Lukas 17:11-18:14
Dette er Biblen på dansk
11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" 14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst. 16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?" 19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå. 21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."
22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! 24 Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. 25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 26 Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage: 27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 29 men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 30 på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares. 31 På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen! 32 Kommer Loths Hustru i Hu! 33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 35 To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 36 To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage." 37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."
18 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte, 2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske. 3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart! 4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske, 5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig." 6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger! 7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem? 8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse: 10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder. 11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder. 12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt. 13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig! 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."