26 I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er Herren eders Gud! ² Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren!

³ Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem, ⁴ vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt. ⁵ Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land. ⁶ Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land. ⁷ I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder. ⁸ Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder. ⁹ Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. ¹⁰ I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle. ¹¹ Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. ¹² Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk. ¹³ Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

¹⁴ Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud, ¹⁵ hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt, ¹⁶ så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den. ¹⁷ Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

¹⁸ Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. ¹⁹ Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber. ²⁰ Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

²¹ Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. ²² Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

²³ Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig, ²⁴ så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder. ²⁵ Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd. ²⁶ Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

²⁷ Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, ²⁸ så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder. ²⁹ I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære. ³⁰ Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder. ³¹ Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft. ³² Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover; ³³ og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.

³⁴ Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort; ³⁵ medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri. ³⁶ Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem; ³⁷ de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender. ³⁸ I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder. ³⁹ De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

⁴⁰ Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig, ⁴¹ måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld. ⁴² Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu. ⁴³ Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger. ⁴⁴ Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud! ⁴⁵ Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er Herren!

⁴⁶ Det er de Anordninger, Lovbud og Love, Herren fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.

27 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til Herren med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker, ³ så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt; ⁴ men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel. ⁵ Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti. ⁶ Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre. ⁷ Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde. ⁸ Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.

⁹ Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe Herren Offergave, så skal alt, hvad man giver Herren, være helligt; ¹⁰ man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt. ¹¹ Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe Herren som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten, ¹² og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde. ¹³ Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.

¹⁴ Når nogen helliger Herren sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter. ¹⁵ Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.

¹⁶ Hvis nogen helliger Herren noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel. ¹⁷ Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum; ¹⁸ helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen. ¹⁹ Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje. ²⁰ Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses; ²¹ da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være Herren helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom. ²² Hvis nogen helliger Herren Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord, ²³ skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til Herren; ²⁴ i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var. ²⁵ Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.

²⁶ Ingen må hellige Herren noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det Herren. ²⁷ Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.

²⁸ Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger Herren ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører Herren. ²⁹ Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.

³⁰ Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren. ³¹ Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel. ³² Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget Herren. ³³ Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.

³⁴ Det er de Bud, Herren gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.

2 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. ² Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem. ³ Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire. ⁴ Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå. ⁵ Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte." ⁶ Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter: ⁷ "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" ⁸ Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter? ⁹ Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå? ¹⁰ Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne: ¹¹ "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!" ¹² Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."

¹³ Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem. ¹⁴ Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham. ¹⁵ Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også ¹⁶ nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!" ¹⁷ Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."

¹⁸ Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?" ¹⁹ Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste. ²⁰ Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag. ²¹ Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul. ²² Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"

²³ Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. ²⁴ Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" ²⁵ Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? ²⁶ Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?" ²⁷ Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. ²⁸ Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."