Matthæus 24-25

Bibelen på hverdagsdansk

Jesus forudsiger templets ødelæggelse^(A)

24 Da Jesus var på vej væk fra templet sammen med disciplene, gjorde de ham opmærksom på templets smukke bygninger. ² „Ja, det ser smukt ud,” sagde Jesus. „Men det siger jeg jer: Det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser^(B)

³ Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”

⁴ Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. ⁵ Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. ⁶ I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. ⁷ Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. ⁸ Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

⁹ I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. ¹⁰ Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. ¹¹ Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. ¹² Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. ¹³ Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. ¹⁴ Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

Jerusalems ødelæggelse^(C)

¹⁵ Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel^[a] taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det) ¹⁶ „så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. ¹⁷ De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, ¹⁸ og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. ¹⁹ Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. ²⁰ Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat. ²¹ For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden verdens begyndelse og heller aldrig vil blive igen. ²² Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet for de udvalgtes skyld.

Falske profeter^(D)

²³ Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. ²⁴ Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre store mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. ²⁵ Nu har jeg advaret jer!

²⁶ Hvis nogen kommer og siger: ‚Se, Messias er ude i ødemarken!’ så lad være med at tage derud. Eller hvis de siger, at han skjuler sig på et bestemt sted, så lad være med at tro det. ²⁷ For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.

²⁸ Hvor gribbene samles, der er ådslet.^[b]

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen^(E)

²⁹ Efter den tids frygtelige trængsler vil solen pludselig blive formørket og månen holde op med at skinne. Stjernerne vil falde ned fra deres positioner og himlens kræfter komme ud af balance.^{[c] 30} Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.^{[d] 31} Da vil jeg sende mine engle ud under gjaldende trompetfanfarer for at samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.

³² Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. ³³ På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. ³⁴ Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.^{[e] 35} Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat^(F)

³⁶ Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvornår det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. ³⁷ Som det gik i Noas dage, skal det gå ved Menneskesønnens komme. ³⁸ Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken. ³⁹ Folk forstod ikke, hvad der ventede dem. Det gik ikke op for dem, før vandmasserne kom og skyllede dem alle bort. Sådan bliver det ved mit komme. ⁴⁰ To mænd vil arbejde sammen i marken, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. ⁴¹ To kvinder vil arbejde sammen i huset, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.

⁴² Derfor skal I altid være parate, for I ved ikke, hvornår jeres Herre kommer tilbage. ⁴³ I ved, at hvis en husejer havde fået at vide, hvornår tyven ville komme, så ville han have holdt vagt for at forhindre indbruddet. ⁴⁴ Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.

⁴⁵ En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. ⁴⁶ Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. ⁴⁷ Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.

⁴⁸ En dårlig forvalter tænker derimod: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig.’ ⁴⁹ Derfor har han ingen skrupler ved at mishandle sine medtjenere og bruge tiden til at feste med sine venner. ⁵⁰ Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, ⁵¹ bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med hyklerne. Dér, hvor de kommer hen, er der gråd og stor fortvivlelse.”

Om at være parat til Jesu genkomst

25 Jesus fortsatte: „Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen. ² Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om. ³ De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med, ⁴ hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne. ⁵ Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.

⁶ Men ved midnatstid lød råbet: ‚Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’ ⁷ Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper. ⁸ De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie. ⁹ Men de andre svarede: ‚Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’ ¹⁰ Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

¹¹ Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‚Herre, luk op for os!’ ¹² Men han svarede: ‚Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”

¹³ „Vær altid parate,” sagde Jesus, „for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”

Om at bruge det, man har fået betroet^(G)

¹⁴ „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. ¹⁵ En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,^[f] alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

¹⁶ Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. ¹⁷ På samme måde tjente manden med de to sække to mere. ¹⁸ Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

¹⁹ Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. ²⁰ Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ ²¹ ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

²² Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ ²³ ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

²⁴ Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. ²⁵ Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’

²⁶ Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, ²⁷ hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’

²⁸ Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. ²⁹ For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. ³⁰ Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’

Den afsluttende dom

³¹ Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, ³² og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. ³³ Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre.

³⁴ Derefter vil han sige til dem på højre side: ‚Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. ³⁵ I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, ³⁶ og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’

³⁷ De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. ³⁸ Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. ³⁹ Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ ⁴⁰ Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’

⁴¹ Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‚Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. ⁴² I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. ⁴³ I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’

⁴⁴ Da vil de svare på samme måde: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’ ⁴⁵ Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’

⁴⁶ Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.”