens planer,
de forstår ikke hans tanker.
Det er nemlig Herren, der har samlet dem,
som man samler kornet på tærskepladsen.
13 Jerusalems indbyggere, tærsk dem,
som en okse tærsker korn.
Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze,
så I kan knuse mange nationer.
Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud,
deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.
14 Jeg ser i min ånd Jerusalems indbyggere samle sig i klynger,
for fjenderne har belejret byen.
De vil tage kongens scepter fra ham
og slå ham i ansigtet med det.
Fredsfyrsten fra Betlehem
5 Du Betlehem-Efrat,
du er kun en lille landsby i Juda,
men fra dig skal en hersker udgå,
som skal lede Israels folk på mine vegne.
Hans oprindelse fortaber sig i fortiden.
2 Derfor vil Gud give folket i deres fjenders hænder,
indtil den fastsatte tid er inde.[a]
Resten af Judas folk[b] skal vende hjem,
fulgt af de øvrige blandt Israels folk.
3 Han vil lede sit folk i den almægtige Guds navn,
som en hyrde vogter sine får.
Da skal de bo trygt,
for hans herredømme omfatter hele jorden.
4 Han er den, der bringer fred.
Når assyrerne[c] angriber vores land
og prøver at indtage vores fæstninger,
indsætter vi syv fyrster imod dem,
mere end nok til at slå dem.[d]
5 De vil overmande assyrerne
og herske over dem med hård hånd.
Ja, vores konge vil redde os fra assyrerne,
hvis de prøver at invadere vores land.
6 Den overlevende rest af Israels folk,
som spredes blandt mange folkeslag,
vil være som regnen, der får græsset til at vokse,
som duggen, der kommer ned fra himlen.
Det kommer fra Herren
og afhænger ikke af menneskers vilje.
7 De vil leve midt iblandt andre folkeslag
og blive et stærkt og frygtet folk,
som en løve blandt skovens dyr,
som en ungløve blandt flokke af får.
Når de går på rov, slår de alt ned.
Når de sønderriver et bytte, er der ingen redning.
8 De overvinder deres uvenner
og rydder deres fjender af vejen.
Dommen over de ulydige
9 „Når dommen rammer jer,” siger Herren,
„vil jeg gøre det af med alle jeres heste
og tilintetgøre alle jeres stridsvogne.
10 Jeg vil ødelægge jeres byer
og nedbryde jeres fæstninger.
11 Jeg river alle amuletter ud af jeres hænder
og gør op med enhver form for spådomskunst.
12 Jeg ødelægger jeres afgudsbilleder,
slår alle jeres gudestatuer i stykker.
Aldrig mere skal I tilbede de guder,
som I selv har skabt.
13 Jeg vil rykke jeres Asherapæle op
og lægge jeres byer i ruiner.
14 I min vrede vil jeg straffe ethvert folk,
som ikke adlyder mig.”
Footnotes
- 5,2 Ordret: „indtil den fødende har født”.
- 5,2 Ordret: „resten af hans brødre”, sandsynligvis Betlehems „brødre”, de andre judæere.
- 5,4 Assyrien var datidens stormagt, og står her symbolsk for den stærkeste fjendemagt.
- 5,4 Ordret: „otte menneskelige fyrster”. Da syv er tallet for det fuldkomne og tilstrækkelige, betyder otte mere end nok.
Aabenbaringen 12
Bibelen på hverdagsdansk
Kvinden og dragen
12 Et stort tegn kom til syne på himlen. Det var en kvinde, der strålede som solen og stod med fødderne på månen. På hovedet havde hun en sejrskrans med 12 stjerner på. 2 Hun var gravid og var allerede begyndt at føde. Hun skreg af smerte under fødselsveerne.
3 Så kom der et andet tegn på himlen. Det var en stor, ildrød drage. Den havde ti horn og syv hoveder med en lille krone på hvert hoved. 4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, som var ved at føde sit barn, parat til at sluge barnet, så snart det var født. 5 Hun fødte en søn, som skal herske over alle folkeslagene med et jernscepter. Barnet blev taget op til Gud og hans trone, 6 mens kvinden flygtede ud i ørkenen hen imod et sted, som Gud havde gjort parat til hende, hvor hun kunne overleve i 1260 dage.
7 Der blev krig i himmelrummet. Mikael og hans engle gik til angreb på dragen. Dragen og dens onde ånder gjorde modstand, 8 men de var ikke stærke nok, så de måtte forlade himmelrummet. 9 Så blev den store Drage, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, han, som bedrager hele verden, kastet ned på jorden. Det samme skete med alle hans onde ånder.
10 Så hørte jeg en høj stemme i Himlen råbe: „Nu er vores Guds herredømme brudt igennem med kraft og frelse, og nu har hans Messias fået magten. For han, der dag og nat anklagede vores medkristne over for Gud, er blevet styrtet. 11 De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. 12 Derfor: Glæd jer, I som opholder jer i Himlen, men ve jer, der er på landjorden og på havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende. Han er nemlig klar over, at hans tid er kort.”
13 Da dragen indså, at den var kastet ned på jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. 14 Kvinden fik to mægtige ørnevinger og fløj længere ud i ørkenen til det sted, hvor hun kunne være i sikkerhed for dragen, og hvor der ville blive sørget for hende i tre et halvt år. 15 Dragen spyede en flod af vand efter kvinden for at skylle hende bort. 16 Men jorden hjalp hende, for den åbnede sin mund og slugte floden. 17 Optændt af raseri mod kvinden gjorde dragen sig parat til at angribe hendes andre børn, dem, der holder Guds bud og holder fast ved deres tro på Jesus. 18 Derefter stillede den sig op på strandbredden.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.