Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde^(A)

23 Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: ² „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. ³ I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. ⁴ De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. ⁵ Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. ⁶ De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. ⁷ De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. ⁸ Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. ⁹ I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. ¹⁰ Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. ¹¹ Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. ¹² Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri^(B)

¹³ Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.^[a]

¹⁵ Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

¹⁶ Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. ¹⁷ I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? ¹⁸ I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. ¹⁹ Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? ²⁰ Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. ²¹ Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. ²² Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

²³ Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.^[b] Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. ²⁴ I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

²⁵ Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. ²⁶ Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

²⁷ Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,^[c] der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. ²⁸ I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

^29-30 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ ³¹ Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. ^32-33 Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

³⁴ Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. ³⁵ Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. ³⁶ Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro^(C)

³⁷ Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! ³⁸ Derfor bliver jeres hus øde og forladt, ³⁹ for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”^[d]

Jesus forudsiger templets ødelæggelse^(D)

24 Da Jesus var på vej væk fra templet sammen med disciplene, gjorde de ham opmærksom på templets smukke bygninger. ² „Ja, det ser smukt ud,” sagde Jesus. „Men det siger jeg jer: Det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser^(E)

³ Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”

⁴ Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. ⁵ Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. ⁶ I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. ⁷ Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. ⁸ Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

⁹ I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. ¹⁰ Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. ¹¹ Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. ¹² Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. ¹³ Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. ¹⁴ Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

Jerusalems ødelæggelse^(F)

¹⁵ Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel^[e] taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det) ¹⁶ „så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. ¹⁷ De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, ¹⁸ og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. ¹⁹ Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. ²⁰ Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat. ²¹ For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden verdens begyndelse og heller aldrig vil blive igen. ²² Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet for de udvalgtes skyld.

Falske profeter^(G)

²³ Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. ²⁴ Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre store mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. ²⁵ Nu har jeg advaret jer!

²⁶ Hvis nogen kommer og siger: ‚Se, Messias er ude i ødemarken!’ så lad være med at tage derud. Eller hvis de siger, at han skjuler sig på et bestemt sted, så lad være med at tro det. ²⁷ For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.

²⁸ Hvor gribbene samles, der er ådslet.^[f]

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen^(H)

²⁹ Efter den tids frygtelige trængsler vil solen pludselig blive formørket og månen holde op med at skinne. Stjernerne vil falde ned fra deres positioner og himlens kræfter komme ud af balance.^{[g] 30} Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.^{[h] 31} Da vil jeg sende mine engle ud under gjaldende trompetfanfarer for at samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.

³² Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. ³³ På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. ³⁴ Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.^{[i] 35} Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat^(I)

³⁶ Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvornår det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. ³⁷ Som det gik i Noas dage, skal det gå ved Menneskesønnens komme. ³⁸ Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken. ³⁹ Folk forstod ikke, hvad der ventede dem. Det gik ikke op for dem, før vandmasserne kom og skyllede dem alle bort. Sådan bliver det ved mit komme. ⁴⁰ To mænd vil arbejde sammen i marken, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. ⁴¹ To kvinder vil arbejde sammen i huset, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.

⁴² Derfor skal I altid være parate, for I ved ikke, hvornår jeres Herre kommer tilbage. ⁴³ I ved, at hvis en husejer havde fået at vide, hvornår tyven ville komme, så ville han have holdt vagt for at forhindre indbruddet. ⁴⁴ Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.

⁴⁵ En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. ⁴⁶ Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. ⁴⁷ Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.

⁴⁸ En dårlig forvalter tænker derimod: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig.’ ⁴⁹ Derfor har han ingen skrupler ved at mishandle sine medtjenere og bruge tiden til at feste med sine venner. ⁵⁰ Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, ⁵¹ bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med hyklerne. Dér, hvor de kommer hen, er der gråd og stor fortvivlelse.”