Matthæus 11-12
Dette er Biblen på dansk
11 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer. 2 Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige: 3 "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se: 5 blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige; 6 og salig er den, som ikke forarges på mig." 7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? 8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse. 9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet. 10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han. 12 Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig. 13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes. 14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15 Den, som har Øren at høre med, han høre!
16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige: 17 Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke. 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat. 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."
20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske. 22 Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder. 23 Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. 24 Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig."
25 På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. 26 Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig. 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."
12 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise. 2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat." 3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham? 4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne? 5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld? 6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen. 7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld. 8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham. 11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav? 12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten." 13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden. 14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle. 16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt; 17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: 18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret. 19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne. 20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr. 21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så. 23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?" 24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste." 25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå. 26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå? 27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere. 28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder. 29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus. 30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades. 32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. 33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten. 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden. 35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd. 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale. 37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig." 39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn. 40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød. 41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas. 42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke. 44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. 45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham. 47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig." 48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?" 49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre! 50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Matthæus 11-12
Bibelen på hverdagsdansk
Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias(A)
11 Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder.
2 I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham: 3 „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”
4 Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: 5 Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.[a] 6 Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
Jesus taler om Johannes som profet(B)
7 Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? 8 Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. 9 Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 10 For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:
‚Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.’[b]
11 Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand(C)
12 Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.[c] 13 Både Toraen[d] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige. 14 Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias. 15 Lad dem høre, som har øre.
16 Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?[e] Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: 17 ‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’
18 Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’ 19 Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”
Dommen over de byer, som har forkastet Jesus(D)
20 Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: 21 „Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. 22 Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag. 24 Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”
Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede(E)
25 Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26 Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”
27 Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.
28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. 29 Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30 Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”
Jesus er herre over sabbatten(F)
12 En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat.[f] Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks for at spise kernerne. 2 Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”
3 „Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. 4 „Han gik op til Guds hus, og de spiste alle sammen af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. 5 Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? 6 Og her står I over for noget, der er større end templet! 7 Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’[g] så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. 8 Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”
Jesus helbreder en mand på sabbatten(G)
9 Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til en synagoge. 10 Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. 11 Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag? 12 Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!” 13 Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd.
14 Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.
Jesus opfylder profetierne om Messias
15 Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16 men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17 Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:[h]
18 „Se min tjener, som jeg har udvalgt,
min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.
Jeg lægger min Ånd på ham,
han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.
19 Han går ikke rundt og skændes,
han råber ikke op i gaderne.
20 Et knækket siv brækker han ikke af.
Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.
Han fører retfærdigheden igennem til sejr,
21 fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”
Messias under falsk anklage(H)
22 Derpå blev en dæmonbesat mand, som hverken kunne se eller tale, ført hen til det hus, hvor Jesus opholdt sig, og Jesus helbredte ham, så han nu kunne både tale og se. 23 Folk var overvældede: „Mon det ikke er ham, der er Messias?” spurgte man hinanden.
24 Da farisæerne hørte det, sagde de til hinanden: „Nej, han kan ikke være Messias. Det må være med hjælp fra Satan,[i] de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.”
25 Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning. 26 Og hvis Satan uddriver sine egne onde ånder, så er han kommet i krig med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå? 27 I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 28 Men hvis det er ved Guds Ånds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!
29 Hvordan kan man gå ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har, uden først at binde ham? Men når man har bundet ham, kan man tage, hvad han har i huset.
30 De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig. 31 Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån—undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32 Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden.
33 Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34 Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36 Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37 Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”
De vantro vil blive dømt(I)
38 Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.
39 Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage[j] i jordens dyb. 41 Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42 Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.
Fra det dårlige til det værre(J)
43 Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. 44 Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand. 45 Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”
De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til(K)
46 Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. 47 Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, 48 sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” 49 Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. 50 Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”
Footnotes
- 11,5 Jesus henviser til den kendte profeti om Messias fra Es. 61,1. Se også Joh. 5,36; 10,24-25; 14,10-11 og noten til Luk. 4,18.
- 11,10 Frit citat fra Mal. 3,1a.
- 11,12 Dette vers er ofte blevet misforstået, især når det tages ud af sin sammenhæng. En mere ordret gengivelse ville være: „Himlens rige bliver voldeligt behandlet/stormet/angrebet, og voldsmænd (prøver på at) snuppe det.” Det sidste ord betyder at stjæle, fjerne, snuppe og løbe væk med, snuppe for at spise det, snuppe for at ødelægge det. Det forekommer bl.a. i Matt. 13,19 (pille væk, samle op og ødelægge), ApG. 23,10 (få fat i, fjerne), Joh. 10,12 (ulven overfalder, angriber fårene), Matt. 12,29 (plyndre, røve), Joh. 10,28 (rive ud af hånden, fjerne med magt og derefter overtage kontrollen med). I alle tilfælde drejer det sig om at fjerne noget med magt. Herodes havde forsøgt at angribe Guds rige ved at sætte Johannes i fængsel, og mange andre har angrebet Jesus, om ikke fysisk endnu, så med ord.
- 11,13 De fem Mosebøger.
- 11,16 Altså de netop omtalte vantro modstandere af Guds rige.
- 12,1 Sabbat betyder den syvende dag, hvilket er lørdag. For jøderne er det en helligdag og hviledag, hvor intet arbejde må udføres fra dagen begynder ved solnedgang fredag, til den er forbi ved solnedgang lørdag. Farisæerne på Jesu tid havde meget strenge regler for, hvad man måtte og ikke måtte, især det sidste. Det hørte med til orientalsk gæstfrihed, at en forbipasserende gerne måtte plukke nogle få aks fra en kornmark og spise dem, hvis han var sulten, men ikke tage noget med hjem.
- 12,7 Hoseas 6,6.
- 12,17 Versene 18-20 er et citat fra Es. 42,1-3 om „Herrens tjener”, dvs. Messias. Det er taget fra den hebraiske tekst, ikke den græske oversættelse, LXX. Dog er v. 21 fra Es. 42,4b i LXX.
- 12,24 Der bruges her et gammeltestamentligt udtryk for Satan: „Beelzebul” eller „Beelzebub”, som muligvis går tilbage til filistrenes gud Ba’al-Zebub—fluernes herre, nævnt i 2.Kong. 1.
- 12,40 Mere ordret: „tre dage og tre nætter”. Efter orientalsk skik tælles dagene inklusivt, således at to dage på dansk svarer til tre dage på hebraisk: en del af fredagen, lørdagen og en del af søndagen. Tallet tre er symbolsk for Guds indgriben. Som Gud bragte Jonas tilbage til livet, bliver Jesus også bragt til live igen. Jf. Jon. 2,1.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.